Jeg er kommet en smule bagud med at blogge om NordiCHI 2008. Både på grund af strømproblemer med den bærbare og på grund af simpel træthed. Sent i seng tirsdag, ingen strøm om onsdagen og ikke mindst travlhed på både job og hjem gør, at det først er i dag, lørdag, hvor jeg kan læne mig tilbage og forsøge at samle alle mine indtryk til noget fornuftigt.
Jeg tror på, at den tankeproces, jeg går igennem for at skrive om NordiCHI, kan hjælpe mig til at skabe et overblik, så jeg i langt højere grad kan overskue, hvad jeg egentlig har haft ud af NordiCHI på et fagligt plan. På det personlige plan har jeg mødt en del mennesker, som jeg vil vende tilbage til i beretningen fra onsdag.
Nå, men lad mig nu vende tilbage til tirsdagens oplevelser. Tirsdag morgen startede med en keynote af Gerhard Fischer, der talte om deltagende kulturer. Altså en kultur, hvor vi ved fælles hjælp i højere grad kan nå målet ved hjælp af hinandens samlede evner. Hans forskning (og keynote) handler altså om at nå det niveau, hvor summen af delene bliver større end helheden.
Helt konkret arbejder han med to begreber: meta-design og social creativity. Meta-design handler om at skabe design til designere. Eller på dansk: at lave løsninger, der kan anvendes til at skabe. Wikipedia eller Flickr er gode eksempler på, hvordan nogen har lavet en ramme for at skabe ny information eller viden.
Mange vil vælge at kalde det Web 2.0 — men Gerhard anvendte begrebet participatory web. Det dækker i mine øjne langt bedre den udvikling, der er sket med forretningsmodellerne derude. Vi er gået fra at være forbrugere (consumers) af et website til også at være kreatører (producers) — et begreb, han kaldte en pro-sumer. Jeg vælger den danske oversættelse krea-bruger. Det skulle give den samme mening, men i stedet skal vi danske nok finde et helt andet begreb: Den skabende bruger eller den forbrugende kreatør. Det er mulige bud.
Gerhard sagde mange interessante ting i løbet en time, så hvis du skulle have lyst til at læse hans slides, så kan de findes på NordiCHI 2008-sitet.
Tirsdag skulle vise sig at byde på et meget varieret udbud af præsentationer. I mine øjne, var disse de mest bemærkelsesværdige:
- Lärmometer — A Mobile Noise Mapping Application. Et projekt, der benyttede brugernes mobiltelefoner til at måle støj på lokationer rundt om i bylivet for derefter at gøre disse data tilgængelige via et Google-kort. Det var brugersamarbejde med en meget fysisk faktor. Jeg finder det meget interessant at koble den virkelige verden med den digitale verden.
- Gate Reviews and Usability. Et studie i, hvordan man kan anvende ekspertvurderinger af usabilityproblemer til at inkludere usability i fasereviews. Det her er direkte praktisk anvendeligt og en let spiselig form til at få mere usability i en udviklingsproces.
- Industrial Experience: Evaluating Novel Interaction Styles. To TeliaSonera-medarbejdere har undersøgt, hvordan man kan bruge accelerometre i mobiltelefoner til at lave spil, der minder meget om Nintendo Wii-spil.
- Bringing the web to the shop floor. Her havde to svenske piger gjort sig erfaringer med at tage webshoppen helt ned i den fysiske butik, så kunderne kan kombinere den digitale med den fysiske shoppingoplevelse. De kan altså både føle på varen og shoppe uden at skulle stå i kø. Hvis Danske Bank (eller andre banker) skulle ønske at udvide netbank- og hæveautomatkoncepterne, så kunne det vel være en ganske udmærket idé at have netbankfunktionalitet nede i eller ved filialerne. Det kræver naturligvis en sikkerhedsløsning, der kan tage højde for dette. Den kommende nye offentlige digitale signatur, der kan tages med, kunne imidlertid godt være med til at gøre dette studie til virkelighed.
- Comba: Customizing Hardware as an approach towards universal design. Manuel Grossmann havde designet en meget modulær mobiltelefon, som han også fremviste i sin demo i pauserne. Han kaldte den Comba, da den havde form som en sekskantet bikube (på engelsk: comb). Den mindede mig meget om et andet mobilt projekt, som jeg desværre ikke kan finde mere information om nu. Her var ideen også, at man kunne skille mobilen ad i separate dele og selv sammensætte de dele, var nødvendige til en given situation. Dvs. lade ciffer-tasterne ligge hjemme, hvis man kun ville modtage opkald. Eller sætte flere “skærm-moduler” sammen, hvis man ville se og høre video sammen med vennerne. Alt i alt meget interessant.
- Surface interaction to support collaborative multimedia live performances. Sidst men ikke mindst havde Rikard Lindell et projekt, der godt kunne sammentænkes med Peter Bennetts BeatBearing, som jeg så om mandagen. Ideen, som han også demonstrerede i pauserne, var at man ved hjælp af en touchscreen kunne understøtte en fælles digital optræden med musik (DJ’ing) og video (VJ’ing). Dejligt intuitivt
Dagens sidste session var endnu en keynote fra danske Hotel Pro Forma, der er en teatergruppe, som
…forrykker teatrets grænser til nye områder mellem kunst og ikke-kunst, teater og ikke-teater, mellem det fysiske og det metafysiske udtryk. Forestillingerne befinder sig et sted mellem konstruktion og sansning, bevidsthed og intuition, mellem konkret og abstrakt. Hotel Pro Forma bevæger sig på tværs af genrer inden for teater, opera, billedkunst og koncert. Hver forestilling er en dobbelt iscenesættelse: dels af rum, form og indhold, dels af teater som begreb.
De var repræsenteret ved deres visuelle kunstner Kirsten Dehlholm og arkitekt Ralf Richardt Strøbech, der har det kunstneriske ansvar for gruppens forestillinger. De fortalte om, hvordan deres forestillinger ofte forsøger at strække den traditionelle anvendelse af teknologi, så de skaber oplevelser for tilskueren. Deres keynote bestod nu mest af forevisning af en række videoklip fra tre forestillinger (Site Seeing Zoom, Theremin og relief).
Det var en meget anderledes præsentation, når vi nu var vant til videnskabelige forklaringer, bevisførelse og undersøgelser i lange baner. Ikke desto mindre var det inspirerende at opleve deres nytænkende tilgang til teateroplevelser. Jeg spurgte efterfølgende Kirsten Dehlholm, hvad der var deres budskab for denne keynote, og hun måtte med nedslået blik og en hovedrysten erkende, at det havde de haft meget svært ved at finde ud af selv. Det var meget opløftende for min oplevelse: det var rart at få bekræftet, at det ikke blot var fordi jeg ikke kunne se pointen med deres præsentation.
Derfor vil jeg da gerne rette en venlig opfordring til alverdens arrangører, der beder nogen om at være oplægsholdere: sørg for at de ved, hvem deres målgruppe er!
Naturligvis er det lige så meget oplægsholders opgave at finde ud af, hvem målgruppen er, men jeg mener også, at det må være arrangørens opgave at sikre, at oplægsholder har den information. Kirsten og Ralf fortalte mig, at de havde forsøgt at finde den information på websitet, men de var ikke blevet meget klogere.
Da dagens sidste keynote var færdig og jeg trådte ud i den friske skånske luft, besluttede jeg mig for at gå hjem og få en lur, så jeg kunne være klar til aftenens konferencemiddag, der skulle finde sted i studenterforeningens lokaler. Til trods for de gode intentioner, så endte jeg med at bruge tiden til at skrive om mandagens oplevelser og fik derfor ingen hvile.
Middagen om aftenen var (efter min erfaring med stormiddage) ganske velplanlagt og gennemført. Den startede dog lidt nedtrykkende, da der ikke var en velkomstdrink. Jeg hørte sure miner her og der, men tænkte, at den svenske kultur jo ikke nødvendigvis byder på velkomstdrinks.
Da vi satte os til bordet var der kun eet vinglas (til en treretters menu) og kun en lättøl pr. 4 mand. Det vakte opsigt og lavmælt forargelse ved bordene. Der skulle helt sikkert mere alkohol til for at tilfredsstille den internationale skare af tørstige akademikere. Nå, for at gøre en lang historie kort, så endte det med, at der blev lagt pres på hovedarrangøren og kokken gav derefter los af både øl- og vinlager. Hovedretten smagte dejligt, øllet var ganske udmærket og vinen var lidt tynd og kedelig. Til dessert kom der en fabelagtig chokoladekage, der næsten smeltede for øjnene af os. Den blev ledsaget af kaffe og te.
Aftenens underholdning bestod af et middelalderkor, der sang et bredt udvalg af viser om både druk og utroskab. Ganske underholdende og informativt, da korlederen fortalte om kostumerne, der var tidssvarende til sangene.
Da underholdning og dessert var overstået, forsvandt gæsterne enten hjem til deres senge for at hvile ud til dagen efter — eller for at få en øl i det alt andet end pulserende natteliv i Lund. Jeg endte på The Bishops Arms, hvor øllene havde en rimelig (svensk!) pris og selskabet var behageligt. Ved midnatstid lukkede bartenderen biksen og bad os gå hjem. Jeg gjorde som anbefalet og gik rask til gennem de stille gader. Hjem for at sove til næste morgen og være klar til konferencens sidse præsentationer.
I morgen vender jeg tilbage med sidste del af beretningen fra NordiCHI 2008.
![Det er utroligt, hvad højhastighedsfotografering kan få ting til at ligne. [Lånt fra www.crestock.com]](https://www.crestock.com/images/contest2007/3779-2-crestock%20balloon%20burst.jpg "Billede af en ballon fyldt med vand, der springer.")
