Weekend med ild og sværdkamp

Denne wee­kend har stået i de pri­mi­tive ople­vel­sers tegn. Fre­dag aften drog vi afsted på vores før­ste lejr med Klan Waingunga. Det var Male­nes før­ste ople­velse med en spej­der­lejr. Hun kla­rede den med bra­vour. Jeg er så stolt af hende!

Jeg har jo været spej­der og med­lem af KFUM-Spejderne i Dan­mark i næsten 20 år, men var sta­dig spændt på at tage afsted på lejr sam­men med Klan Waingunga for før­ste gang. Det er trods alt kun 2. gang vi mødes og det var der­for spæn­dende at til­bringe et døgns tid i hin­an­dens selskab.

Som man kan se på bil­le­derne her­over, så morede vi os og til­bragte en masse tid omkring bålet med at lære hin­an­den at kende, lave mad over bål, snakke gamle spej­der­hi­sto­rier, dis­ku­tere kla­nens frem­tid og stra­te­gien for at få flere med­lem­mer. Hvis du er inter­es­se­ret i at lave spej­der­ar­bejde på “de voks­nes” præ­mis­ser i Vestjyl­land, så kan du kon­takte os på Face­book, sende en mail til kontakt@ulrikkold.dk eller lægge en kom­men­tar her på blog­gen, så ven­der vi til­bage til dig hur­tigst muligt.

Vi kom hjem fra klan­lej­r­tur alle­rede igen lør­dag efter­mid­dag og brugte derpå resten af lør­da­gen på at ind­hente det energi– og søvnun­der­skud, der var opstået efter før­ste uge på arbejde og en lejrtur.

Søn­dag tog vi til vikin­ge­mar­ked i Bork Vikin­ge­havn for at få en ople­velse af, hvor­dan livet var for mere end 1.000 år siden i Danmark.

Vi kom omkring kl. 12:00, hvor den før­ste omgang Kamp var annon­ce­ret. Vi nåede at tage en del bil­le­der af de kæm­pende kri­gere, der ivrigt opild­nede til­sku­erne til at råbe og huje med. Det fore­gik på dansk, tysk og engelsk, så alle mar­keds­gæ­ster havde en mulig­hed for at for­stå, hvad der foregik.

Der­ef­ter gik vi en tur blandt mar­ked­stel­tene og kig­gede på vikin­ge­smyk­ker, –sværd, skjolde, naturind­far­vet garn, flad­brød, mjød og meget mere.

Desværre begyndte det at regne midt under opto­get, der bragte en ny figur af Frej til viet (et hel­ligt offer­sted) i Bork Vikin­ge­havn, så vi valgte at tage hjem lidt før det ellers var pla­nen. Vi havde (opti­misk nok) ikke taget noget regntøj eller andet over­tøj med, så vi fortrak fra ste­det og blev enige med os selv om, at næste år tager vi regntøj med.

Vi har sejlet på Ringkøbing Fjord

I dag har bragt en stor ople­velse til os. Vi har prø­vet at sejle på Ring­kø­bing Fjord.

I dag var der “tema­dag” i Ring­kø­bing og temaet var “Til lands, til vands og i luf­ten”. Med sådan et tema kan man jo til­lade sig hvad som helst, så det var lige præ­cis, hvad der gik for sig. På tor­vet star­tede Ring­kø­bing Big Band som­mer­sæ­so­nen med en flot kon­cert mens hjem­me­vær­net stolt viste deres halvau­to­ma­ti­ske rif­ler med kik­kert­sigte og andet grej frem.

Vi valgte nu at gå efter en ople­velse til vands og stil­lede os der­for op i kø til en sejl­tur. Efter en smule ven­te­tid fik vi en red­nings­vest på, og så gik turen ellers ud i fjor­den i en speedbåd.

Sådan ser det ud, når to kon­tor­mus får vind i håret.

Vi får vind i håret på spid­sen af en speedbåd

Malene med et smør­ret smil og vind i håret

Og vi var ikke de ene­ste, der nød det fan­ta­sti­ske pin­se­vejr på Ring­kø­bing Fjord.

Mas­ser af tra­fik på Ring­kø­bing Fjord.

Vi var ikke de ene­ste, der nød det gode vejr til søs.

Der var også sejl­både på fjorden.

Bemærk i øvrigt, at det er byens trom­mende ung­dom, der også sej­ler. Her et bil­lede fra ‘Musik i byens gader 2009′.

Musi­ker og sej­ler — det er en sorg­løs ung­dom i Ringkøbing.

Malene siger, at vi er nødt til at have en båd, når vi bor helt ude ved fjor­den. Så er det godt, at der lige er givet los for SP-opsparingerne. Hvor er mine spendérbukser?

Pink sky

I går aftes var dette syn udsig­ten fra vores hoved­dør. Ulrik blev beor­dret ud for at foto­gra­fere — han er jo lidt højere end mig Det er et af hver­da­gens glæ­der — at se flotte sky­for­ma­tio­ner og fore­stille sig hvad de lig­ner. Jeg synes, det lig­ner to mus oven på hinanden.

I mor­gen skal vi bruge lidt af vores bryl­lups­gave — et gave­kort til Voxhall. Vi skal høre/se Je m’appelle Mads og Bounty Nil­ler — kendt fra TV. Det blog­ger vi nok om senere.

Up date: Vi fik ikke rig­tig skre­vet om kon­cer­ten, men vi købte denne CD.

1 måned som ægtepar

For 1 måned siden var vej­ret fan­ta­stisk smukt og æblerne var klar til at blive spist lige fra træet. Det er i dag også en måned siden vi blev gift og der­med blev Ulrik og Malene Høyer Kold. Dagene er gået utro­ligt hur­tigt siden da — eksem­pel­vis prø­ver vi sta­dig at finde plads til alle vores gaver. Og mens jeg sid­der og skri­ver ind­læg, er Malene i gang med at skære papir til, så vi kan få sendt tak­ke­kort ud. Det er vel ikke for sent at vente en måneds tid med dem?

I øvrigt er du sta­dig vel­kom­men til at sende os dine bil­le­der fra bryl­lup­pet d. 18. august. Vi har netop mod­ta­get en hel masse fra Tho­mas Ledet. Dem bli­ver det mulig­vis også muligt at se mere til på 23.

Så er hun taget afsted

…og næste gang, jeg ser hende, er hun pyn­tet og klar til at blive gift. Om 2½ time er hun Malene Høyer Kold i stort bryl­lups­skrud og røde, tåre­fyldte øjne. Mine som­mer­fugle i maven er så småt ved at ind­finde sig.

I går sendte min bror Heine en SMS:

Hej bro­der… Hva så? Er man ved at kunne mærke sommerfuglene?

Hvor­til jeg på det tids­punkt kunne svare, at det havde plan­læg­nin­gen slet ikke lev­net tid til endnu. Men nu er som­mer­fug­lene ved at være her. Jeg er så spændt på at se hende skride op af kir­ke­gul­vet i hvidt — smuk som aldrig før.

Her­hjemme er der styr på alle for­be­re­del­ser — alt kører på skin­ner. Nu mang­ler vi bare, at solen duk­ker frem bag byge­sky­erne, at græs­plæ­nen tør­rer i et par timer inden gæsterne kom­mer, at Malene og jeg højlydt siger “Ja” på det rig­tige tids­punkt og gæsterne kom­mer igen­nem Lim­fjord­s­tun­nel­len i tide.

Jeg glæ­der mig til en rig­tig god dag!

Joakims billeder fra Ulriks polterabend

Joakim har offent­lig­gjort sine bil­le­der fra min pol­te­ra­bend på Smug­mug. Jeg adva­rer på for­hånd om, at jeg ikke kan stil­les til ansvar for noget af det, der fore­går på bil­le­derne. Og til de sarte sjæle: Der sker ikke noget anstø­de­ligt på billederne.

Er du troende?

På lør­dag skal vi mødes med præ­sten, så vi kan få styr på den kir­ke­lige hand­ling, hvilke sal­mer der skal syn­ges og hvad præ­sten skal sige i sin tale til os.

Vil præ­sten mon spørge os om, hvor­vidt vi er kristne? Vi er lige så tro­ende som den gen­nem­snit­lige dan­sker og går kun i kirke jule­af­ten samt ved de tra­di­tio­nelle fami­liære begi­ven­he­der: bar­nedåb, kon­fir­ma­tion, bryl­lup og begra­velse. Men kan man som næsten-ikke-troende til­lade sig at blive kir­ke­ligt viet?

Det mener vi jo hel­dig­vis godt, at man kan, for hos os opfat­ter vi i lige så høj grad kir­ken som et stykke af vores dan­ske kul­tur og ikke kun en del af vor reli­gi­øse bag­grund. Det bety­der, at vi i højere grad tager del i en kul­tu­rel end en kir­ke­lig og reli­giøs handling.

Jeg glæ­der mig meget til den kir­ke­lige hand­ling — selve høj­ti­de­lig­he­den ved den. Jeg vil gerne kunne sige to run­gende ja’er når præ­sten spørger:

“Ligeså til­spør­ger jeg dig Aninguak Malene Høyer vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægte­mand?” — JA!

“Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i med­gang og mod­gang, i hvad lykke Gud den Almæg­tige vil til­skikke jer, som en ægte­hu­stru bør leve med sin ægte­mand ind­til døden skil­ler jer ad?” — JA!

Der bli­ver med garanti ikke et øje tørt. Hos mig.

Test af chokoladekager 2. del

Vi har jo givet os selv den utak­nem­me­lige opgave at finde en cho­ko­la­de­kage til vort bryl­lup I går kastede vi os ud i en Gua­najakage uden mel fra Claus Mey­ers “Lidt men godt om cho­ko­lade”. Opskrif­ten fin­des også her. Min invol­ve­ring bestod i at beklæde en bage­plade med bage­pa­pir og så gik jeg ind i stuen med et: “Du kal­der, hvis du skal have hjælp!” Der er nem­lig ikke køk­ken­bord­plads til, at to per­so­ner kan være i gang på samme tid.

Ulrik hak­kede chokolade, kom det i vandbad, piskede ægge­hvi­der, piskede ægge­blom­mer, rev marci­pan, blan­dede det sam­men, som skulle blan­des sam­men, så det så ud til, at alt var i den skøn­ne­ste orden, så jeg behø­vede jo ikke at blande mig.

Plud­se­lig lød der et brøl fra køk­ke­net. Ulrik havde brændt sig på vand­ba­det. Da jeg jo godt kunne regne ud, at han havde brændt sig, behø­vede jeg jo ikke at spørge, hvad der var sket. I ste­det råbte jeg: “Vil du have tips? (som i gode køk­ken­råd)”. Hvor­til han sva­rede irri­te­ret: ” Jeg vil ikke have chips, jeg vil have hjælp!” Ja, sådan kan man blive mis­for­stået i kam­pens hede… Så jeg måtte i køk­ke­net og redde ham Jeg tog mig af den smel­tede cho­ko­lade og ryd­dede op, så der blev lidt bord­plads igen. Og voilà efter 15 min. i ovnen var kagen klar, hvilket var halvt så lang tid som forberelsen.

Som I måske kan for­stå, så får kagen ikke gode karak­te­rer for sin bru­ger­ven­lig­hed, der skulle bru­ges for mange skåle Kagen egner sig des­u­den mere som “lag­ka­ge­bunde”, da den er max. 1½ cm høj og fly­der ud på 3/4 af bage­pla­den. Så den sco­rer hel­ler ikke på æste­ti­ken. Men det skal dog siges, at den er rig­tig saf­tig og fast. Den blev i hvert fald spist med vel­be­hag. Lidt oran­ge­s­mag ville klæde den godt og så skal den helst spi­ses med is/creme fraî­che til.

Inden vi spi­ser det hele, er der lagt noget på frys, så des­ser­ten til næste uges gæster er kla­ret

Telefonnummer og mailadresse

Jeg har lig­get søvn­løs i nat (eller i hvert fald lig­get og spe­ku­le­ret da jeg våg­nede). Var der mon skre­vet tlf.nr. under SU?? Det kunne jeg så kon­sta­tere, at det var der ikke…
Da det ikke er alle invi­te­rede, som har vores tlf. nr. må vi håbe, at de kan finde vores tlf.nr på anden vis (via fami­lie, Krak, De Gule Sider…) eller også kom­mer de her:

• Ulrik: 2440 8448
• Malene: 2263 6083
• e-mail: hoey­er­kold (a) os (punk­tum) dk
• Pr. 1/6–2007 har vi des­u­den fået fastnet-telefon: 8616 8448

Han bliver SÅ flot!!!

Han bli­ver så flot, når vi skal gif­tes (det er han jo også nu), men han bli­ver ekstra flot d. 18/8. I går var vi nem­lig i Aal­borg og finde bryl­lup­støj til Ulrik. Jeg måtte næsten fælde en tåre. Jeg kom­mer vist til at bruge vand­fast mascara på bryl­lups­da­gen