Så er hun taget afsted

…og næste gang, jeg ser hende, er hun pyn­tet og klar til at blive gift. Om 2½ time er hun Malene Høyer Kold i stort bryl­lups­skrud og røde, tåre­fyldte øjne. Mine som­mer­fugle i maven er så småt ved at ind­finde sig.

I går sendte min bror Heine en SMS:

Hej bro­der… Hva så? Er man ved at kunne mærke sommerfuglene?

Hvor­til jeg på det tids­punkt kunne svare, at det havde plan­læg­nin­gen slet ikke lev­net tid til endnu. Men nu er som­mer­fug­lene ved at være her. Jeg er så spændt på at se hende skride op af kir­ke­gul­vet i hvidt — smuk som aldrig før.

Her­hjemme er der styr på alle for­be­re­del­ser — alt kører på skin­ner. Nu mang­ler vi bare, at solen duk­ker frem bag byge­sky­erne, at græs­plæ­nen tør­rer i et par timer inden gæsterne kom­mer, at Malene og jeg højlydt siger “Ja” på det rig­tige tids­punkt og gæsterne kom­mer igen­nem Lim­fjord­s­tun­nel­len i tide.

Jeg glæ­der mig til en rig­tig god dag!