-
En hel dag med korsang og rytmer
Ringkøbing-Skjern Musikskole inviterede til Store Kor Dag i dag – en hel dag med rytme og korsang ledet af professor Jim Daus Hjernøe fra Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg. Jim er korleder af koret VoxNorth, der er et af verdens førende kor indenfor genren Folk/World og circle songs.
Malene havde inviteret mig med til en vokal oplevelse og jeg sagde ja, for det er længe siden, jeg havde brugt min stemme til rigtig at synge med.
Dagen var udformet som en workshop med deltagere fra nær og fjern. Det var en skøn blanding af ung og gammel, erfaren og nybegynder, nodelæsere og utrænede sangere. Vi var omkring 90 sangere – langt størstedelen var kvinder – og kun 3 bassangere, hvor jeg var een af dem.
Jim guidede os kyndigt igennem de fire sange i sangbladet og udnyttede sine stærke pædagogiske kompetencer til at give alle en fornemmelse af, at vi havde styr på sangene hele vejen igennem.
Vi startede kl. 10 om formiddagen og med to større pauser (frokost og kaffe) i løbet af dagen havde vi faktisk kun 5 timer til at blive gode til at synge de planlagte fire numre. Det gik forrygende!
Kl. 16:30 dukkede venner og familie op til en lille koncert, så vi fik en chance for at vise, at vi faktisk havde lært noget i løbet af dagen. Der dukkede omkring 50 tilhørere op, som fik en koncert, de aldrig har hørt mage til. Tror jeg da.
Malene og jeg morede os dejligt og vil stærkt anbefale, at du benytter dig af chancen til at deltage i en kor-workshop, hvis du overhovedet har interesse i at synge. Vi vil med stor sandsynlighed deltage igen næste gang chancen opstår.
Relaterede indlæg
-
En hel uge med oplevelser
Vi har ikke været så gode til at overholde vores nytårsfortsæt (men det er vel også i orden at glemme det, når man når over d. 15. januar?), så her kommer der lige en opsamling over den sidste uge, som har været begivenhedsrig.
Sidste tirsdag havde vi klanmøde med Klan Waingunga her hos os. Det var en hyggelig aften med diskussioner om logo, hjemmeside og Facebook-gruppe. Derudover havde vi naturligvis sørget for hjemmebagt brød med masser af kerner. Næste klanmøde bliver først på den anden side af sommerferien.
Sidste onsdag var vi ude at løbe en aftentur til Købstadsløbet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (rygterne siger 7,8km – men det er kun rygter), der havde tiltrukket næsten 1200 deltagere. Malene følte sig handicappet og overhovedet ikke klar til løbet, da hun stadig var øm i benern’ efter mandagens løbetur. Jeg lærte til gengæld en vigtig lektie: Når man skal løbe, skal man have løbesko på. Mine sko stod nemlig fint på hylden hjemme i Ringkøbing, og det opdagede jeg først, da vi kørte forbi byskiltet til Skjern. Jeg var imidlertid stædig og løb turen i mine italienske gummisko med masser af vabler til følge.
Det til trods, så blev tiden alligevel helt hæderlig: Malene løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi deltager nok igen næste år – hvis løbsarrangørerne kan garantere, at vi vinder en nittepræmie på deltagernummeret.
Fredag havde vi begge fri og nød hinandens selskab. Om aftenen var vi igen foreningsaktive og havde for første gang helt alene en biografvagt hhv. i kiosk og billetsalg. Biografen viste Nat på museet 2 og der var 13 betalende gæster til forevisningen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang – det er helt hyggeligt at være i biografen på den måde. Efter filmen gik vi på Hotel Ringkøbing og købte en kop chokolade med dagens kage, æblekage med chokokrymmel og crème fraîche. Der mødte vi så en af mine grandfætre, Rasmus, der er tjener på hotellet i sommerperioden. Uventet, men hyggeligt.
Lørdag tog vi så til Ålleren (Aalborg, for de uindviede) for at høre Balstyrko spille på StudenterHuset. Stilikonet og musikmanden Kenneth Bager var opvarmnings- og afkølings-DJ. Inden koncerten spiste vi på Mad Donna på Vesterbro i Aalborg. Det var god mad og god betjening.
Lørdag eftermiddag gik vi en lang tur ved Nymølle Bæk, hvor jeg blev fanget af en skovflåt. Den bed sig fast og ville ikke give slip igen før vi fandt en pincet frem dagen efter.
Søndag drog vi afsted mod Ringkøbing igen for at gøre vores EU-borgerpligt og stemme til Europaparlamentsvalget. Folketinget havde vedlagt en bonus-afstemning. Det lignede mest af alt et kærestebrev – dog manglede “Måske”-feltet. Det brugte vi det meste af mandagen til at komme os over.
Tirsdag bragte så ugens kulinariske højdepunkt. Jeg havde impulskøbt to hele skrubber hos Frisk Fisk og ikke overvejet nærmere, hvordan de skulle tilberedes. Så vi måtte have gang i “Den klassiske køkkenskole” for at lære at filettere og flå fladfisk (sig det tre gange hurtigt efter hinanden!) – dog ikke på samme tid. Vi startede med at være to mand om at flå en fladfisk (sig DET tre gange!) med både groft salt og viskestykke. Det endte med, at der var halvdelen af fisken tilbage, da begge sider var flåede. Derefter kom turen til skrubbe II. Den blev “bare” filetteret med møje og omhu. Vi er glade for, at vi har prøvet af flå og filettere inden vi vælger at melde os til en Robinson-ekspedition. Og mad smager som bekendt bedre, når man selv har “nedlagt” den.
I dag har vi grint af maskinoversættelser fra Google Translate. Malene havde modtaget et udkast til en pressemeddelelse, der var blevet maskinoversat til engelsk fra dansk med bl.a. følgende formuleringer til følge:
Have the participants not typed number you can go into the enrollment system and taste it.
…there are refreshments and competitions for both children and adults, who have come into goals or for those who have come to cheering and look at.
Tak for grinet, Google Translate.
Relaterede indlæg
-
Spot 2009 – en erfaringsopsamling
Her til aften har jeg endelig taget mig sammmen til at tage et kig tilbage på hele Spot 2009. Med kommentarer til de kunstnere, jeg nåede at høre og den oplevelse jeg havde af festivalen som betalende gæst.
Torsdagens koncerter ( læs mere om torsdagens oplevelser i denne blog):
- Bird (UK) – skulle have været elektrisk forstærket cello og rytmeboks (beatbokser?). I stedet blev det en akustisk intimkoncert med nærvær.
- John Dear Mowing Club (NL) – skulle have været elektrisk forstærket country i meget mørk stil. I stedet blev det en akutisk koncert med country i meget mørk stil. Sikkert ikke den store forskel, men når man ikke har mikrofoner til at råbe publikum op, så bliver stemningen så meget mere intens.
- Daedelus (US) – da vi efterfølgende researchede hans musikalske CV, viste det sig at han er pioner på den sammensætning af elektroniske dimser ( Monome & Max/MSP på Mac), han optrådte med. Uanset den status, så var hans koncert noget larm. Manden var helt klart dygtig, men vi var meget i tvivl om, hvem han spillede for? Publikum eller sig selv?
Fredagens koncerter:
- The State, The Market and The DJ (DK) – Ridehuset åbnede med TStMtDJ, der spillede en blanding af progressiv rock á la Sigur Rós og så noget længselsfuld amerikansk folkemusik. Det var en meget smuk og rolig måde at komme i gang på.
- Bodebrixen (DK) – Bodebrixen spillede på P3-scenen, hvor de fik startet en fest med deres umiskendelige nik til 80′ernes festmusik og til danske Superheroes. Glad, ubekymret pop af en ret gennemsnitlig karakter. De sagde ikke mig det helt store.
- Er de sjældne (DK) – en koncert, der startede som en lydprøve. Dørene blev åbnet mens der stadig blev prøvet mikrofoner og højttalere. Er De Sjældne er et sammenrend af mere eller mindre kendte danske kunstere. Digteren Lone Hørslev skriver teksterne, som ligger til grund for de meget vokalbårne arrangementer. Hvis du har lyst til digte med akkompagnement, så kan de anbefales.
- Helene Blum & Harald Haugaard Band (DK) – Hun er en dygtig dansk sangerinde (hvis man kan li’ Lene Siel!) og han er en dygtig violinist med sit eget folkemusikorkester. Det var i mine ører langt mest interessant at høre folkemusikken uden den polerede og ufarlige Helene Blum. Harald Haugaard og band er dygtige spillemænd.
- Emiliana Torrini (FO) – På dette tidspunkt om fredagen, var vi efterhånden blevet grundigt trætte. Så trætte, at Musikhusets Store Sals meget bløde sæder blev for meget for os. Vi faldt i søvn til den færøske/italienske sangerindes koncert. Hun sang nu meget fint, men ingen af numrene sagde os det helt store.
- Mike Sheridan (DK) – en af Danmarks mange unge kunstnere, der allerede i en tidlig alder har gjort en fin karriere og solgt en del albums. Som forventet, så var hans koncert ret triviel – det er sjældent spændende at se elektroniske musikere live. Han spillede dog en koncertudgave af en kommende single, hvor Mads Langer synger og spiller klaver. Desværre har jeg lidt mistet interessen for hans instrumentale lyd og vil egentlig hellere høre ham lave noget mere med sang på.
- Electrojuice (DK) – disse tre unge gutter har også fat i den lange ende af den danske elektroniske musikscene. De kan deres musikalske kram og spiller op til dans i tidens musikalske trend: dub-tech-house med masser af energi! En god koncert at gå i seng på.
Lige en enkelt spørgsmål til Spot-festivalens arrangører: Hvorfor kan man ikke købe frugt og grønt på festivalpladsen? Det ville være fantastisk lækkert at kunne købe en frisk banan, en pære eller et æble, når man var sulten i stedet for øl, hotdogs og pizzaslices.
Nå, videre med lørdagens koncerter:
- Music for Modern Man (DK) – en konstellation af musikere fra andre bands, der havde lyst til enten at være mere i rampelyset – eller bare lave noget, der havde mere karakter af legestue. På den gode måde. Desværre var deres forsanger, Asger Tarpgaard fra Superheroes og Private, influenza-ramt og på penicillin, men koncerten livede heldigvis voldsomt op, da skotten The Steve Kelly fik overdraget mikrofonen i et par numre. Yay, Steve Kelly!
- The Green Lives (DK) – spillede 3-4-5-stemmig guitarpoprock. De er fra Århus og har ikke fanget mit øre. Det var lidt for ensformigt i blot 40 minutter. Pænt, men ikke spændende.
- Jørgen Teller / Lars Skinnebach (DK) – uha, her kommer vi til Spot-festivalens afstikker rent genremæssigt for mit vedkommende. På Lyd+Litteratur-scenen var der spoken word / noise efter kunstnernes forgodtbefindende. Der havde været omkring 30 mennesker igennem lokalet, da “koncerten” blev afsluttet med kommentaren “Pour-qoui pas?”. Sammen med Niels Jazznyt Overgård, var jeg en af de eneste, der blev siddende til den bitre ende. Det virkede mest af alt som om deres optræden gik ud på at larme mest muligt, så man kunne høre mindst muligt at digtet. Skingre effekter og knitren fra en lommeradio var de primære instrumenter, der blev taget i brug. Jeg undres over, hvor meget der er aftalt på forhånd samt om det er meningen, at man ikke skal kunne høre hvad der bliver læst op?
- Deodato Siquir & Balanco (DK) – Jazzkoncert med afrikanske under- og overtoner. Her emmede musikken af livsglæde og lyst til at danse. Fint-fint, hvis man er til moderne jazz.
- Must Go Radio (DK) – jeg var desværre mere opmærksom på min sidemand til denne koncert. Han burde have fået titlen som “Spot 2009s værste gæst”, for der var ingen tvivl om, at han festede for hele salen. Han svarede inden koncerten velvilligt på konferencierens tåbelige quizspørgsmål om bandet og undervejs råbte, skreg og sprang han omkring alt imens der flød en sødlig lugt fra hans gennemvåde uldtrøje. Øv, for den.
- Brum from Denmark (DK) – danske August Engkilde og co. spillede op til jazz-inspireret elektronisk fest og fik sveden til at drive. Jeg nød at få lov til at danse med. Tak for den gratis CD, August!
- Jarle Bernhoft (NO) – en forunderlig stemme gemt i en lille norsk musiker. Han samplede sin guitar og brugte den til både at spille trommer, bas og rytmeguitar til hans egen funk/soul-musik. Det var fantastisk og vi har allerede bragt videoer fra Spot. Wow.
- N*Grandjean (DK) – sangskriveren fra det danske band Luke, Nikolaj Grandjean, havde taget et par gode kammerater med og så gik der næsten lejrbålsstemning i den. De sang og spillede smukt og intimt. Til trods for at der var plads til 300 mennesker i salen følte jeg, at de spillede lige præcis for mig. Jeg håber, at resten af salen havde det lige sådan. Det vil jeg godt gøre igen.
- Baskery (SE) – Efter at forsinkelsen i Musikhusets Lille Sal bare var blevet større og større hen over dagen, så endte det nu med, at aftenens sidste band kom i gang næsten en time forsinket. De spillede til gengæld med stor ivrighed for at holde os vågne. Baskery spiller country med Girl Power. Altså ægte Girl Power. Ikke den dér tyggegummi-candy floss-vammel-nutte-søde variant som Spice Girls fik os til at tro på. Nej, det her var med stegepanden i hånden og et halmstrå i kæften. Og kommer du for sent hjem, så kan du sove hos grisene. De har turneret i USA og amerikanerne er tilsyneladende vilde med dem. Det er svært at være andet, når musikken samtidig fortæller en historie og er musikalsk og velspillet. Lyt til dem, hvis du får muligheden.
Jeg vil lige runde indlægget her af med en video fra Music for Modern Man. Det er nummeret Modern Man – så I kan se og høre, hvad det var, der vækkede os lørdag lige over middag, da vi sad på 5. række i Musikhusets Store Sal.
Relaterede indlæg
-
Spot 2009 – en kort opsummering
Fredag og lørdag på Spot 2009 gik i et forrygende tempo. Vi hørte en masse musik, så en masse kunstnere, snakkede med en del venner, drak et par øl, havde nogle gode koncertoplevelser, havde et par dårlige koncertoplevelser, mødte nye bekendtskaber (jeg taler om dig, Niels “ JazzNyt” Overgård), og sluttede lørdag aften af med tre dejlige koncerter på Singer/songwriterscenen. Det var Jarle Bernhoft, N*Grandjean og Baskery, som endte med at toppe Spot 2009 helt af for os.
Søndag tog vi hjemad mod Ringkøbing igen og slappede helt af med en videofilm, en lur i sofaen og tunsalat til aftensmad. Tak for i år, Spot!
PS: Måske kommer der mere om Spot 2009, når vi lige får samlet alle indtrykkene.
Relaterede indlæg
-
Spot 2009 – en torsdag med op- og nedture
Rettelse: Indlægget hed “En fredag med op- og nedture”, men det handler om torsdag, såeh…
I går startede Spot 2009 på ret kaotisk manér. For det første måtte vi stå i kø i 20-25 minutter for at blive checket ind og få vores armbånd på. Armbåndet er symbol på købet af en partoutbillet, som betyder, at vi har købt adgang til Spot 2009 i hele festivalens åbningstid, dvs. fra torsdag aften til lørdag aften/søndag morgen, når de sidste arrangementer slutter.
Udgangspunktet for Spot 2009 er, at hvis man vil høre en koncert, så må man være på spillestedet og stå i kø mens der stadig er pladser – ellers er tiden spildt. Med andre ord: det velkendte først-til-mølle-princip. Det viste sig imidlertid ikke at være gældende i går aftes, da åbningskoncerten skulle starte hele festivalen. Da vi nåede frem til døren og ville ind i Musikhusets Store Sal for at høre Gunnar K. Madsen (hovedansvarlig for Spot Festival) og bagefter høre Ave spille sammen med Herning Kirkes Drengekor, så fik vi at vide, at vi skulle have en lille blå billet, da vi ikke havde købt en enkeltdagsbillet til torsdag. Derfor måtte vi stille os i kø efter en lille blå billet for at komme ind.
Det skyldes, at der var solgt for mange enkeltdagsbilletter til torsdag og i festivalens øjne havde de åbenbart fortrinsret til åbningskoncerten. Så vi måtte igen stå i kø (nu til en anden disk) for at få vores adgangstegn til Store Sal. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var flere blå billetter, så vi måtte opgive at komme ind i Store Sal kl. 19. Suk. Næste arrangement startede først kl. 22 på hhv. Studenterhuset, Train og Musikcafeen. Det var tre timer ekstra at fordrive…
Efter en del vandren frem og tilbage i Århus’ gader endte det med, at vi satte os ned i Arabia Café og fik et par kopper beduinkaffe indtil vi besluttede os for at gå tidligt ned på Musikcafeen for at være sikre på at få en plads til at høre Bird, John Dear Mowing Club og Daedalus.
Koncerten viste sig at være forsinket omkring 20 minutter – udenfor trommede regnen på taget og dryppede ned i en mikser, der stod på et bord. Det viste sig at være ret fatalt for planerne. Forsinkelsen skyldtes nemlig, at en forstærker var gået i stykker på grund af regnvand, så der var desværre kun et af de annoncerede bands, der havde ønsket at spille et akustisk set. Suk igen. Nu var det meste af aftenen gået i vasken, men vi blev på Musikcafeen og hørte Bird, der spillede 4-5 veloplagte numre.
Bird er en britisk pige, der tidligere har spillet trommer i et punkband men nu har slået sig på folkpop. Der var tre i det lille band: 2 cellister og en herre, der viste sig at lave mundrytmer (beatboxing). Heldigvis havde hun publikum i sin hule hånd fordi vi alle forstod, at hun ikke selv var skyld i at koncerten var gået skævt. Hun smilede og grinede og opfordrede os til selv at lave flere rytmer alt imens hun fortalte hvordan alle pedalerne og dimserne på scenen skulle have været brugt til at lave en masse effekter på numrene. Og vi åd det råt. Hun charmerede sig vej lige ind i alles hjerter og fik flere gange stående bifald efter numrene.
Da Bird forlod scenen, viste det sig, at John Dear Mowing Club også havde lyst til at spille akustisk for os. Det er tre hollandske herrer, der spiller en dyster og trøsteløs country med klare referencer til Neil Young og Tom Waits. De klarede sig også igennem på strålende vis og fik os alle sammen til at skråle med på omkvædet “It’s a sad, sad, sad, sad. It’s a saaaaad, sad, sad, song after all.”
Som en lille smule opklaring på en ellers regntung aften (også i overført betydning), så lykkedes det arrangørerne at fremskaffe en enkelt forstærker, så Daedelus kunne spille sin helt igennem elektroniske musik for os.
Det viste sig, at han gik fuldstændig i den anden grøft hvad angår nærhed og intimitet med publikum. Han gik amok i en glitch-sample-mashup-helvedesfest hvor han trykkede og klikkede løs på sine elektroniske apparater. Det var en helt anden oplevelse end vi havde forventet ud fra beskrivelsen af ham og bestemt ikke musik, der sagde pænt goddag til øregangene.
Vi valgte at forlade koncerten, da klokken var på vej med 01:00 for at få lidt nattesøvn. På vejen hjem gik vi og overvejede, om både Bird og John Dear Mowing Club burde overveje at skifte til udelukkende at spille akustisk for derigennem at nå tættere på publikum. Det var i hvert fald tre koncerter, som vi ikke glemmer lige med det samme. På hver sin måde.
I dag står den på det officielle Spot-program med masser af koncerter fordelt ud over 10-15 scener over hele Århus – primært omkring Musikhuset. Vi kommer nok sent i seng igen i aften…
Relaterede indlæg
-
Klar til Spot 2009 – næsten da
Nu er jeg næsten klar til at tage til Spot 2009 i Århus. I går læste jeg alle beskrivelserne af de bands, der kommer og spiller på Spot 2009. Jeg satte omhyggeligt krydser ud for alle de bands, der virkede interessante og kunne ret hurtigt konstatere, at der igen i år var alt for mange spændende navne til at jeg kan nå at høre dem allesammen.
Listen over bands, jeg håbede på at kunne få mulighed for at høre kommer her. Links til bandbiografierne kan du finde på www.spotfestival.dk. Jeg orker ikke at skrive dem alle sammen ind her.
- Ginger Ninja
- Er de sjældne
- Cours lapin
- Butzback
- The Broken Beats
- Electrojuice
- I Got You On Tape
- Hanne Hukkelberg
- Trolle//Siebenhaar
- Emiliana Torrini
- Mike Sheridan
- Bodebrixen
- Den Sorte Skole
- White Pony
- The State, The Market and the DJ
- The Asteroids Galaxy Tour
- Orka
- Fagget Fairys
- Tone
- Alloy Alloy
- Diefenbach
- Turboweekend
- The Green Lives
- Sha La Las
- Must Go Radio
- Von Daler & Low Pressure
- Jørgen Teller / Lars Skinnebach
- T.S. Høeg
- Red Shifter
- MikkelModulererMarius
- Skammens Vogn
- Deodato Siguir & Balanco
- Mames Babegenush
- Brum from Denmark
- Junkyard Productions
- Fra de varme lande
- Dafuniks
- Jarle Bernhoft
- N*Grandjean
- Baskery
- Music for modern man
- A Kid Hereafter Special Edition
- Ólafur Arnalds
- Oh No Ono
- Balstyrko
- Jooks
- Lucy Love
- Chin & The Ragga Pack
- Oh Land
- Ufo Yepha
- Negash Ali
- WhoMadeWho
- Birk Storm
- Rumpistol
- Atoi
- Shining
Listen er et sammensurium af bands jeg aldrig har hørt (om) før, bands der tidligere har spillet på Spot og bands der bliver voldspillet på Danmarks Radios P3. Jeg glæder mig i særdeleshed til igen at overvære Lyd+Litteratur-scenen, der typisk byder på musik / lydbilleder i yderkanten af hvad kunsten kan præstere.
Jeg er spændt på, om jeg kan holde styr på alle mine indtryk, så jeg kan blogge om dem efterfølgende. Men det plejer jo at gå, så mon ikke også det lykkes i år.
Vi ses til Spot 2009!
Relaterede indlæg
-
Musik i Ringkøbings gader
I dag har solen skinnet over Ringkøbing Torv. Ringkøbing Handelsforening har i samarbejde med Vestjyllands Højskole og Ringkøbing-Skjern Musikskole arrangeret en dag med musik i byens gader.
Pavillonen på Ringkøbing Torv, hvorfra der spilles musik sommeren igennem.
Efter vi havde overstået formiddagens shopping, satte vi os ned på torvet og nød en læskende sommerdrik mens vi lyttede til Skraldhede Stomp fra Vestjyllands Højskole, der hamrede på tønder og rappede i megafon. De spillede blandt andet Fabrik af Bikstok Røgsystem.
Skraldhede Stomp spiller på torvet i Ringkøbing.
Marimbaorkestret var delt op i to orkestre: et juniorhold og et seniorhold, der hver især spillede en række numre. De spillede meget entusiastisk og havde endda overskud til selv at nyde forestillingen. Læg mærke til, hvordan smilet flækker den lille musikers ansigt i to tilfredse halvdele. Vidunderligt.
Marimbaorkestrets juniorhold spiller.
Marimbaorkestrets juniorhold spiller stadig.
Bagefter spillede seniorholdet en række numre. Blandt andet en ganske velspillet og -oplagt udgave af Safri Duos genkendelige Played Alive (The Bongo Song).
Marimaorkestrets seniorhold spiller Safri Duos Played Alive (The Bongo Song)
Musikdagen varede fra kl. 10 om formiddagen til kl. 15 alt imens byens handlende holdt længe åbent. De havde med garanti noget handel, for gaderne var tætpakket med mennesker, så man følte sig hensat til Århus i myldretiden. Ringkøbing lever af turisterne og af handel – det er der vist ingen tvivl om.
Relaterede indlæg
-
Koncert med Caroline Henderson
I aften skal jeg opleve det vestjyske kulturliv… Mine ører skal forkæles med dejlig jazz fra Caroline Henderson i Vostrup Teater- og Musikhus, som er blevet udråbt som Årets Forening 2008! Jo jo, de kan skam også ude i det mørke Vestjylland
Det ligger vest for Tarm ud til Ringkøbing Fjord, så det bliver en halv times køretur i for mig ukendt land.
Jeg har desværre ikke kameraet i min varetægt i denne uge (vores delebarn), så jeg må se, om jeg kan trylle med mit mobilkamera…
Relaterede indlæg
Nye kommentarer