Rundtur i Ringkøbing

Jeg har haft ferie i den­ne uge og tors­dag efter­mid­dag tog jeg der­for afsted med X‑bus 952X mod Ring­kø­bing for at hjæl­pe Male­ne med at flyt­te hen­des ting fra det lil­le værel­se, hun hav­de over Den Rig­ti­ge Slag­ter på Alga­de i Ring­kø­bing og ned til vores nye lej­lig­hed midt imel­lem Aldi, Net­to og Kvi­ck­ly — der bli­ver ikke langt til shop­ping­mu­lig­he­der­ne.

Ja, jeg skrev “vores nye lej­lig­hed”, for efter at Male­ne har fået arbej­de i Hvi­de San­de, har vi beslut­tet at flyt­te fra Tilst. Det er geo­gra­fisk set et ret stort spring, så der­for tog jeg kame­ra­et med i byen fre­dag for­mid­dag, hvor Male­ne var på arbej­de, for at se, om sprin­get kul­tur­mæs­sigt vil­le bli­ve lige så stort.

Lad mig star­te med at afslø­re, til de der ikke ved det alle­re­de, Ring­kø­bing er en hyg­ge­lig køb­stad, hvor der fin­des lidt af hvert — både histo­rie og han­dels­liv. På min rund­t­ur i byen lyk­ke­des det mig at fin­de beg­ge dele.

Da jeg star­te­de, var vej­ret lidt fug­tigt. Det betød, at jeg hav­de mulig­he­den for at tage en ræk­ke bil­le­der af fug­ti­ge, nyud­sprung­ne bøge­bla­de, som dem, du kan se her­un­der. Flot.

Våde bøgeblade i Ringkøbing

Byens vin­han­del Spar-køb­man­den hand­ler også med kaf­fe; kaf­fe­møl­ler­ne snur­re­de lystigt i ruden.

Kaffemøllerne snurrer i vinhandlen

Ring­kø­bing har også en slag­ter­bu­tik med en rig­tig slag­ter i. Hans butik er natur­lig­vis helt auten­tisk og der­for er han da også Den Rig­ti­ge Slag­ter.

Den Rigtige Slagter-butik

På vej rundt i byen fandt jeg også en ræk­ke skil­te, som jeg af den ene eller den anden mere eller min­dre selv­mod­si­gen­de grund føl­te mig nødsa­get til at foto­gra­fe­re. Er der for eksem­pel een, der kan for­kla­re, hvor­for man ikke må smi­de sten i van­det? Det er så fri­sten­de at kaste en stor, tung sten højt op i luf­ten og høre den bry­de van­d­over­fla­den med et stort plump.

Man må ikke smide sten i vandet i Ringkøbing havn.

Og mens jeg var nede ved hav­nen fandt jeg den­ne måge, der holdt vagt og sør­ge­de for at fart­græn­ser­ne i hav­ne­bas­si­net blev over­holdt. Jeg er sik­ker på, at den er i gang med at skri­ge noget i ret­ning af “Slå så lige brem­ser­ne i og få den plim­sol­ler ned i tom­gang, din fersk­vand­spirat!”.

En måge holder vagt i havnebassinet.

Inde bag en stor tøj­bu­tik i en bag­gård, som i øvrigt var fyldt med sto­re, flot­te Audi’er og des­li­ge, fandt jeg den­ne ram­po­ne­re­de og rød­ma­le­de port, som øjen­syn­lig er så vig­tig, at man ikke må hol­de for­an den. Gad vide, om det er her­fra, der er udryk­ning med brand­sprøjten, når det vir­ke­lig går hedt til? Resten af byg­nin­gen var i øvrigt i vær­re for­fat­ning end por­ten. Der var ingen glas i ruder­ne og ved­ben­den på gav­len hav­de vok­set sig langt ind i stu­en.

Man må ikke holde foran denne ramponerede port.

Men for nu at demon­stre­re, at det ikke blot er besyn­der­li­ge skil­te og ram­po­ne­re­de byg­nin­ger i Ring­kø­bing, så vil jeg slut­te af med at vise en ræk­ke byg­nin­ger og gav­le, som jeg er sik­ker på, at ring­kø­bin­gen­ser­ne har eller har haft grund til at være stol­te af at vise frem. Vi star­ter med et gavlma­le­ri, som er malet på ende­væg­gen hos en af de loka­le male­re. Meget pas­sen­de.

En malers endevæg

Ude ved van­det kan man også se Ring­kø­bing-Skjern kom­mu­nes råd­hus, som blandt andet kan afslø­re, at musiks­ti­len grun­ge også er nået til byen.

Ringkøbing-Skjern kommunes rådhus

Sid­ste hus i ræk­ken er det­te flot­te rød­kal­ke­de og blå­ma­le­de byhus, som min­der om et græsk post­kort. Eller et svensk post­kort. Eller bare et port­kort fra Ring­kø­bing.

Et rødkalket hus i Ringkøbing

Og til aller­sidst vil jeg lige min­des vores bryl­lup, hvor vi jo, hvis nogen sta­dig kan huske, ser­ve­re­de Mar­ti­ni Asti for vores gæster. Dem kan man mulig­vis købe i Ring­kø­bing eller omegn. I hvert fald stod der en 3–4 tom­me fla­sker i en skralds­pand ved stien langs med van­det. Stor ros til de tørsti­ge sjæ­le, der har husket at bru­ge skral­des­pan­den.

Tomme Martini Asti-flasker i en skraldespand.

Det­te er kun et lil­le udpluk af de bil­le­der, jeg tog den for­mid­dag i Ring­kø­bing, da jeg var ale­ne hjem­me og vil­le lære byen lidt bed­re at ken­de. Man bli­ver så utro­ligt opmærk­som, når man har et kame­ra i hån­den. Husk, at du kan se bil­le­der­ne i stør­re for­mat på 23HQ.dk.

Billeder fra Hvide Sande

Jeg har haft min før­ste arbejds­u­ge og er hjem­me i Århus og hol­de wee­kend. Det har været en blid opstart på arbej­de. Ons­dag afslut­te­de jeg min arbejds­dag med en foto­tur langs Vester­ha­vet. Jeg tror, at jeg bli­ver afhæn­gig af at fyl­de lun­ger­ne med frisk havluft efter endt arbejds­dag…

vesterhavet ved Hvide Sande

Jeg elsker at fin­de moti­ver af kulørt affald i natu­ren, især ved stran­den er der altid flot­te og far­ve­ri­ge moti­ver at fin­de. Her er noget sam­men­fil­tret blåt garn.

Blåt garn

Og her en oran­ge gum­mi­hand­ske.

Orange gummihandske i sandet

Værelse i Ringkøbing

Jeg har fået arbej­de i Hvi­de San­de, så i den nær­me­ste frem­tid skal vi ryk­ke telt­pæ­le­ne op og flyt­te til Ring­kø­bing. Ind­til vide­re har jeg fået mig et værel­se (fak­tisk to) med eget bade­væ­rel­se og køk­ken i Ring­kø­bing City. Så sjovt er det nem­lig ikke at pend­le fra Århus til Hvi­de San­de hver dag.

Nu skal jeg bare køre til Århus fre­dag efter­mid­dag og til­ba­ge til Ring­kø­bing søn­dag aften. Jeg var i Ring­kø­bing i fre­dags med nog­le ting, så sådan kom­mer jeg til at bo i et lil­le styk­ke tid…

Pendlerbolig i Ringkøbing

Jeg ken­der ikke rig­tig nogen i Ring­kø­bing og omegn, så jeg er åben for udvi­del­ser i net­vær­ket 🙂

Gule lamper

På et tids­punkt får man nok af, kun at have inte­r­i­ør i neut­ra­le far­ver. Vi har f.eks. købt en oran­ge blen­der, en lyse­blå køk­ken­ma­ski­ne, en antra­cit­far­vet reol og nu er turen kom­met til lam­per­ne.

I star­ten af året fandt jeg den­ne gule pen­del i Blå Kors Gen­brug i Had­sten — 30 kr!

Gul pendel

I sid­ste uge gjor­de jeg end­nu et gult lam­pe­køb den­ne gang i Shop­pit. Det var dog lidt dyre­re — 200 kr…

Gul bordlampe

De lyser dej­ligt op og gør hver­da­gen lidt mere far­ve­rig.

Børnetøj i Hune

Min fæt­ter Micha­el Gre­ger­sen og hans kære­ste Met­te Ander­sen har for nylig åbnet en bør­ne­tøjs­bu­tik i Hune ved den jyd­ske vest­kyst. Butik­ken hed­der Den Lil­le Drøm og vi var et smut for­bi for at se loka­ler­ne, da vi alli­ge­vel skul­le til sølv­bryl­lup i Blok­hus.

Facaden på butikken Den Lille Drøm i Hune.

Inden­for i butik­ken er der en fin disk, som er teg­net og malet af en bekendt.

Den håndmalede disk i butikken.

Micha­el og Met­te læg­ger vægt på, at varer­ne skal være i god kva­li­tet og til at beta­le. De to inde­ha­ve­re skri­ver selv om sor­ti­men­tet:

I Den Lil­le Drøm er alle mær­ker og leve­ran­dø­rer nøje udvalgt, og vi sæl­ger ikke noget i butik­ken som vi ikke selv kan stå inde for. Der bli­ver lagt meget vægt på kva­li­te­ten af pro­duk­ter­ne.

Alle varer bli­ver tjek­ket for fejl og behand­let med nøj­som uma­ge for at sik­re kun­der­ne den bed­ste ople­vel­se ved at købe bør­ne­nes tøj og til­be­hør i Den Lil­le Drøm.

Butikslokalet i Den Lille Drøm.

Der er kælet for bør­ne­hyg­gen i butik­ken, som ud over de to flot­te pris­me­ly­se­kro­ner også har en him­mel­seng, hvor bør­ne­ne kan se teg­ne­film, mens mor shop­per.

Prøverum og himmelseng i butikken.

Og her til sidst kan vi brin­ge et bil­le­de af de stol­te, nybag­te butik­sin­de­ha­ve­re i Den Lil­le Drøm: Micha­el og Met­te.

Michael Gregersen og Mette Andersen i Den Lille Drøm i Hune.

De har god grund til at se stol­te ud, for lokal­sam­fun­det har alle­re­de taget godt imod dem og bragt fle­re artik­ler i loka­la­vi­ser­ne. Her er blandt andet en arti­kel fra Loka­la­vi­sen Syd­ve­st­vend­sy­s­sel, der hed­der “ ‘Den Lil­le Drøm’ er ble­vet til vir­ke­lig­hed”.

Til­lyk­ke med modet til at sprin­ge ud i det — og held og lyk­ke med butik­ken!

 Bil­le­der­ne fra butik­ken kan ses i stør­re udga­ve på 23HQ.dk/ulrikkold

Lyset var slukket

Vi vil ger­ne være med til at sen­de et sig­nal om, at vi pas­se på vores jord, atmos­fæ­re, ener­gires­sour­cer osv. Der­for har vi del­ta­get i kampag­nen Sluk lyset Dan­mark. Vi sluk­ke­de lyset mel­lem kl. 20 og 21. I ste­det har vi haft et par stea­rin­lys tændt, selv­om de også udle­der CO2, men trods alt ikke så meget, som hvis vi hav­de haft hele lej­lig­he­den oplyst.

Earth Hour 2008

Antoniuuuuuus!!!

Tid­li­ge­re er vi stødt på et mær­ke­ligt natur­fæ­no­men hos os — se bil­le­det her­un­der — hvor vi skrev til Skov- og Natursty­rel­sen og spurg­te, om der fand­tes van­dren­de pin­de i Dan­marks frie natur. Det gør der ikke, med­min­dre de er flyg­tet fra deres fan­gen­skab…

Vandrende pind

Nu tum­ler vi med et nyt myste­ri­um her på matrik­len…

Sid­ste uge blev områ­det omkring vores ter­ras­se og hoved­dør sky­de­ski­ve for kon­ky­li­er og andre strand­skal­ler. Først tro­e­de vi, at det var nogen af nabo­er­nes børn, som syn­tes, at det var sjovt at kaste ting ind på vores ter­ras­se. Før­ste gang det ske­te, kig­ge­de Ulrik ud af vin­du­et for at se, om det var bør­ne­ne, der lave­de løjer. Men der var ingen at se! Så ske­te det igen et kvar­ter efter. Så gik jeg ud på ter­ras­sen for at skæl­de even­tu­el­le bal­la­de­ma­ge­re ud… Men igen, ingen at se eller høre…

Vores teo­ri er, at det er områ­dets ska­der og kra­ger, der har sid­det og gjort tagren­der rene og kastet kon­ky­li­er­ne “over­bord”. Men hvem har lagt dem der? Vi bor trods alt knap 8 km fra Århus Bugt og gider måger eller lig­nen­de at fly­ve så langt for at spi­se sneg­le i fred?

Ken­der nogen sva­ret? Ellers må vi spør­ge Skov- og Natursty­rel­sen igen.

Her får I det sam­le­de bevis­ma­te­ri­a­le.

Konkylier i haven

Megacookie

Bare så I ikke går og tror, at vores udskej­el­ser i køk­ke­net altid går godt, får I lige et bil­le­de af dagens bom­mert 🙂

En mega­cook­ie…

Mega cookie

Det gode råd fra os er: Brug hel­le­re fle­re bage­pla­der, når I bager cook­i­es…

En blondinevits

Føl­gen­de blon­di­ne­vits fandt vej til Male­nes tele­fon i dag:

Blon­di­nen har fået en rød Fer­ra­ri af sin gif­te elsker. Ude på motor­vej­en skal hun prø­ve den af. Ved et uheld kom­mer hun til at over­ha­le en poli­ti­bil. Da hun bli­ver stop­pet, ser hun en blond, kvin­de­lig betjent sti­ge ud af patrul­je­vog­nen. Tjah, så kan hun jo ikke rig­tig bru­ge tri­ck­et med at løs­ne en knap 🙂

Den kvin­de­li­ge betjent beder om at se hen­des køre­kort. Hun gri­ber tasken og roder søgen­de i den efter køre­kor­tet. Efter en tid for­bar­mer betjen­ten sig og siger “dit køre­kort er et styk­ke pla­stik med dit bil­le­de på”. Blon­di­nen lyser op og ræk­ker fluks sit hånd­spejl til betjen­ten. Betjen­ten kig­ger på spej­let, suk­ker og siger “Du skul­le da bare have sagt, at du var betjent, så kun­ne vi have und­gå­et al besvæ­ret. Hav en god dag!”

Det er da meget skægt 🙂