Så er vi draget afsted ud i det blå…
God sommer!
vores arnested på Nettet
Så er vi draget afsted ud i det blå…
God sommer!
Når det er godt vejr, så er det svært at tage sig sammen til at skrive et blogindlæg.
I dag er den første aften i denne uge, hvor vi ikke har siddet ude og grillet sammen med venner eller naboer. Mandag aften var vi i Røjklit Havn for at grille med Fjordnet. Vi var godt forblæste, da vi kom hjem, så det var sjovere at lægge sig under dynen end at sidde og skrive blogindlæg.
Tirsdag aften var det jo Sankt Hans aften og vi var samlet med venner i Søndervig. Vi kom først hjem op mod kl. 23, da vi havde fået en kop kaffe/te og noget fortrinlig trifli (sig det tre gange hurtigt efter hinanden: “fortrinlig trifli-fortrinlig trifli-fortrinlig trifli!”). Dynen trak mere end et blogindlæg.
Onsdag aften var det vores egen grill, der blev tændt op og lagt til rette i gården. Vi bankede på hos naboerne og fik selskab til solen var forsvundet bag hustagene og skyggen blev lidt for kold.
Derfor er det først i aften, der bliver overskud til at blogge. Gad vide om vi snart må erkende, at “et blogindlæg om dagen” snart er gået fløjten?
I morgen er det Malenes fødselsdag (“hurra, hurra, hurraaaaa!”) og der er sommerfest hos Ørskov Gruppen, så da er vi heller ikke hjemme.
God midsommer, i øvrigt!
Jeg vil også ha’ en liste! Så her kommer den. Dagbog i punktform:
Her i sommervarmen har Toppens Isbar i Søndervig haft lidt svært ved at holde øllen kold og perlende…
Det blev ikke til så mange billeder i anden halvdel af vores ferie. Vi fik blandt andet set 3. sæson af vores yndlingsserie Battlestar Galactica. Det er godt, at det har regnet lidt i vores ferie…
Den største tur gik til Fyn. Til Hesselager hvor vi for første gang skulle besøge Marianne og Mikael, som har fundet en lille stråtækt idyl. Der er ret lavt til loftet, hvilket kunne mærkes i hovedet og ses på vores holdning 🙂
Der blev også tid til en lille smuttur til Lundeborg, hvor noget af min familie bor, blandt andet min 5‑årige niece. Det er da sommeridyl, så det batter!
Her fra Ringkøbing sender jeg en glædelig sommerhilsen ud til alle vores læsere. God sommer!