vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Den årlige julebagedag

    Det er snart tid for den årlige jule­ba­ge­dag sam­men med Joakim og Astrid. I år har vi også invi­te­ret Rolf og Maria. Det skal nok blive en dej­lig dag med jule­ka­ger, brændte fin­gre og opskrif­ter spredt ud over alt.

    I dag rin­gede Joakim og spurgte bekym­ret til vores kost­om­læg­ning. Om den nu ikke kol­li­de­rede med julebagedagen?

    Der til er der jo kun eet svar, når man er glad for kager: Jo, hvis man er puri­ta­ner! Men som med alt andet, så kan man være ekstre­mist eller mere prag­ma­tisk. Og med maden er vi ret pragmatiske.

    Natur­lig­vis skal der kager til, når det er jul. Og den gode mad må vi også gerne spise. Sålænge den inde­hol­der mas­ser af de gode fedt­sy­rer, mas­ser af pro­tein, vita­min og mine­ral og nogle lang­somme kul­hy­dra­ter. Ikke alle de dér raf­fi­ne­rede, lyn­hur­tige sukkerformer.

    Men tak fordi du spurgte, Joakim.

  • Vores foretrukne pebernøddeopskrift

    Peber­nød­der hører julen til og da det snart er jul, har vi natur­lig­vis bagt peber­nød­der. Det er sket efter en gam­mel opskrift, som min mor har brugt i mange år. Den er hen­tet fra en opskrift­sam­ling, der hed­der Menu og sma­ger dej­ligt af jul.

    Peber­nød­der skal have lige præ­cis den stør­relse, som man for­ven­ter af en peber­nød. Ikke for stor og ikke for lille — den skal være een mund­fuld. Peber­nød­der skal være sprøde og kry­drede, men må bestemt ikke ødelægge hver­ken tæn­der eller appe­tit, synes vi her i huset. Der­for er denne opskrift helt perfekt.

    Klas­si­ske pebernødder

    • 375g smør
    • 375g suk­ker
    • 3 æg
    • 850g mel
    • 1 tsk. stødt ingefær
    • 2 tsk. stødt kardemomme
    • 1½ tsk. stødt kanel
    • 2 tsk. natron
    • 3 knsp. hvid peber
    • evt. revet citronskal

    Smør og suk­ker røres blødt. Der­ef­ter røres æg i. Sigt mel m/ kryd­de­rier og natron og rør den i smør– og sukkerblandingen.

    Ælt dejen og rul den ud i fin­ger­tykke pøl­ser. Lad den even­tu­elt stå koldt i et par timer, så den bli­ver let­tere at rulle ud. Skær dejen i pas­sende styk­ker og tril dem til kugler.

    Læg dem her­ef­ter på en plade og husk, at de hæver en smule under bag­ning, så der skal være lidt mel­lem­rum mel­lem kuglerne.

    Peber­nød­derne bages i en 200°C varm ovn i 10–12 minutter.

    Når peber­nød­derne er fær­dige, tages de af pla­den og læg­ges på et sted, hvor de kan slippe af med var­men (en bage­rist med papir på eller andet)