Tag: Århus

For­ri­ge del af den kul­tu­rel­le beret­ning om den for­gang­ne wee­kend kan du læse her. Den hand­le­de om en lav­kul­tu­rel begi­ven­hed. Nu kom­mer turen til beret­nin­gen om den høj­kul­tu­rel­le rund­t­ur i Mari­ko Moris kunst­ne­ri­ske uni­vers på AROS.

Mari­ko Mori er en kvin­de­lig, japansk kunst­ner, der laver høj­tek­no­lo­gi­ske og inter­ak­ti­ve kunst­vær­ker, som aktivt kan ind­dra­ge bru­ge­ren i den kunst­ne­ri­ske ople­vel­se. Og det pas­ser lige til en it-nørd som under­teg­ne­de, der oven i købet fra tid til anden bekym­rer sig om æste­tik, bru­gero­p­le­vel­sen og ikke mindst bru­ger­ind­dra­gel­se. Jeg hav­de en dej­lig dag i sel­skab med den kre­a­ti­ve japa­ners vær­ker.

Kunst­vær­ker­ne er en blan­ding af for­ti­di­ge, nuti­di­ge og frem­ti­di­ge ele­men­ter og har stær­ke træk fra bud­dhis­me, som Mari­ko Mori dyr­ker. Det mest kend­te og mest mar­kan­te af hen­des vær­ker er den sto­re Wave UFO, der bog­sta­ve­ligt ind­dra­ger besku­e­ren. For at bli­ve en del af vær­ket, skal man aller­først iklæ­des et sæt elek­tro­der, der kan aflæ­se hjer­nens arbej­de. Der­ef­ter bli­ver op til tre besku­e­re ledt ind i den sto­re UFO og pla­ce­ret i tre (ret ube­kvem­me) sæder. Hver besku­er — eller pas­sa­ger, som hjæl­per­ne ynde­de at kal­de os — bli­ver nu koblet til UFO’en. Via elek­tro­der­ne i pan­den bli­ver hjer­nebøl­ger­ne nu sendt til og for­tol­ket af en com­pu­ter, som frem­vi­ser for­tolk­nin­gen på en skærm inde i UFO’en. Hele turen i UFO’en tager 7 minut­ter, hvoraf de før­ste 3 minut­ter er den inter­ak­ti­ve del, hvor bru­ge­ren får mulig­hed for at ople­ve visu­a­li­se­rin­gen af sine egne og de andre pas­sa­ge­rers hjer­nebøl­ger. De sid­ste 4 minut­ter er en opta­get sekvens, hvor pas­sa­ge­rer­ne får lov at se, hvor­dan det ser ud, hvis alle tre pas­sa­ge­rers hjer­nebøl­ger skul­le fun­ge­re helt uni­sont. AROS skri­ver selv: Den bud­dhi­sti­ske grund­tan­ke, at alle for­mer for liv i uni­ver­set er for­bun­det med hin­an­den, fin­der her et stærkt og tids­sva­ren­de udtryk.

Det hele lyder meget tek­nisk, så der­for har jeg ved­lagt et link til AROS’ egen beskri­vel­se af udstil­lin­gen, så du kan læse mere om den. Min per­son­li­ge vur­de­ring af kunst­vær­ket er dog, at tek­nik­ken er godt gemt væk og til­ba­ge er der­for en over­ve­jen­de kunst­ne­risk og ind­sigts­fuld ople­vel­se. Jeg fandt det umå­de­ligt fasci­ne­ren­de at se mine egne hjer­nebøl­ger for­tol­ket på en skærm. Det er inter­es­sant at tæn­ke på, at hver ene­ste gang vi dre­jer hove­d­et, kig­ger på en ting, bevæ­ger en fod, blin­ker med øjne­ne eller vip­per med en fin­ger, så kan det aflæ­ses og vises på en skærm i flot­te far­ver og i leven­de ani­ma­tion. Det giver et helt andet værk­tøj til at slap­pe af og kon­cen­tre­re sig om mindst muligt. Det der på godt dansk hed­der medi­ta­tion.

Det skal imid­ler­tid gå stærkt, hvis jeg skal nå at lære at medi­te­re med hjælp fra Wave UFO — og her er jeg glad for at vi har års­kort til AROS — da udstil­lin­gen er for­bi i slut­nin­gen af janu­ar. Men UFO’en er ikke det ene­ste inter­es­san­te på udstil­lin­gen: lysen­de cirk­ler af sten­lig­nen­de lam­per, lam­per der er for­bun­det til supercom­pu­te­re og neut­ron­de­tek­to­rer i Japan og man­ge andre høj­tek­no­lo­gi­ske kunst­vær­ker.

Og det hele var gar­ne­ret med små lyd­klip af Mari­ko Mori, der for­tæl­ler om ide­en bag kunst­vær­ker­ne. Det ske­te via små ret­nings­be­stem­te højt­ta­le­re, som blev akti­ve­ret, når lyt­te­ren stil­le­de sig i bestem­te zoner, der var mar­ke­ret med tape på gul­vet. Det betød, at man som til­sku­er fik en mulig­hed for at bli­ve ført ind i kunst­ne­rens tan­keræk­ke og der­i­gen­nem dan­ne sig et grund­lag for at for­stå kunst­vær­ket. Som dansk til­sku­er til japan­ske og bud­dhi­stisk inspi­re­re­de kunst­vær­ker var dis­se beret­nin­ger inter­es­san­te af (mindst) to årsa­ger: både for­di det kan være svært nok at afko­de et styk­ke kunst og gen­nem­skue kunst­ne­rens inten­tio­ner, men også for­di det bli­ver dob­belt svært at afko­de et asi­a­tisk kunst­værk med en euro­pæ­isk kunst­hi­sto­risk bag­grund. Det er to vidt for­skel­li­ge sam­fund og vir­ke­lig­he­der, vi bevæ­ger os i.

De små lydstum­per, hvor Mari­ko Mori for­tæl­ler om sine vær­ker, er ble­vet til i sam­ar­bej­de med Innova­tion Lab. Og jeg tæn­ker, at Innova­tion Lab her har for­må­et at gøre den lære­ri­ge muse­ums­tur lidt let­te­re til­gæn­ge­lig end hvis man skal slæ­be et tek­nisk appa­rat med i hån­den for at for­tæl­le om hvert enkelt bil­le­de. Her bestem­mer besku­e­ren selv, hvor­når han eller hun ønsker infor­ma­tio­nen.

Jeg kan kun anbe­fa­le, at man tager sig tid til at tage en tur på AROS for at nyde udstil­lin­gen af Mari­ko Moris vær­ker — men skynd dig, for udstil­lin­gen er ovre igen i slut­nin­gen af janu­ar. Men det bur­de natur­lig­vis også give mas­ser af mulig­hed for at tage en tur på AROS for blandt andet at ople­ve sine egne hjer­nebøl­ger, kram­me en ali­en og se lysen­de sten.

Se, det var Århus fra en helt anden kul­tu­rel vin­kel — og så inden­for sam­me wee­kend og ikke over 200 meter fra det sted, hvor vi et par dage for­in­den hav­de en lav­kul­tu­rel ople­vel­se. Musik­hu­sets nye Ryt­mi­ske Sal.