På lørdag skal vi mødes med præsten, så vi kan få styr på den kirkelige handling, hvilke salmer der skal synges og hvad præsten skal sige i sin tale til os.
Vil præsten mon spørge os om, hvorvidt vi er kristne? Vi er lige så troende som den gennemsnitlige dansker og går kun i kirke juleaften samt ved de traditionelle familiære begivenheder: barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Men kan man som næsten-ikke-troende tillade sig at blive kirkeligt viet?
Det mener vi jo heldigvis godt, at man kan, for hos os opfatter vi i lige så høj grad kirken som et stykke af vores danske kultur og ikke kun en del af vor religiøse baggrund. Det betyder, at vi i højere grad tager del i en kulturel end en kirkelig og religiøs handling.
Jeg glæder mig meget til den kirkelige handling — selve højtideligheden ved den. Jeg vil gerne kunne sige to rungende ja’er når præsten spørger:
“Ligeså tilspørger jeg dig Aninguak Malene Høyer vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægtemand?” — JA!
“Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den Almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand indtil døden skiller jer ad?” — JA!
Der bliver med garanti ikke et øje tørt. Hos mig.
