Huggespillet under genopretning

Her­om­kring jule­tid ple­jer jeg at fin­de reg­ler­ne til Hug­ge­spil­let frem igen. Det er een af mine jule­tra­di­tio­ner.

Men jeg har net­op opda­get, at reg­ler­ne til Hug­ge­spil­let, der kan ses på min egen blog, er … hvor­dan skal man sige det pænt … ble­vet ampu­te­ret i et data­ba­seuheld.

De skal natur­lig­vis gene­tab­le­res, så hold godt øje med den­ne blog, hvor reg­ler­ne til Hug­ge­spil­let snart vil duk­ke op igen.

Ind­til da, vil jeg tak­ke Goog­les cache for, at vi sta­dig kan læse reg­ler­ne.

Hørt i trappeopgangen

Vi har en for­holds­vis stejl trap­pe­op­gang, der hvor vi bor. Op til 2. salen er trap­pen end­nu stej­le­re, så vi har været glad for, at det ikke var derop, at vi skul­le slæ­be en dob­belt­seng op!

Nat­ten til lør­dag, eller ret­te­re sagt lør­dag mor­gen, klok­ken var 5.20, blev jeg væk­ket af, at nogen pus­le­de rundt og snak­ke­de ude på trap­pen. Da vi tid­li­ge­re har haft skum­le per­so­na­ger til at luske rundt der­u­de, rej­ste jeg mig for at under­sø­ge sagen.

På den anden side af døren lyt­te­de jeg mig frem til, at det var over­bo­en Maria, som hav­de været i byen sam­men med en venin­de og nu var på vej hjem for at sove en ordent­lig rus ud:

Mari­aaaaa hvor­dan.…. kom­mer vi op ad trap­pen?

Jeg ved det.….. ikke.…! Vi kom­mer.…. aldrig .….op!.….. Fuck.…. jeg har ikke været fuld i .….. 4 år!!!

Jeg.… har ikke været fuld i.….….. 2 dage!! (her kun­ne jeg ikke lade være at fni­se)

Maria.….. er det søn­dag.…?

Nej, det er lør­dag klok­ken er over 12.…..

Jeg vil­le have ønsket, at der hav­de været skjult kame­ra ude på trap­pen, så jeg kun­ne se, hvor­dan de krav­le­de op ad trap­pen. Enten ved at sæt­te sig på et trin ad gan­gen, mens de klam­re­de sig fast til gelæn­de­ret eller krav­le op på alle fire.
Jeg var fær­dig af grin, — eller så meget, som jeg nu kun­ne gri­ne i halv-grog­gy til­stand klok­ken meget tid­ligt lør­dag mor­gen. Jeg over­ve­je­de om jeg skul­le gå ud og give dem en hånd, men så vandt tis­se­tran­gen og da jeg kom til­ba­ge, var de nået op på 2. sal.

Da jeg lag­de mig i sen­gen, kun­ne jeg høre end­nu en pige. Den­ne gang nede fra hoved­dø­ren. Hun stod nær­mest og græd:

Jeg kan ikke få døren op! Hvor­dan skal jeg kom­me ind? Jeg kan ikke åbne døren!

Mig ud af sen­gen igen, for så vil­le jeg da til­by­de at åbne via dør­te­le­fo­nen. Hel­dig­vis nåe­de hun det selv og hel­dig­vis var hun kvik­ke­re til at kom­me op ad trap­pern.

Ende­lig kun­ne jeg med ro i sin­det gå i seng! Men jeg blev da lige nødt til at væk­ke Ulrik, for at dele ople­vel­sen med ham. Han var så stolt af, at jeg var parat til at åbne døren for den nød­sted­te pige.

God­nat og sov godt!

Vi er tilbage!

Så er Word­Press opgra­de­ret til nye­ste ver­sion og alle pro­ble­mer i den for­bin­del­se er løst. Tak for jeres tål­mo­dig­hed(!) — nu er vi til­ba­ge.

Hvis I ser noget mær­ke­ligt på sider­ne, så er I meget vel­kom­ne til at læg­ge en kom­men­tar, så vi kan få det ret­tet!

Kulturfestival Mørket — en tur i kælderen i Ringkøbing

I aften har vi været en tur rundt i en ræk­ke vidt for­skel­li­ge kæl­dre i Ring­kø­bing.

Som en del af Kul­tur­festi­va­len Mør­ket, der fin­der sted i okto­ber måned, hav­de Ring­kø­bing Beva­rings­for­e­ning arran­ge­ret van­dre­tu­ren “I en kæl­der sort som kul — Ring­kø­bing under jor­den”.

Det gav os lej­lig­hed til at kig­ge ind i luk­ke­de rum, der ellers ikke er offent­ligt til­gæn­ge­li­ge. Vi var en tur i Ring­kø­bings gam­le soda­vands­fa­brik, der nu til dags er ble­vet til festsal. Vi besøg­te kom­man­do­bun­ke­ren i Ring­kø­bing, der har stå­et tom i mere end ti år og er for­fal­det til uken­de­lig­hed.

Vi fik også histo­ri­en om ølde­po­tet og elek­tri­ker­værk­ste­det, der lå lige ved siden af hin­an­den — og øjen­syn­ligt sup­ple­re­de hin­an­den godt. Og sidst men ikke mindst var vi i kæl­de­ren under een af byens tid­li­ge­re køb­mands­går­de, der nu til dags rum­mer et showroom i irsk pub­stil.

Det er spæn­den­de at høre histo­ri­er­ne — hvor­når har du sidst hørt over­ra­sken­de histo­ri­er om dit eget loka­l­om­rå­de?

Dagens avisudklip: Pinotex-vinderen

Når jeg sid­der og blad­rer i en loka­la­vis, fal­der jeg en gang i mel­lem over notit­ser, hvor jeg tæn­ker: “Hvad skal jeg bru­ge den viden til??!”. Den tan­ke faldt mig ind i dag, da jeg sad med Vester­havsPo­sten.

Hvis der ikke hav­de været en under­tekst vil­le jeg have tro­et, at det var ver­dens mest betyd­nings­ful­de styk­ke papir, som Sus­si (og Leo) gav til en fisker­ty­pe fra et Micha­el Ancher-bil­le­de.

Her er hvad mine øjne mød­te:

Sussi og Michael Ancher-fisker deler et stykke papir
Sus­si og Micha­el Ancher-fisker deler et styk­ke papir

Vi sætter Ørskov i bevægelse

I okto­ber måned sker der noget ekstra­or­di­nært på min arbejds­plads. Vi sæt­ter Ørskov i bevæ­gel­se.

Det er et for­søg på at give os selv og ikke mindst kol­le­ga­er­ne ener­gi til hver­da­gen og der­med mere lyst til at gå på arbej­de og ikke mindst leve­re en ekstra ind­sats. Det sker gen­nem en fæl­les kon­kur­ren­ce, der både blan­der skridt­tæl­ling og optæl­ling af det antal minut­ter, man er i bevæ­gel­se om dagen.

Der er sin­dri­ge reg­ler for omreg­ning af for­skel­li­ge akti­vi­te­ter til et enty­digt mål: minut­ter. Det team (vi er tre teams: Ørskov Web, Ørskov Rek­la­me Mar­ke­ting og Ørskov Medi­er Maga­si­ner), der ved udgan­gen af okto­ber måned har opnå­et flest minut­ter vin­der en mid­dag. Taber­hol­det skal til gen­gæld yde en ekstra ind­sats for resten af virk­som­he­den og der er der­med et inci­ta­ment for alle — ikke blot for at prø­ve at vin­de men også for ikke at tabe.

Tors­dag mor­gen ind­led­tes vores fæl­les rej­se mod en bed­re sund­hed med en smoo­t­hie og frugt i kan­ti­nen i mod­sæt­ning til det sæd­van­li­ge fransk­brød med hon­ning og pålægs­cho­ko­la­de. Der­ef­ter ori­en­te­re­de Ben­te og Anni om reg­ler­ne for måne­dens kon­kur­ren­ce og de var beg­ge iklædt den t‑shirt der til for­må­let er ble­vet frem­stil­let til alle med­ar­bej­de­re.

T-shirt med Ørskov i bevægelse trykt på brystet
T‑shirt med Ørskov i bevæ­gel­se trykt på bry­stet

Det er dej­ligt at arbej­de et sted, hvor kol­le­ga­er­ne også tæn­ker på sund­hed og kol­le­ga­skab. Hur­ra!

(i dag har jeg gået mere end 7500 skridt. Der er sta­dig et godt styk­ke vej til mini­mum 10.000 om dagen… Bed­re held i mor­gen)

Om at være tilflytter på P4 Midt & Vest

I mor­ges stod jeg op kl. 05:45 for at spi­se tid­lig mor­gen­mad, så jeg kun­ne stå på kaj­en i Ring­kø­bing og tale med Mari­an­ne Jonas­sen fra Dan­marks Radio P4 Midt & Vest om at være til­flyt­ter i Ring­kø­bing.

Jeg blev inter­viewet live i mor­gen­ra­dio­en ca. kl. 06:43 hvor jeg tal­te om hvor­for jeg var flyt­tet til Ring­kø­bing, hvad jeg syn­tes om byen, hvor­dan vi har skabt os et net­værk her­u­de og ikke mindst om hvor­dan Tvær­fag­ligt Net­værk, Ring­kø­bing Fjord­net kan være med til at give til­flyt­te­re til byen en god start.

Ring­kø­bings til­flyt­ter­kon­su­lent, Mari­an­ne Møl­ler, var også invi­te­ret ned på hav­nen i mor­ges for at tale om, hvad der er til­flyt­nings­kon­su­len­ter­nes opga­ve. Jeg var desvær­re nødt til at cyk­le hjem, så jeg fik ikke lej­lig­hed til at høre Mari­an­ne tale om sit job og hvor vig­tigt det er at tage godt imod nye bor­ge­re i kom­mu­nen. I mine øjne laver til­flyt­nings­kon­su­len­ter­ne præ­cis dét, som idræts­for­e­nin­ger­ne, brid­ge­klub­ber­ne og for­æl­dre­rå­de­ne har gjort i man­ge år: ska­ber grund­la­get for et net­værk for folk.

Ved at mel­de sig ind i en for­e­ning får man jo kick­star­tet sit net­værk og det har vi selv benyt­tet os af. Vi har meldt os ind i den loka­le bio­graf­for­e­ning, Male­ne har sun­get i kvin­de­kor i en hel sæson, og vi er beg­ge meldt ind i Fjord­net. I Fjord­net får vi lej­lig­hed til at arran­ge­re virk­som­heds­be­søg, tage på udflugt i natu­ren, besø­ge udstil­lin­ger, sam­le svam­pe, høre loka­le ildsjæ­le tale om deres pro­jek­ter, og meget mere. Det giver alt sam­men inspira­tion og mod på at bli­ve i områ­det.

Det kan desvær­re ikke lade sig gøre at høre mit mor­ge­nin­ter­view på net­tet — så du må nøjes med at tro på mig, når jeg siger, at jeg var der 🙂

Nyt boligmagasin?

Jeg er for før­ste gang ble­vet lok­ket af en rek­la­me på Face­book.
4 num­re af bolig­mag­si­net RUM Inte­r­i­ør Design + 2 stk. Käh­ler Cam­meo kruk­ker for 149,- (inkl. por­to — så det er spæn­den­de, hvad jeg skal give i sid­ste ende…).

Er det et nyt maga­sin eller har det eksi­ste­ret et styk­ke tid? Min nys­ger­rig­hed er i hvert fald ble­vet væk­ket. Glæ­der mig til mit før­ste num­mer.

Lørdags-myreflittighed

Vi var så akti­ve i går og stol­te af os selv. Nu kan vi sæt­te flu­e­ben ud for føl­gen­de (ikke nød­ven­dig­vis i kro­no­lo­gisk ræk­ke­føl­ge):

  • På gen­brugs­plad­sen med papir, avi­ser, pla­stem­bal­la­ge, pap, småt brænd­bart, meta­laf­fald, glas… (sam­let sam­men gen­nem de sid­ste par måne­der eller 3)
  • Støv­su­ge hele lej­lig­he­den grun­digt
  • Ryd­de op i køk­ke­net og der­med få mere bord­plads (ja, efter at vi har fået et kæm­pe køk­ken fyl­der vores ting også mere…)
  • Købt og skif­tet halo­gen­pæ­rer til bade­væ­rel­ses­spot­ly­se­ne
  • Bagt blå­bær­rou­la­de-småka­ger (opskrift kom­mer snart)
  • Købt en kost og en ram­me til en pla­kat
  • Sæt­te pla­ka­ten i ram­men og hæn­ge den op
  • Gøre bade­væ­rel­se rent
  • Set 2 afsnit af LOST (opgav 3. afsnit, da den nyud­pak­ke­de DVD ikke kun­ne læse den!!! Ulrik er ved at fin­de en læs­ning, så vi for­hå­bent­lig kan se sæson 2 afsnit 3!!)
  • I bio­gra­fen og se Lars von Tri­ers Anti­christ (sik­ke en film!! Men efter at have vendt og ana­ly­se­ret fil­men sam­men, er den fak­tisk rig­tig god)
  • Skif­te sen­ge­tøj
  • Skif­te vores kon­ti fra Dan­ske Ekstra til Dan­ske 24/7 (her­un­der bestil­le en opspa­rings­kon­to)

Nu er klok­ken ved at være 10 og vi skal ud at løbe, for nu er klok­ken 8‑smoothien, så småt opta­get i krop­pen. Solen skin­ner og det ser ud til at bli­ve en dej­lig dag med fle­re små-pro­jek­ter der skal ord­nes.

God søn­dag!

Feriebilleder #5

Vores sid­ste hele dag på ferie i Sve­ri­ge brug­te vi på at gå en tur i Käring­bo­da Natur­re­ser­vat, der lig­ger ikke så langt fra Nynäs­hamn.

Dagens vig­tig­ste lek­tie må være, at man skal være var­som med mad på tube!

Og husk at kon­trol­le­re arme, ben, arm­hu­ler og i øvrigt resten af krop­pen, når du har været en tur i sko­ven. Man ved aldrig, hvor man­ge sko­v­flå­ter, man kan slæ­be med hjem.

Langt ude på spid­sen af en halvø i den sven­ske skær­gård kan man godt opgi­ve at par­ke­re ulov­ligt. Vi mød­te en par­ke­rings­vagt yderst på Torö. Torö er i øvrigt mæg­tigt kede­lig, med min­dre man har adgang til alle de afspær­re­de områ­der eller er på vej til Ojö/Landsort. Vi kan ikke anbe­fa­le yder­spid­sen af Torö som turist­mål — men den skul­le efter sigen­de være et vig­tigt svensk sur­fer­om­rå­de. Vi så ingen sur­fe­re, så hvem ved…

I mor­gen ven­der vi snu­den hjemad mod Ring­kø­bing igen, men hold øje med blog­gen her — vi ven­der sik­kert til­ba­ge med fle­re rej­se­er­fa­rin­ger fra ind- og udland.