vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Privat jazzaften i Århus

    Hvor er jazz en læk­ker musiks­til. Og hvor er det dej­ligt at høre jazz i sel­skab med cirka 30 andre, der også synes, at jazz er en læk­ker musiks­til. Lør­dag aften var vi til pri­vat jazz­kon­cert hos een af mine kol­le­gaer og hans kone i deres lejlighed.

    Musik­ken kom fra et ensem­ble bestå­ende af Jens Chri­stian Kwella på gui­tar, san­ge­r­inde Eva Lou­ise Røn­ne­vig og kon­tra­bas­sist Klaus Nør­gaard Jen­sen. Det var før­ste gang de tre skulle spille sam­men og det var før­ste gang, der skulle være pri­vat jazz­kon­cert i den godt 100m2 store lej­lig­hed i Århus.

    De lovede, at det ikke var sid­ste gang, de ville spille til sådan et pri­vat arran­ge­ment — og vi lovede til gen­gæld, at vi godt ville komme og høre dem igen. Det var en dej­lig aften.

  • Gratis koncert med Rasmus Skov Borring i Musikhuset

    Om to timer og 10 minut­ter er vi bæn­ket i Musik­hu­sets café for at høre musik — gra­tis fløde for ørerne. Det er endnu en gang Ras­mus Skov Bor­ring, der står for underholdningen.

    Vi har to gange tid­li­gere hørt hans gra­tis kon­cer­ter i Musik­hu­sets café og det inspi­re­rede os blandt andet til at købe hans før­ste CD “Soli­loquy” fra 2005 med egne kom­po­si­tio­ner for piano. I aften gæl­der det hans anden plade “Den Dan­ske Sang”, der inde­hol­der Ras­mus’ egne for­tolk­nin­ger af den dan­ske sangskat — i over­ve­jende grad Højsko­lesang­bo­gen.

    Vi glæ­der os til at lytte til et par timers vel­lyd i sel­skab med andre lige­sin­dede. Og måske har vi en ny CD med hjem…

    Update: Og vi fik købt en CD med hjem. Cho­ko­lade for øregangene!

    Rasmus Skov Borring CD-cover

  • Pink sky

    I går aftes var dette syn udsig­ten fra vores hoved­dør. Ulrik blev beor­dret ud for at foto­gra­fere — han er jo lidt højere end mig :-) Det er et af hver­da­gens glæ­der — at se flotte sky­for­ma­tio­ner og fore­stille sig hvad de lig­ner. Jeg synes, det lig­ner to mus oven på hinanden.

    I mor­gen skal vi bruge lidt af vores bryl­lups­gave — et gave­kort til Voxhall. Vi skal høre/se Je m’appelle Mads og Bounty Nil­ler — kendt fra TV. Det blog­ger vi nok om senere.

    Up date: Vi fik ikke rig­tig skre­vet om kon­cer­ten, men vi købte denne CD.

    Je m'appelle Mads & Bounty Niller - Greatest Hits

  • Lørdag aften stampede vi i takt

    Musik­hu­set her i Århus havde i lør­dags den store ære at kunne byde Ulrik og Malene Høyer Kold inden­for til en fore­stil­ling med percussion-ensemblet Stomp. Vi havde givet os selv en mid­dag på Restau­rant Rich­ter og en fore­stil­ling i Musik­hu­set i bryl­lups­gave, så lør­dag aften sad vi spændte som små børn og klap­pede hin­an­den på lårene og vid­ste fak­tisk ikke helt, hvad vi skulle for­vente af de næste par timers sceneoptræden.

    8 mænd og kvin­der slog, fejede, klik­kede, knip­sede, tram­pede, stam­pede, løb og sprang over sce­nen i et hek­tisk show, der invol­ve­rede en masse dag­lig­dags gen­stande, som alle afgav en eller anden form for lyd. For folk med rytme i krop­pen var det svært at sidde stille — kan jeg per­son­ligt skrive under på.

    Der blev spil­let på alt fra feje­ko­ste, pla­stikpo­ser, iso­le­rings­rør, storm­ligh­tere, bil­fælge, metals­pande, køk­ken­va­ske (med vand), svup­pere og meget andet. Meget kre­a­tivt, meget ryt­misk og meget hek­tisk. Jeg sad bag­ef­ter til­bage med en for­nem­melse af, at det hele var lige en tand for jazzet — at ryt­merne aldrig helt fik tid til at finde vej helt ind og sætte sig. At det hand­lede om på kor­test tid at demon­strere så mange for­skel­lige ryt­mi­ske vari­a­tio­ner som muligt.

    Det sam­lede ind­tryk af afte­nen var meget blan­det. Påklæd­nin­gen var meget pun­ket, musik­ken var stærkt inspi­re­ret af samba og kar­ne­val, det musi­ske udtryk var meget jazzet og sce­nes­howet var en blan­ding af klov­neri, mili­tær excercits med kosteskaf­ter, kampsport og bal­le­t­ag­tig løben-rundt-mellem-hinanden.

    Hel­dig­vis slut­tede ekstra­num­rene afte­nen af med at ind­drage publi­kum i en grad, hvor 1.000 men­ne­sker klap­pede i sin­drig takt med den karis­ma­ti­ske Stam­per på sce­nen. Jeg kan anbe­fale et Stomp-show, men husk at tage øreprop­per med. Ski­stave, der bli­ver tævet imod olie­tøn­der larmer!