Feriebilleder #3

Vores før­ste hele dag i Nynäs­hamn lak­ker mod enden. Her kom­mer de visu­el­le ind­tryk, vi ger­ne vil give vide­re.

Bemærk, at det er lyk­ke­des os at kom­me til at bo på et hotel­væ­rel­se, hvor der er plads til at køre køre­sto­le ind og ud af døren samt at der er ræk­værk ved siden af toilet­tet. Vi er åben­bart ikke fær­dig med at bo i han­di­cap­ven­li­ge boli­ger…

Følg med her på blog­gen og få fle­re ind­tryk direk­te fra Nynäs­hamn, Sve­ri­ge.

Feriebilleder #2

Lige­som i går, så får I lige dagens input fra vores ferie.

Vi er kørt hele vej­en fra Brønd­by Strand til Nynäs­hamn i dag — en tur på ~640 kilo­me­ter. Det tog os ca. 8 timer at kom­me frem inkl. frokost‑, ben­zin- og stræk­ke-ben-pau­ser, så vi har set rig­tig meget asfalt i dag.

Her er dagens mest inspi­re­ren­de ind­tryk.

Følg med her på blog­gen, hvor vi i mor­gen vil for­tæl­le mere om vores nye pen­sio­ni­st­hy­bel.

I nat blev UlrikKold.dk hacket

Over­skrif­ten er meget mere dra­ma­tisk end den egent­li­ge hand­ling. Kl omtrent 02:47 i nat kom web­s­i­tet ulrikkold.dk til at se såle­des ud på for­si­den:

UlrikKold.dk er blevet hacket
UlrikKold.dk er ble­vet hack­et

Jeg skynd­te mig at ryd­de op efter hack­er­ne — der var hel­dig­vis ikke sket noget vold­somt. Kun det der i IT-jar­gon hed­der en “deface­ment” eller “defa­cing” — alt­så en ændring af web­s­i­tets udse­en­de.

Vores blog har som føl­ge af det­te angreb været ret util­gæn­ge­lig ind­til her til aften (kun for­si­den kun­ne ses), så hvis I ople­ver uhen­sigts­mæs­sig­he­der med blog­gen i den kom­men­de tid, så skriv ende­lig en kom­men­tar.

Og bare rolig: Vi er på bene­ne igen!

En 18-års fødselsdag i provinsen

Vi delt­og i min kusi­ne Cat­hri­nes 18-års fød­sels­dag. Vej­ret var godt, maden var god (omend ikke så rige­lig, som vær­tin­den hav­de håbet 😉 ) og så var gæster­ne jo en væsent­lig del af fest­lig­he­der­ne.

Her kom­mer der bil­le­der af afte­nens mest dra­ma­ti­ske indslag:








Og afte­nens dyri­ske indslag:






Og så hjem­tu­rens motions­indslag:


På vej mod Ring­kø­bing fra Fjer­rits­lev (et sted uden­for Thi­sted) blev vi holdt til­ba­ge af en hjem­me­værns­be­tjent. Det var nok godt nok, at vi ikke kom i vej­en for dis­se trav­le mænd.


Cykeltur i Nationalpark Skjern Å

Opda­te­ring: Turen er desvær­re ble­vet udskudt ind­til august, da Eva Kan­strup er ble­vet for­hin­dret. Nær­me­re besked om dato kom­mer sene­re. Følg med på www.fjordnet.dk.

Kort over Nationalpark Skjern Å
Kort over Natio­nal­park Skjern Å

På næste man­dag arran­ge­rer Tvær­fag­ligt Net­værk (Fjord­net) en cykel­tur rundt i Natio­nal­park Skjern Å sam­men med Eva Kan­strup, der er kåret som Årets Græn­se­bry­der 2008 i områ­det omkring Ring­kø­bing Fjord.

Billede af Skjern Å
Bil­le­de af Skjern Å

Eva Kan­strup er direk­tør for Mil­jø og Tek­nik i Her­ning Kom­mu­ne og har haft en stor fin­ger med i spil­let om til­bli­vel­sen af Natio­nal­park Skjern Å. Turen er en gen­ta­gel­se af den gui­de­de cykel­tur, som i sin tid over­be­vi­ste Fol­ke­tin­gets Mil­jø- og Pla­n­ud­valg om at Skjern Å‑dal skul­le bli­ve til Dan­marks næste natio­nal­park.

Vi tager med på cykel­tu­ren, der fin­der sted man­dag d. 22. juni kl. 18:30 — 20:30 fra Løn­borg­gård. Arran­ge­men­tet er gra­tis for med­lem­mer­ne af Tvær­fag­ligt Net­værk, men for­me­delst DKK 300,- kan man bli­ve med­lem af for­e­nin­gen og få lov til at del­ta­ge i fle­re arran­ge­men­ter helt frem til april 2010, hvor der igen vil være gene­ral­for­sam­ling.

Vi glæ­der os meget til at kom­me ud i natu­ren sam­men med andre nys­ger­ri­ge og har alle­re­de meldt os til, så nu er der kun 23 plad­ser til­ba­ge — skynd dig at læse mere om turen, og meld dig til hos Karin Odgaard, hvis du også synes, det lyder spæn­den­de.

Vi ses der­u­de!

Vi har sejlet på Ringkøbing Fjord

I dag har bragt en stor ople­vel­se til os. Vi har prø­vet at sej­le på Ring­kø­bing Fjord.

I dag var der “tema­dag” i Ring­kø­bing og tema­et var “Til lands, til vands og i luf­ten”. Med sådan et tema kan man jo til­la­de sig hvad som helst, så det var lige præ­cis, hvad der gik for sig. På tor­vet star­te­de Ring­kø­bing Big Band som­mer­sæ­so­nen med en flot kon­cert mens hjem­me­vær­net stolt viste deres halvau­to­ma­ti­ske rif­ler med kik­kert­sig­te og andet grej frem.

Vi valg­te nu at gå efter en ople­vel­se til vands og stil­le­de os der­for op i kø til en sejl­tur. Efter en smu­le ven­te­tid fik vi en red­nings­vest på, og så gik turen ellers ud i fjor­den i en spe­ed­båd.

Sådan ser det ud, når to kon­tor­mus får vind i håret.

Vi får vind i håret på spidsen af en speedbåd
Vi får vind i håret på spid­sen af en spe­ed­båd
Malene med et smørret smil og vind i håret
Male­ne med et smør­ret smil og vind i håret

Og vi var ikke de ene­ste, der nød det fan­ta­sti­ske pin­se­vejr på Ring­kø­bing Fjord.

Masser af trafik på Ringkøbing Fjord.
Mas­ser af tra­fik på Ring­kø­bing Fjord.
Vi var ikke de eneste, der nød det gode vejr til søs.
Vi var ikke de ene­ste, der nød det gode vejr til søs.
Der var også sejlbåde på fjorden.
Der var også sejl­bå­de på fjor­den.

Bemærk i øvrigt, at det er byens trom­men­de ung­dom, der også sej­ler. Her et bil­le­de fra ‘Musik i byens gader 2009’.

Musiker og sejler - det er en sorgløs ungdom i Ringkøbing.
Musi­ker og sej­ler — det er en sorg­løs ung­dom i Ring­kø­bing.

Male­ne siger, at vi er nødt til at have en båd, når vi bor helt ude ved fjor­den. Så er det godt, at der lige er givet los for SP-opspa­rin­ger­ne. Hvor er mine spendér­buk­ser?

Tre nuancer af gråt

Jeg har ikke været så super effek­tiv med det der blog­skriv­ning på det sene­ste. Jeg har sim­pelt­hen mang­let inspira­tion. Så meget ople­ver jeg alt­så hel­ler ikke i løbet af en arbejds­dag… Men her til aften har vi været ude at gå en tur efter des­ser­ten og aften­te­en.

Med kame­ra­et i hån­den gik vi smut­ve­je, som vi ikke tid­li­ge­re har bet­rå­dt og fandt spæn­den­de moti­ver, som vi ikke før har set. Så her er end­nu et par bil­le­der af Ring­kø­bing fra en anden vin­kel.

Et udsnit af en plakat ved Teatret OM i Ringkøbing
Et udsnit af en pla­kat ved Tea­tret OM i Ring­kø­bing
Mit eget spejlbillede i et knust spejl
Mit eget spejl­bil­le­de i et knust spejl
En kærlighedserklæring skrevet i sand til manden i mit liv
En kær­lig­hed­ser­klæ­ring skre­vet i sand til man­den i mit liv

Spot 2009 — en erfaringsopsamling

Her til aften har jeg ende­lig taget mig sam­m­men til at tage et kig til­ba­ge på hele Spot 2009. Med kom­men­ta­rer til de kunst­ne­re, jeg nåe­de at høre og den ople­vel­se jeg hav­de af festi­va­len som beta­len­de gæst.

Tors­da­gens kon­cer­ter (læs mere om tors­da­gens ople­vel­ser i den­ne blog):

  • Bird (UK) — skul­le have været elek­trisk for­stær­ket cel­lo og ryt­me­boks (beat­bok­ser?). I ste­det blev det en aku­stisk intim­kon­cert med nær­vær.
  • John Dear Mowing Club (NL) — skul­le have været elek­trisk for­stær­ket coun­try i meget mørk stil. I ste­det blev det en aku­tisk kon­cert med coun­try i meget mørk stil. Sik­kert ikke den sto­re for­skel, men når man ikke har mikro­fo­ner til at råbe publi­kum op, så bli­ver stem­nin­gen så meget mere intens.
  • Dae­de­lus (US) — da vi efter­føl­gen­de resear­che­de hans musi­kal­ske CV, viste det sig at han er pio­ner på den sam­men­sæt­ning af elek­tro­ni­ske dim­ser (Mono­me & Max/MSP på Mac), han opt­rå­d­te med. Uan­set den sta­tus, så var hans kon­cert noget larm. Man­den var helt klart dyg­tig, men vi var meget i tvivl om, hvem han spil­le­de for? Publi­kum eller sig selv?

Fre­da­gens kon­cer­ter:

  • The Sta­te, The Mar­ket and The DJ (DK) — Ride­hu­set åbne­de med TSt­MtDJ, der spil­le­de en blan­ding af pro­g­res­siv rock á la Sigur Rós og så noget længsels­fuld ame­ri­kansk fol­kemu­sik. Det var en meget smuk og rolig måde at kom­me i gang på.
  • Bode­brixen (DK) — Bode­brixen spil­le­de på P3-sce­nen, hvor de fik star­tet en fest med deres umi­sken­de­li­ge nik til 80’ernes fest­mu­sik og til dan­ske Super­hero­es. Glad, ube­kym­ret pop af en ret gen­nem­snit­lig karak­ter. De sag­de ikke mig det helt sto­re.
  • Er de sjæld­ne (DK) — en kon­cert, der star­te­de som en lyd­prø­ve. Døre­ne blev åbnet mens der sta­dig blev prø­vet mikro­fo­ner og højt­ta­le­re. Er De Sjæld­ne er et sam­men­rend af mere eller min­dre kend­te dan­ske kunste­re. Dig­te­ren Lone Hørs­lev skri­ver tek­ster­ne, som lig­ger til grund for de meget vokal­bår­ne arran­ge­men­ter. Hvis du har lyst til dig­te med akkom­pag­ne­ment, så kan de anbe­fa­les.
  • Hele­ne Blum & Harald Hau­gaard Band (DK) — Hun er en dyg­tig dansk san­ge­r­in­de (hvis man kan li’ Lene Siel!) og han er en dyg­tig vio­li­nist med sit eget fol­kemu­si­kor­ke­ster. Det var i mine ører langt mest inter­es­sant at høre fol­kemu­sik­ken uden den pole­re­de og ufar­li­ge Hele­ne Blum. Harald Hau­gaard og band er dyg­ti­ge spil­le­mænd.
  • Emi­li­a­na Tor­ri­ni (FO) — På det­te tids­punkt om fre­da­gen, var vi efter­hån­den ble­vet grun­digt træt­te. Så træt­te, at Musik­hu­sets Sto­re Sals meget blø­de sæder blev for meget for os. Vi faldt i søvn til den færøske/italienske san­ge­r­in­des kon­cert. Hun sang nu meget fint, men ingen af num­re­ne sag­de os det helt sto­re.
  • Mike She­ri­dan (DK) — en af Dan­marks man­ge unge kunst­ne­re, der alle­re­de i en tid­lig alder har gjort en fin kar­ri­e­re og solgt en del albums. Som for­ven­tet, så var hans kon­cert ret tri­vi­el — det er sjæl­dent spæn­den­de at se elek­tro­ni­ske musi­ke­re live. Han spil­le­de dog en kon­certud­ga­ve af en kom­men­de sing­le, hvor Mads Lan­ger syn­ger og spil­ler kla­ver. Desvær­re har jeg lidt mistet inter­es­sen for hans instru­men­tale lyd og vil egent­lig hel­le­re høre ham lave noget mere med sang på.
  • Electro­ju­i­ce (DK) — dis­se tre unge gut­ter har også fat i den lan­ge ende af den dan­ske elek­tro­ni­ske musiks­ce­ne. De kan deres musi­kal­ske kram og spil­ler op til dans i tidens musi­kal­ske trend: dub-tech-hou­se med mas­ser af ener­gi! En god kon­cert at gå i seng på.

Lige en enkelt spørgs­mål til Spot-festi­va­lens arran­gø­rer: Hvor­for kan man ikke købe frugt og grønt på festi­val­plad­sen? Det vil­le være fan­ta­stisk læk­kert at kun­ne købe en frisk banan, en pære eller et æble, når man var sul­ten i ste­det for øl, hot­dogs og pizzas­li­ces.

Nå, vide­re med lør­da­gens kon­cer­ter:

  • Music for Modern Man (DK) — en kon­stel­la­tion af musi­ke­re fra andre bands, der hav­de lyst til enten at være mere i ram­pe­ly­set — eller bare lave noget, der hav­de mere karak­ter af lege­stue. På den gode måde. Desvær­re var deres for­san­ger, Asger Tar­p­gaard fra Super­hero­es og Pri­va­te,  influ­en­za-ramt og på peni­cil­lin, men kon­cer­ten live­de hel­dig­vis vold­somt op, da skot­ten The Ste­ve Kel­ly fik over­dra­get mikro­fo­nen i et par num­re. Yay, Ste­ve Kel­ly!
  • The Gre­en Lives (DK) — spil­le­de 3–4‑5-stemmig gui­tar­po­pro­ck. De er fra Århus og har ikke fan­get mit øre. Det var lidt for ens­for­migt i blot 40 minut­ter. Pænt, men ikke spæn­den­de.
  • Jør­gen Tel­ler / Lars Skin­ne­bach (DK) — uha, her kom­mer vi til Spot-festi­va­lens afstik­ker rent gen­re­mæs­sigt for mit ved­kom­men­de. På Lyd+Litteratur-sce­nen var der spo­ken word / noise efter kunst­ner­nes for­godt­be­fin­den­de. Der hav­de været omkring 30 men­ne­sker igen­nem loka­let, da “kon­cer­ten” blev afslut­tet med kom­men­ta­ren “Pour-qoui pas?”. Sam­men med Niels Jazz­nyt Over­gård, var jeg en af de ene­ste, der blev sid­den­de til den bit­re ende. Det vir­ke­de mest af alt som om deres optræ­den gik ud på at lar­me mest muligt, så man kun­ne høre mindst muligt at dig­tet. Skin­gre effek­ter og kni­tren fra en lom­me­ra­dio var de pri­mæ­re instru­men­ter, der blev taget i brug. Jeg undres over, hvor meget der er aftalt på for­hånd samt om det er menin­gen, at man ikke skal kun­ne høre hvad der bli­ver læst op?
  • Deo­da­to Siquir & Balan­co (DK) — Jazz­kon­cert med afri­kan­ske under- og over­to­ner. Her emme­de musik­ken af livs­glæ­de og lyst til at dan­se. Fint-fint, hvis man er til moder­ne jazz.
  • Must Go Radio (DK) — jeg var desvær­re mere opmærk­som på min side­mand til den­ne kon­cert. Han bur­de have fået tit­len som “Spot 2009s vær­ste gæst”, for der var ingen tvivl om, at han feste­de for hele salen. Han sva­re­de inden kon­cer­ten vel­vil­ligt på kon­fe­ren­ci­e­rens tåbe­li­ge quizspørgs­mål om ban­det og under­vejs råb­te, skreg og sprang han omkring alt imens der flød en sød­lig lugt fra hans gen­nem­vå­de uld­trø­je. Øv, for den.
  • Brum from Den­mark (DK) — dan­ske August Eng­kil­de og co. spil­le­de op til jazz-inspi­re­ret elek­tro­nisk fest og fik sve­den til at dri­ve. Jeg nød at få lov til at dan­se med. Tak for den gra­tis CD, August!
  • Jar­le Bern­hoft (NO) — en forun­der­lig stem­me gemt i en lil­le norsk musi­ker. Han sam­p­le­de sin gui­tar og brug­te den til både at spil­le trom­mer, bas og ryt­me­gu­i­tar til hans egen funk/soul-musik. Det var fan­ta­stisk og vi har alle­re­de bragt video­er fra Spot. Wow.
  • N*Grandjean (DK) — sangskri­ve­ren fra det dan­ske band Luke, Niko­laj Grand­je­an, hav­de taget et par gode kam­me­ra­ter med og så gik der næsten lej­r­båls­stem­ning i den. De sang og spil­le­de smukt og intimt. Til trods for at der var plads til 300 men­ne­sker i salen føl­te jeg, at de spil­le­de lige præ­cis for mig. Jeg håber, at resten af salen hav­de det lige sådan. Det vil jeg godt gøre igen.
  • Baske­ry (SE) — Efter at for­sin­kel­sen i Musik­hu­sets Lil­le Sal bare var ble­vet stør­re og stør­re hen over dagen, så end­te det nu med, at afte­nens sid­ste band kom i gang næsten en time for­sin­ket. De spil­le­de til gen­gæld med stor ivrig­hed for at hol­de os våg­ne. Baske­ry spil­ler coun­try med Girl Power. Alt­så ægte Girl Power. Ikke den dér tyg­ge­gum­mi-can­dy floss-vam­mel-nut­te-søde vari­ant som Spi­ce Girls fik os til at tro på. Nej, det her var med ste­ge­pan­den i hån­den og et halm­strå i kæf­ten. Og kom­mer du for sent hjem, så kan du sove hos gri­se­ne. De har tur­ne­ret i USA og ame­ri­ka­ner­ne er til­sy­ne­la­den­de vil­de med dem. Det er svært at være andet, når musik­ken sam­ti­dig for­tæl­ler en histo­rie og er musi­kalsk og vel­spil­let. Lyt til dem, hvis du får mulig­he­den.

Jeg vil lige run­de ind­læg­get her af med en video fra Music for Modern Man. Det er num­me­ret Modern Man — så I kan se og høre, hvad det var, der væk­ke­de os lør­dag lige over mid­dag, da vi sad på 5. ræk­ke i Musik­hu­sets Sto­re Sal.

Videoer fra Spot 2009

Her kom­mer der lige en ræk­ke video­er fra to af de sid­ste tre kon­cer­ter, vi var til på Spot 2009. Det dre­jer sig om Jar­le Bern­hoft, der åben­ba­re­de en fan­ta­stisk soulstem­me og en utro­lig funky gui­tar. Vi sid­der på 2. ræk­ke og lyt­ter til kon­cer­ten. Lige umid­del­bart til høj­re for foto­gra­fen her.

Og sid­ste kon­cert på Spot 2009 Lil­le Sal i Musik­hu­set var Baske­ry fra Sve­ri­ge, der spil­le­de en ordent­lig omgang beskidt coun­try.

Dis­se sven­ske piger for­stod at give Girl Power en helt ny og meget mere nor­disk betyd­ning.

Vi sad ved siden af en foto­graf (man kan se ham i for­grun­den i de to Jar­le Bern­hoft-video­er) og håber, at hans video­er også snart kom­mer op. Det var en udsen­ding fra ArtTalents.com, som også har en Youtu­be-kon­to.