Spot 2009 — en kort opsummering

Fre­dag og lør­dag på Spot 2009 gik i et for­ry­gen­de tem­po. Vi hør­te en mas­se musik, så en mas­se kunst­ne­re, snak­ke­de med en del ven­ner, drak et par øl, hav­de nog­le gode kon­cer­top­le­vel­ser, hav­de et par dår­li­ge kon­cer­top­le­vel­ser, mød­te nye bekendt­ska­ber (jeg taler om dig, Niels “Jazz­Nyt” Over­gård), og slut­te­de lør­dag aften af med tre dej­li­ge kon­cer­ter på Singer/songwriterscenen. Det var Jar­le Bern­hoft, N*Grandjean og Baske­ry, som end­te med at top­pe Spot 2009 helt af for os.

Søn­dag tog vi hjemad mod Ring­kø­bing igen og slap­pe­de helt af med en video­film, en lur i sofa­en og tunsa­lat til aftens­mad. Tak for i år, Spot!

PS: Måske kom­mer der mere om Spot 2009, når vi lige får sam­let alle ind­tryk­ke­ne.

Spot 2009 — en torsdag med op- og nedture

Ret­tel­se: Ind­læg­get hed “En fre­dag med op- og ned­t­u­re”, men det hand­ler om tors­dag, såeh…

I går star­te­de Spot 2009 på ret kao­tisk manér. For det før­ste måt­te vi stå i kø i 20–25 minut­ter for at bli­ve check­et ind og få vores arm­bånd på. Arm­bån­det er sym­bol på købet af en par­tout­bil­let, som bety­der, at vi har købt adgang til Spot 2009 i hele festi­va­lens åbnings­tid, dvs. fra tors­dag aften til lør­dag aften/søndag mor­gen, når de sid­ste arran­ge­men­ter slut­ter.

Udgangs­punk­tet for Spot 2009 er, at hvis man vil høre en kon­cert, så må man være på spil­le­ste­det og stå i kø mens der sta­dig er plad­ser — ellers er tiden spildt. Med andre ord: det vel­kend­te først-til-møl­le-prin­cip. Det viste sig imid­ler­tid ikke at være gæl­den­de i går aftes, da åbnings­kon­cer­ten skul­le star­te hele festi­va­len. Da vi nåe­de frem til døren og vil­le ind i Musik­hu­sets Sto­re Sal for at høre Gun­nar K. Mad­sen (hove­d­ansvar­lig for Spot Festi­val) og bag­ef­ter høre Ave spil­le sam­men med Her­ning Kir­kes Dren­ge­kor, så fik vi at vide, at vi skul­le have en lil­le blå bil­let, da vi ikke hav­de købt en enkelt­dags­bil­let til tors­dag. Der­for måt­te vi stil­le os i kø efter en lil­le blå bil­let for at kom­me ind.

Det skyl­des, at der var solgt for man­ge enkelt­dags­bil­let­ter til tors­dag og i festi­va­lens øjne hav­de de åben­bart for­trin­s­ret til åbnings­kon­cer­ten. Så vi måt­te igen stå i kø (nu til en anden disk) for at få vores adgangs­tegn til Sto­re Sal. Det viste sig dog hur­tigt, at der ikke var fle­re blå bil­let­ter, så vi måt­te opgi­ve at kom­me ind i Sto­re Sal kl. 19. Suk. Næste arran­ge­ment star­te­de først kl. 22 på hhv. Stu­den­ter­hu­set, Train og Musikca­fe­en. Det var tre timer ekstra at for­dri­ve…

Efter en del van­dren frem og til­ba­ge i Århus’ gader end­te det med, at vi sat­te os ned i Ara­bia Café og fik et par kop­per bedu­inkaf­fe ind­til vi beslut­te­de os for at gå tid­ligt ned på Musikca­fe­en for at være sik­re på at få en plads til at høre Bird, John Dear Mowing Club og Dae­da­lus.

Kon­cer­ten viste sig at være for­sin­ket omkring 20 minut­ter — uden­for trom­me­de reg­nen på taget og dryp­pe­de ned i en mik­ser, der stod på et bord. Det viste sig at være ret fata­lt for pla­ner­ne. For­sin­kel­sen skyld­tes nem­lig, at en for­stær­ker var gået i styk­ker på grund af regn­vand, så der var desvær­re kun et af de annon­ce­re­de bands, der hav­de ønsket at spil­le et aku­stisk set. Suk igen. Nu var det meste af afte­nen gået i vasken, men vi blev på Musikca­fe­en og hør­te Bird, der spil­le­de 4–5 vel­o­p­lag­te num­re.

Bird er en bri­tisk pige, der tid­li­ge­re har spil­let trom­mer i et punk­band men nu har slå­et sig på folkpop. Der var tre i det lil­le band: 2 cel­li­ster og en her­re, der viste sig at lave mun­dryt­mer (beat­boxing). Hel­dig­vis hav­de hun publi­kum i sin hule hånd for­di vi alle for­stod, at hun ikke selv var skyld i at kon­cer­ten var gået skævt. Hun smi­le­de og gri­ne­de og opfor­dre­de os til selv at lave fle­re ryt­mer alt imens hun for­tal­te hvor­dan alle peda­ler­ne og dim­ser­ne på sce­nen skul­le have været brugt til at lave en mas­se effek­ter på num­re­ne. Og vi åd det råt. Hun char­me­re­de sig vej lige ind i alles hjer­ter og fik fle­re gan­ge stå­en­de bifald efter num­re­ne.

Da Bird for­lod sce­nen, viste det sig, at John Dear Mowing Club også hav­de lyst til at spil­le aku­stisk for os. Det er tre hol­land­ske her­rer, der spil­ler en dyster og trø­ste­løs coun­try med kla­re refe­ren­cer til Neil Young og Tom Waits. De kla­re­de sig også igen­nem på strå­len­de vis og fik os alle sam­men til at skrå­le med på omkvæ­det “It’s a sad, sad, sad, sad. It’s a saaaaad, sad, sad, song after all.”

Som en lil­le smu­le opkla­ring på en ellers regn­tung aften (også i over­ført betyd­ning), så lyk­ke­des det arran­gø­rer­ne at frem­skaf­fe en enkelt for­stær­ker, så Dae­de­lus kun­ne spil­le sin helt igen­nem elek­tro­ni­ske musik for os.

Det viste sig, at han gik fuld­stæn­dig i den anden grøft hvad angår nær­hed og inti­mi­tet med publi­kum. Han gik amok i en glitch-samp­le-mas­hup-hel­ve­des­fest hvor han tryk­ke­de og klik­ke­de løs på sine elek­tro­ni­ske appa­ra­ter. Det var en helt anden ople­vel­se end vi hav­de for­ven­tet ud fra beskri­vel­sen af ham og bestemt ikke musik, der sag­de pænt god­dag til øre­gan­ge­ne.

Vi valg­te at for­la­de kon­cer­ten, da klok­ken var på vej med 01:00 for at få lidt nat­te­søvn. På vej­en hjem gik vi og over­ve­je­de, om både Bird og John Dear Mowing Club bur­de over­ve­je at skif­te til ude­luk­ken­de at spil­le aku­stisk for der­i­gen­nem at nå tæt­te­re på publi­kum. Det var i hvert fald tre kon­cer­ter, som vi ikke glem­mer lige med det sam­me. På hver sin måde.

I dag står den på det offi­ci­el­le Spot-pro­gram med mas­ser af kon­cer­ter for­delt ud over 10–15 sce­ner over hele Århus — pri­mært omkring Musik­hu­set. Vi kom­mer nok sent i seng igen i aften…

Klar til Spot 2009 — næsten da

Nu er jeg næsten klar til at tage til Spot 2009 i Århus. I går læste jeg alle beskri­vel­ser­ne af de bands, der kom­mer og spil­ler på Spot 2009. Jeg sat­te omhyg­ge­ligt kryd­ser ud for alle de bands, der vir­ke­de inter­es­san­te og kun­ne ret hur­tigt kon­sta­te­re, at der igen i år var alt for man­ge spæn­den­de nav­ne til at jeg kan nå at høre dem alle­sam­men.

Listen over bands, jeg håbe­de på at kun­ne få mulig­hed for at høre kom­mer her. Links til band­bi­o­gra­fi­er­ne kan du fin­de på www.spotfestival.dk. Jeg orker ikke at skri­ve dem alle sam­men ind her.

  • Gin­ger Ninja
  • Er de sjæld­ne
  • Cours lapin
  • Butz­ba­ck
  • The Bro­ken Beats
  • Electro­ju­i­ce
  • I Got You On Tape
  • Han­ne Huk­kel­berg
  • Trolle//Siebenhaar
  • Emi­li­a­na Tor­ri­ni
  • Mike She­ri­dan
  • Bode­brixen
  • Den Sor­te Sko­le
  • Whi­te Pony
  • The Sta­te, The Mar­ket and the DJ
  • The Aste­roids Galaxy Tour
  • Orka
  • Fag­get Fairys
  • Tone
  • Alloy Alloy
  • Die­fen­bach
  • Tur­bowe­e­kend
  • The Gre­en Lives
  • Sha La Las
  • Must Go Radio
  • Von Daler & Low Pres­su­re
  • Jør­gen Tel­ler / Lars Skin­ne­bach
  • T.S. Høeg
  • Red Shif­ter
  • Mik­kel­Mo­du­le­rer­Ma­ri­us
  • Skam­mens Vogn
  • Deo­da­to Sigu­ir & Balan­co
  • Mames Babe­ge­nush
  • Brum from Den­mark
  • Junky­ard Pro­ductions
  • Fra de var­me lan­de
  • Dafu­niks
  • Jar­le Bern­hoft
  • N*Grandjean
  • Baske­ry
  • Music for modern man
  • A Kid Her­e­af­ter Spe­ci­al Edi­tion
  • Óla­fur Arnalds
  • Oh No Ono
  • Balstyrko
  • Jooks
  • Lucy Love
  • Chin & The Rag­ga Pack
  • Oh Land
  • Ufo Yep­ha
  • Negash Ali
  • Who­Ma­deWho
  • Birk Storm
  • Rum­pi­stol
  • Atoi
  • Shin­ing

Listen er et sam­men­suri­um af bands jeg aldrig har hørt (om) før, bands der tid­li­ge­re har spil­let på Spot og bands der bli­ver vold­spil­let på Dan­marks Radios P3. Jeg glæ­der mig i sær­de­les­hed til igen at over­væ­re Lyd+Litteratur-scenen, der typisk byder på musik / lyd­bil­le­der i yder­kan­ten af hvad kun­sten kan præ­ste­re.

Jeg er spændt på, om jeg kan hol­de styr på alle mine ind­tryk, så jeg kan blog­ge om dem efter­føl­gen­de. Men det ple­jer jo at gå, så mon ikke også det lyk­kes i år.

Vi ses til Spot 2009!

Øm i bener’n — pilgrimsvandring om Ringkøbing Fjord

I går hav­de jeg den sto­re for­nø­jel­se at være med på før­ste del af den pil­grims­van­dring rundt om Ring­kø­bing Fjord, som Turist­grup­pen Vestjyl­land og Viborg Pil­grims­cen­trum har sam­ar­bej­det om at arran­ge­re. Hele turen er ca. 120 km lang, jeg nøje­des dog med at gå ca. 20 km fra Ring­kø­bing kir­ke til Nr. Lyng­vig fyr.

Turen star­te­de i Ring­kø­bing kir­ke med mor­genan­dagt. Kl. 10.30 begynd­te vi at gå langs fjor­den til Søn­der­vig og der­fra ad Vest­ky­st­ru­ten til Nr. Lyng­vig fyr. Vi blev mødt af et par byger, men ikke noget, der ikke kun­ne hol­des ude af et godt sæt regntøj. Under­vejs holdt vi stør­re og min­dre pau­ser blandt andet ved Gl. Sogn kir­ke, hvor vi fik et rundstyk­ke og en kop kaf­fe. Kl. 16.45 ankom vi til Nr. Lyng­vig fyr, træt­te og ømme i bene­ne — men gla­de!

Det var en fan­ta­stisk tur! Bare at gå og gå. Gå i stil­hed. Gå og tale sam­men. Dele livs­hi­sto­ri­er. Stop­pe op for at se på en gulds­purv, der bade­de i en vand­pyt. Stop­pe op for at se en lang ræk­ke som­mer­fug­lel­ar­ver der mave­de sig hen over stien. Stop­pe op for at høre gøgen. Gå og syn­ge. Luk­ke øjne­ne og nyde for­års­so­len. Stop­pe op i livet og bare nyde at være.

Pil­grims­van­dring behø­ver ikke at være den sto­re tur ad pil­grims­ru­ten El Cami­no til San­ti­a­go de Com­po­stela, det kan også være en tur fra kir­ke til kir­ke her­hjem­me i Dan­mark, eller ad Hær­vej­en.

Du kan nå at være med end­nu, turen slut­ter på fre­dag. Efter pla­ner­ne gen­ta­ges van­drin­gen næste år i uge 21. Og jeg kan kun anbe­fa­le det!

Pilgrimsvandring om Ringkøbing fjord - udsigt til kitesurfere
Pil­grims­van­dring om Ring­kø­bing fjord — udsigt til kite­sur­fe­re

En ny roverklan har set dagens lys

I dag har Male­ne og jeg været til stif­ten­de klan­ting i rover­kla­nen, som hed­der Klan Waingun­ga. Det bety­der, at jeg nu har beslut­tet at træk­ke KFUM-uni­for­men på igen og aktivt invol­ve­re mig i spej­der­ar­bej­det.

Det er en ny ople­vel­se for Male­ne at begi­ve sig ind i spej­der­u­ni­ver­set, men for mig var det et glæ­de­ligt gen­hør med udtryk som Roland-kur­sus, rove­re, tve­jer, bål­kap­per, kor­p­set og man­ge andre. Vi var til møde her i Ring­kø­bing hos en lokal spej­der, der hav­de invi­te­ret os til et møde med klan­le­der Niels Juhl og kor­p­s­kon­su­lent Lia­ne Brandt fra De Grøn­ne Spej­de­re i Hor­sens. De under­holdt i et par timer om hvor­dan de i Hor­sens dri­ver en rover­klan med fokus på voks­ne spej­de­re. En klan, hvor man kan være med og have gode spej­dero­p­le­vel­ser i ste­det for kun at få spej­der­le­dero­p­le­vel­ser.

Det var net­op ide­en om en klan for voks­ne spej­de­re med fokus på spej­dero­p­le­vel­ser­ne, der var oplæg­get til en ny klan i Ring­kø­bing-områ­det. Da vi var sam­let fra tre for­skel­li­ge grup­per i Vestjyl­land, blev det dog hur­tigt beslut­tet, at vi skal for­sø­ge os med en distrikt­s­klan — alt­så en klan for hele distrik­tet, der hed­der Lun­de­næs Len Distrikt.

Ind­til vi mod­ta­ger refe­ra­tet (og jeg kan huske alle detal­jer­ne), så kan jeg ori­en­te­re om, at efter­å­rets pro­gram for kla­nen kom­mer til at bestå i blandt andet en tur til det naturs­køn­ne områ­de Nymøl­le­da­len ved Ring­kø­bing, del­ta­gel­se i Euro­pæ­isk Mid­delal­der­festi­val i Hor­sens sam­men med Klan Rag­na­rok (tak for invi­ta­tio­nen til Niels og Lia­ne!), snap­se­frem­stil­ling og del­ta­gel­se i JOTA/JOTI 2009 samt Land­stræf  20:09 i Ski­ve. Det skal nok bli­ve et inter­es­sant efter­år.

Hvis du er nuvæ­ren­de eller tid­li­ge­re vok­sen spej­der (fra 17 år og opef­ter) i Vestjyl­land og har lyst til at få nog­le gode spej­dero­p­le­vel­ser sam­men med andre voks­ne lige­sin­de­de, så er du meget vel­kom­men til at hen­ven­de dig. Vi stil­ler ingen krav om, at du er eller har været med­lem af KFUM-spej­der­ne i Dan­mark. For os hand­ler det om den gode spej­dero­p­le­vel­se og det gode samvær med andre. Hvis du føler dig til­talt af oven­stå­en­de, så hold dig ikke til­ba­ge — vi sva­rer på mail eller tele­fon. Vi vil elske at høre fra dig!

Og for jer, der undrer jer over, hvad Waingun­ga bety­der, så er det vist på tide at fin­de Rudy­ard Kiplings Jung­le­bo­gen frem: Waingun­ga er flo­den, hvor­om Kipling skri­ver, at når tør­ken efter­hån­den udtør­rer alle vand­hul­ler og små vand­løb, var der kun vand i flo­den Waingun­ga. For at alle dyrear­ter kun­ne over­le­ve, vedt­og man at Waingun­ga var dét fri­sted, hvor alle dyr kun­ne ophol­de sig uden frygt for at bli­ve ædt. Her var fred og for­dra­ge­lig­hed og en mas­se akti­vi­tet. Sådan håber vi, vores klan bli­ver!

Ting, der ikke passer sammen

  1. Er det vort dan­ske svar på heste­h­vi­ske­ren?
  2. Jeg får lyst til at foto­gra­fe­re
  3. Jeg går alt for lidt med slips. Gad vide om det er for­di, jeg aldrig har lært, hvor­dan man gør?
  4. Find og lyt til musik på net­tet med Gro­oves­hark.
  5. Tag på motor­cy­kel til Cher­no­byl med Ele­na. En hår­rej­sen­de tur i ulveland.

Og så lige en 6‑ordsroman til at run­de af med.

Slut. Han skred. Mage­løs i Seatt­le.” –Ulrik Høy­er Kold

Kirsebærblomstte

Jeg drik­ker for det meste hvid eller grøn te — kun hvis der ikke er andet, kan jeg en sjæl­den gang nøjes med pose­te med lemons­mag.

I dag har jeg smagt en helt ny te, Swe­et Saku­ra Tea. Det er japan­ske kir­se­træb­lom­ster, der er kon­ser­ve­ret på en bestemt måde, så de kan put­tes i varmt vand og drik­kes som te. Blom­sten lig­ger i en luft­tæt pose i noget suk­ker­la­ge, så man skal tage den ud med den med­føl­gen­de pind. Lige­som for­skel­li­ge grøn­ne og hvi­de te-typer, fol­der de sig ud, når de kom­mer i van­det. Blom­sten spi­ses bag­ef­ter og skul­le gøre godt for huden.

Du kan bestil­le teen via oven­stå­en­de  link.