Udgivet den

Korsang

Jeg har ikke sun­get i kor siden 5. klas­se og ind­til for et halvt år siden, sang jeg kun for mig selv, for det lyder ikke godt… Men så flyt­te­de jeg til Ring­kø­bing og blev lok­ket med i Kvin­de­ko­ret af en kol­le­ga. Der­for går jeg nu til kor hver man­dag og er lige kom­met hjem. Igen er jeg kom­met hjem med en dej­lig følel­se af glæ­de efter sådan en gang kor­sang! Sid­ste man­dag og i aften sang vi neden­stå­en­de sang og i aften lød det bare fan­ta­stisk — dog ikke så godt som Uni­ver­si­ty of Johan­nes­burg Choirs udga­ve 🙂

I får tek­sten her (linje 4 syn­ges dog ikke af koret):

Ukut­hu­la

  1. Ukuthula(peace) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  2. Usindiso(redemption) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  3. Ukubonga(praise) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  4. Ukukholwa(faith) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  5. Ukunqoba(victory) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  6. Induduzo(comfort) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’
  7. Ukuthula(peace) kulo mhla­ba wezo­no iga­zi lika Jesu liny­e­neyz’

Opda­te­ring: Nu med video:

Udgivet den

Fløjl og honning til øregangene

Jeg fik en Cre­a­ti­ve mp3-afspil­ler af Ulrik i jule­ga­ve, men det var ikke nok for fru Kold, så jeg smed nog­le jule­ga­ve­pen­ge oveni og byt­te­de den til en iPod Nano og en Nike+ iPod Sport Kit til løbe­sko­e­ne.

Her til aften har jeg så prø­vet at shop­pe på iTu­nes. Det blev til et helt album med Justin Nozuka — Hol­ly, som jeg læn­ge har ønsket mig. En ung japansk-cana­disk gut, som syn­ger fan­ta­stisk!! Og så skul­le jeg lige have en sang med The Cine­ma­tic Orche­stra — Bre­at­he. Jeg hør­te den i De Sor­te Spej­de­re en efter­mid­dag på vej til Århus og var helt for­tryl­let, så jeg måt­te hur­tigt fin­de ud af, hvem der sang. Hør den her og svæv!

Udgivet den

The Jedi Song

Jeg sid­der lige og ser rek­la­me for Star Wars V: The Empi­re Stri­kes Back på TV2. Og så kom­mer jeg i tan­ke om den uma­n­er­ligt under­hol­den­de (og nør­de­de) rek­la­me­vi­deo, der blev lavet for nog­le år til­ba­ge.

“Rek­la­me?! For hvad?” tæn­ker du måske. Jo, en rek­la­me for at bli­ve Jedi-rid­der! Den er under­hol­den­de skre­vet, sun­get, spil­let og teg­net, så jeg synes den fortje­ner at bli­ve vist frem.

Jeg har tid­li­ge­re blog­get om den på min egen blog, så nu er det tid at fin­de den frem igen: The Jedi Song.

Klik på lin­ket “Watch This Movie!” i øver­ste høj­re hjør­ne hos New­Gro­unds for at se video­en.

Udgivet den

Privat jazzaften i Århus

Hvor er jazz en læk­ker musiks­til. Og hvor er det dej­ligt at høre jazz i sel­skab med cir­ka 30 andre, der også synes, at jazz er en læk­ker musiks­til. Lør­dag aften var vi til pri­vat jazz­kon­cert hos een af mine kol­le­ga­er og hans kone i deres lej­lig­hed.

Musik­ken kom fra et ensem­b­le bestå­en­de af Jens Chri­sti­an Kwel­la på gui­tar, san­ge­r­in­de Eva Lou­i­se Røn­ne­vig og kon­tra­bas­sist Klaus Nør­gaard Jen­sen. Det var før­ste gang de tre skul­le spil­le sam­men og det var før­ste gang, der skul­le være pri­vat jazz­kon­cert i den godt 100m2 sto­re lej­lig­hed i Århus.

De love­de, at det ikke var sid­ste gang, de vil­le spil­le til sådan et pri­vat arran­ge­ment — og vi love­de til gen­gæld, at vi godt vil­le kom­me og høre dem igen. Det var en dej­lig aften.

Udgivet den

Retro-lykken er…

at spi­se blod­pøl­se med sirup og drik­ke Squash på dåse. Og så lyt­te til Øst­kyst Hust­lers’ “Ver­dens Læng­ste Rap”. Det har vi nem­lig lige gjort og nydt det.

Udgivet den

Gratis koncert med Rasmus Skov Borring i Musikhuset

Om to timer og 10 minut­ter er vi bæn­ket i Musik­hu­sets café for at høre musik — gra­tis flø­de for ører­ne. Det er end­nu en gang Ras­mus Skov Bor­ring, der står for under­hold­nin­gen.

Vi har to gan­ge tid­li­ge­re hørt hans gra­tis kon­cer­ter i Musik­hu­sets café og det inspi­re­re­de os blandt andet til at købe hans før­ste CD “Soli­loquy” fra 2005 med egne kom­po­si­tio­ner for pia­no. I aften gæl­der det hans anden pla­de “Den Dan­ske Sang”, der inde­hol­der Ras­mus’ egne for­tolk­nin­ger af den dan­ske sangskat — i over­ve­jen­de grad Højsko­lesang­bo­gen.

Vi glæ­der os til at lyt­te til et par timers vel­lyd i sel­skab med andre lige­sin­de­de. Og måske har vi en ny CD med hjem…

Upda­te: Og vi fik købt en CD med hjem. Cho­ko­la­de for øre­gan­ge­ne!

Rasmus Skov Borring CD-cover

Udgivet den

Lørdag aften stampede vi i takt

Musik­hu­set her i Århus hav­de i lør­dags den sto­re ære at kun­ne byde Ulrik og Male­ne Høy­er Kold inden­for til en fore­stil­ling med percus­sion-ensem­blet Stomp. Vi hav­de givet os selv en mid­dag på Restau­rant Rich­ter og en fore­stil­ling i Musik­hu­set i bryl­lups­ga­ve, så lør­dag aften sad vi spænd­te som små børn og klap­pe­de hin­an­den på låre­ne og vid­ste fak­tisk ikke helt, hvad vi skul­le for­ven­te af de næste par timers sce­ne­op­træ­den.

8 mænd og kvin­der slog, feje­de, klik­ke­de, knip­se­de, tram­pe­de, stam­pe­de, løb og sprang over sce­nen i et hek­tisk show, der invol­ve­re­de en mas­se dag­lig­dags gen­stan­de, som alle afgav en eller anden form for lyd. For folk med ryt­me i krop­pen var det svært at sid­de stil­le — kan jeg per­son­ligt skri­ve under på.

Der blev spil­let på alt fra feje­ko­ste, pla­stikpo­ser, iso­le­rings­rør, storm­ligh­te­re, bil­fæl­ge, metals­pan­de, køk­ken­va­ske (med vand), svup­pe­re og meget andet. Meget kre­a­tivt, meget ryt­misk og meget hek­tisk. Jeg sad bag­ef­ter til­ba­ge med en for­nem­mel­se af, at det hele var lige en tand for jazzet — at ryt­mer­ne aldrig helt fik tid til at fin­de vej helt ind og sæt­te sig. At det hand­le­de om på kor­test tid at demon­stre­re så man­ge for­skel­li­ge ryt­mi­ske vari­a­tio­ner som muligt.

Det sam­le­de ind­tryk af afte­nen var meget blan­det. Påklæd­nin­gen var meget pun­ket, musik­ken var stærkt inspi­re­ret af sam­ba og kar­ne­val, det musi­ske udtryk var meget jazzet og sce­nes­howet var en blan­ding af klov­ne­ri, mili­tær excercits med kosteskaf­ter, kampsport og bal­le­t­ag­tig løben-rundt-mel­lem-hin­an­den.

Hel­dig­vis slut­te­de ekstra­num­re­ne afte­nen af med at ind­dra­ge publi­kum i en grad, hvor 1.000 men­ne­sker klap­pe­de i sin­drig takt med den karis­ma­ti­ske Stam­per på sce­nen. Jeg kan anbe­fa­le et Stomp-show, men husk at tage øre­prop­per med. Ski­sta­ve, der bli­ver tævet imod olie­tøn­der lar­mer!