vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Grubestegt lam smager godt

    Her i 11. time har vi prø­vet dele af hoved­ret­ten af til bryl­lup­pet. Det viser sig hel­dig­vis, at gru­be­stegt lam sma­ger rig­tig godt :-)

    Kok­ken havde ikke prø­vet at lave gru­be­stegt lam før — men han mener selv, at det endda er let­tere end at stege pat­te­gris over bål. Skep­ti­kerne er også over­be­vi­ste. Lam­met sma­ger him­melsk, når det har lig­get i jor­den og kogt i rød­vin og kryd­derur­ter i 3–4 timer.

    Vi blev inspi­re­ret af Fri­lands­ha­vens opskrift på jord­lam, som ingen af os dog havde prø­vet at smage — og vi følte der­for, at der var et vist behov for at afprøve opskrif­ten før vi ser­ve­rer ret­ten for 45 sultne gæster på lørdag.

    Det var dog ikke pro­blem­frit, at nå frem til lam­met, som blev ser­ve­ret hos mine for­æl­dre, da Lim­fjord­s­tun­nel­len var spær­ret og kun havde et åbent spor i begge ret­nin­ger. På en lør­dag! Lige midt i feri­e­ti­den! For de, der ikke ved, hvilke kon­se­kven­ser det har, så vil jeg lige kort illu­strere med et par bil­le­der af lange bil­køerden Nord­jy­ske Motor­vej. Vi brugte ekstra 1½ time for at komme frem. Det vil i prak­sis sige dob­belt så lang tid. Hmprf. Og mine (kom­mende) svi­ger­for­æl­dre, som også skulle spise med, brugte 4 timer på at komme frem inklu­siv en fær­ge­tur over Lim­fjor­den, som vi håbede ville være hur­ti­gere. Tro om igen.

    Men til trods for for­hin­drin­gerne nåede vi alle sam­men frem og lam­met smagte dej­ligt. Kok­ken har fået mulig­hed for at justere sin opskrift belært af erfa­rin­gerne — og vi to for­vent­nings­fulde unge, gif­te­klare men­ne­sker ved nu, hvad det er, vi kom­mer til at servere.

    Vi glæ­der os til at spise jord­lam sam­men med jer på lørdag!