I dag har Malene trodset forårets luner for at komme på posthuset og sende vores underskrevne ægteskabserklæring og navneændringsblanketter.
Henne på posthuset lagde hun først en stor A4-kuvert med adressen
Vielseskontoret
Rådhuset, vær. 212
8100 Århus C
…og bad om frimærke til den. Derefter bad hun om 40 frimærker og den flinke postdame gjorde en stor indsats for at finde de pæneste frimærker, da hun jo straks havde luret, at de måtte være til invitationerne. Tak for hjælpen, rare postdame.
Invitationerne er på vej med Post Danmark — en del af dem bliver dog udleveret ansigt til ansigt, når vi møder de heldige.