Den første officielle dag på NordiCHI 2008 er i dag. Det vil sige, at der lige pludselig står ekstra 200 konferencedeltagere, der er klar til at lytte til keynotes (en tale, der skal “slå tonen an” for konferencen), poster sessions, panel discussions, paper sessions, interactive demos og meget, meget mere. Der er et helt særligt konferencesprog, som man er nødt til at tale eller i det mindste blot forstå, hvis man skal gøre sig håb om at begå sig. Og jeg kommer sikkert til at bruge nogle fagudtryk i min beretning fra NordiCHI. Mit håb er dog, at jeg kan afmystificere begrebet “videnskabelig konference” og formidle mine erfaringer og indtryk til almindelige, dødelige dansklæsende mennesker, der ikke har forudsætning for at vide, hvad der foregår sådan et sted.
Dagens program har været tætpakket med oplevelser. Lige nu sidder jeg og forsøger at samle nogle af alle disse indtryk, så jeg bliver i stand til at fortælle om dem. Grundlæggende har der været rigtig mange præsentationer af artikler og efterfølgende diskussioner af dem. For mit vedkommende var det meget ligesom dagen i går — men med flere deltagere og større variation i emnerne for præsentationerne.
Set fra mit synspunkt, så var et af dagens mest interessante emner den artikel, der handlede om forsøget på at skabe et værktøj til at understøtte webudviklere og ‑designere i deres arbejde. I dag er det alt for svært at hjælpe designere og udviklere med at lave webgrænseflader, så hvis man kan lave et værktøj, der kan “beregne kvaliteten” af en brugergrænseflade og fortælle designer/udvikler resultatet inden det bliver implementeret og dermed bliver dyrt at lave om, så kan vi spare en masse tid og penge.
Derudover fulgte jeg en hel session om tværkulturelle udfordringer. Det var undersøgelser af om videnskabelige metoder, der er udviklet i den vestlige kultur (specifikt: tænke-højt-afprøvning) er anvendelig i en asiatisk/østlig kultur. Det viser sig interessant nok, at man ikke direkte kan overtage metoden. Det er jo også interessant for et internationalt foretagende som Danske Bank, der har medarbejdere (og dermed potentielle tænke-højt-testdeltagere) i mange forskellige lande og kulturer.
Derudover blev standarderne for handicapvenlige websites (WCAG 1.0) sat under lup. Konklusionen er, at de problemer, som handicappede (syns‑, motoriske- eller andre typer) oplever slet ikke bliver “fanget” af WCAG-standarderne, som de ser ud i version 1.0. Heldigvis er version 2.0 godt på vej. Det bliver spændende at se dem efter i sømmene.
Jakob Nielsens (for nogen) velkendte retningslinier for brugervenlige websites blev også sat under luppen i en test af Facebook, hvor det viste sig, at selv om Facebook ikke overholder ret mange (kun 2) af de 10 rettesnore, så synes brugerne stadig, at det er et fedt websted. Måske virker de snart 20 år gamle retningslinier ikke for denne nye type applikationer? Eller måske er brugerne generelt blevet bedre til at gennemskue brugergrænseflader? Eller måske overdøver glæden ved at bruge et anvendeligt system i virkeligheden behovet for brugervenlighed? Det sidste er jo næsten blasfemisk at skrive, hvis nu andre brugervenlighedsnørder skulle læse det her — men pointen er vel, at brugerne kan have meget glæde af et system og dermed være klar til at finde sig i rigtig meget?
(Jeg havde lovet mig selv, at dette kun skulle blive en kort opdatering, menæh… det kan jeg vist godt glemme nu!)
Dagens poster sessions (en præsentation af, hvad ens forskning har drejet sig om — præsenteret på een plakat i stor størrelse) og interactive demos (en praktisk demonstration af ens forskningsresultater) bragte også mange interessante emner med sig.
Fra et proffessionelt synspunkt var det forskning i et framework til at lave multitouch (efterhånden velkendt fra iPhone), der virkede mest relevant. Fra et personligt synspunkt var det helt sikkert projektet BeatBearing, der vakte størst begejstring. BeatBearing er en fysisk trommecomputer, der også har vakt opsigt hos gør-det-selv- og dimsenørderne på nettet. Den bruger kuglelejer (bearings) i en matrix til at skabe rytme — meget som monome også gør det. Her er der blot en endnu stærkere fysisk oplevelse af at interagere med maskinen, når man lægger og flytter kuglelejerne på plads i matricen.
Det er fedt at stå omkring BeatBearing og få en fælles oplevelse med en fuldstændig fremmed om at skabe en fed rytme. Hvis min beskrivelse slet ikke giver mening, så kan du se med på videoen her nedenfor.
BeatBearing — en håndgribelig trommemaskine
Dagen sluttede med en lynhurtig tur — man fristes til ikke engang at kalde det et besøg — på Museum for Skitser her i Lund. Det er en samling af kunstneres forstudier til deres kunstværker. Nu bliver jeg nødt til at tage til Lund igen en anden gang for at se nærmere på udstillingen, for den meget lille smagsprøve vi fik til aften var interessant nok.
I morgen er det tirsdag — endnu en keynote venter. To, faktisk. Og masser af papers, masser af nye posters og nye interactive demos. Og så skal jeg lige have kigget lidt mere på bogen Processing om programmeringssproget Processing. Måske skal den med hjem til hylden. Sproget lyder i al fald spændende.
Og så har jeg slet ikke skrevet om Jonas Birgerssons keynote, der handlede om good design vs. bad design eller mere korrekt om perfect design vs. evil design. Jeg vil forsøge at fremskaffe hans keynote slides, så jeg kan vise dem frem her på bloggen. Det var en dejligt og veloplagt tale at starte konferencen med. Det må der komme mere om senere. Jeg lover at vende tilbage i morgen med flere beretninger fra NordiCHI 2008. Og husk, at du kan læse mine indtryk og tanker fra konferencen på min Jaiku stream.
