For 1 måned siden var vejret fantastisk smukt og æblerne var klar til at blive spist lige fra træet. Det er i dag også en måned siden vi blev gift og dermed blev Ulrik og Malene Høyer Kold. Dagene er gået utroligt hurtigt siden da — eksempelvis prøver vi stadig at finde plads til alle vores gaver. Og mens jeg sidder og skriver indlæg, er Malene i gang med at skære papir til, så vi kan få sendt takkekort ud. Det er vel ikke for sent at vente en måneds tid med dem?
I øvrigt er du stadig velkommen til at sende os dine billeder fra brylluppet d. 18. august. Vi har netop modtaget en hel masse fra Thomas Ledet. Dem bliver det muligvis også muligt at se mere til på 23.