Weekend med ild og sværdkamp

Den­ne wee­kend har stå­et i de pri­mi­ti­ve ople­vel­sers tegn. Fre­dag aften drog vi afsted på vores før­ste lejr med Klan Waingun­ga. Det var Male­nes før­ste ople­vel­se med en spej­der­lejr. Hun kla­re­de den med bra­vour. Jeg er så stolt af hen­de!

Jeg har jo været spej­der og med­lem af KFUM-Spej­der­ne i Dan­mark i næsten 20 år, men var sta­dig spændt på at tage afsted på lejr sam­men med Klan Waingun­ga for før­ste gang. Det er trods alt kun 2. gang vi mødes og det var der­for spæn­den­de at til­brin­ge et døgns tid i hin­an­dens sel­skab.

Som man kan se på bil­le­der­ne her­over, så more­de vi os og til­brag­te en mas­se tid omkring bålet med at lære hin­an­den at ken­de, lave mad over bål, snak­ke gam­le spej­der­hi­sto­ri­er, dis­ku­te­re kla­nens frem­tid og stra­te­gi­en for at få fle­re med­lem­mer. Hvis du er inter­es­se­ret i at lave spej­der­ar­bej­de på “de voks­nes” præ­mis­ser i Vestjyl­land, så kan du kon­tak­te os på Face­book, sen­de en mail til kontakt@ulrikkold.dk eller læg­ge en kom­men­tar her på blog­gen, så ven­der vi til­ba­ge til dig hur­tigst muligt.

Vi kom hjem fra klan­lej­r­tur alle­re­de igen lør­dag efter­mid­dag og brug­te der­på resten af lør­da­gen på at ind­hen­te det ener­gi- og søvnun­der­skud, der var opstå­et efter før­ste uge på arbej­de og en lej­r­tur.

Søn­dag tog vi til vikin­ge­mar­ked i Bork Vikin­ge­havn for at få en ople­vel­se af, hvor­dan livet var for mere end 1.000 år siden i Dan­mark.

Vi kom omkring kl. 12:00, hvor den før­ste omgang Kamp var annon­ce­ret. Vi nåe­de at tage en del bil­le­der af de kæm­pen­de kri­ge­re, der ivrigt opild­ne­de til­sku­er­ne til at råbe og huje med. Det fore­gik på dansk, tysk og engelsk, så alle mar­keds­gæ­ster hav­de en mulig­hed for at for­stå, hvad der fore­gik.

Der­ef­ter gik vi en tur blandt mar­ked­stel­te­ne og kig­ge­de på vikin­ge­smyk­ker, ‑sværd, skjol­de, naturind­far­vet garn, flad­brød, mjød og meget mere.

Desvær­re begynd­te det at reg­ne midt under opto­get, der brag­te en ny figur af Frej til viet (et hel­ligt offer­sted) i Bork Vikin­ge­havn, så vi valg­te at tage hjem lidt før det ellers var pla­nen. Vi hav­de (opti­misk nok) ikke taget noget regntøj eller andet over­tøj med, så vi fortrak fra ste­det og blev eni­ge med os selv om, at næste år tager vi regntøj med.

Vi har sejlet på Ringkøbing Fjord

I dag har bragt en stor ople­vel­se til os. Vi har prø­vet at sej­le på Ring­kø­bing Fjord.

I dag var der “tema­dag” i Ring­kø­bing og tema­et var “Til lands, til vands og i luf­ten”. Med sådan et tema kan man jo til­la­de sig hvad som helst, så det var lige præ­cis, hvad der gik for sig. På tor­vet star­te­de Ring­kø­bing Big Band som­mer­sæ­so­nen med en flot kon­cert mens hjem­me­vær­net stolt viste deres halvau­to­ma­ti­ske rif­ler med kik­kert­sig­te og andet grej frem.

Vi valg­te nu at gå efter en ople­vel­se til vands og stil­le­de os der­for op i kø til en sejl­tur. Efter en smu­le ven­te­tid fik vi en red­nings­vest på, og så gik turen ellers ud i fjor­den i en spe­ed­båd.

Sådan ser det ud, når to kon­tor­mus får vind i håret.

Vi får vind i håret på spidsen af en speedbåd
Vi får vind i håret på spid­sen af en spe­ed­båd
Malene med et smørret smil og vind i håret
Male­ne med et smør­ret smil og vind i håret

Og vi var ikke de ene­ste, der nød det fan­ta­sti­ske pin­se­vejr på Ring­kø­bing Fjord.

Masser af trafik på Ringkøbing Fjord.
Mas­ser af tra­fik på Ring­kø­bing Fjord.
Vi var ikke de eneste, der nød det gode vejr til søs.
Vi var ikke de ene­ste, der nød det gode vejr til søs.
Der var også sejlbåde på fjorden.
Der var også sejl­bå­de på fjor­den.

Bemærk i øvrigt, at det er byens trom­men­de ung­dom, der også sej­ler. Her et bil­le­de fra ‘Musik i byens gader 2009’.

Musiker og sejler - det er en sorgløs ungdom i Ringkøbing.
Musi­ker og sej­ler — det er en sorg­løs ung­dom i Ring­kø­bing.

Male­ne siger, at vi er nødt til at have en båd, når vi bor helt ude ved fjor­den. Så er det godt, at der lige er givet los for SP-opspa­rin­ger­ne. Hvor er mine spendér­buk­ser?

Pink sky

I går aftes var det­te syn udsig­ten fra vores hoved­dør. Ulrik blev beor­dret ud for at foto­gra­fe­re — han er jo lidt høje­re end mig 🙂 Det er et af hver­da­gens glæ­der — at se flot­te sky­for­ma­tio­ner og fore­stil­le sig hvad de lig­ner. Jeg synes, det lig­ner to mus oven på hin­an­den.

I mor­gen skal vi bru­ge lidt af vores bryl­lups­ga­ve — et gave­kort til Voxhall. Vi skal høre/se Je m’ap­pel­le Mads og Boun­ty Nil­ler — kendt fra TV. Det blog­ger vi nok om sene­re.

Up date: Vi fik ikke rig­tig skre­vet om kon­cer­ten, men vi køb­te den­ne CD.

Je m'appelle Mads & Bounty Niller - Greatest Hits

1 måned som ægtepar

For 1 måned siden var vej­ret fan­ta­stisk smukt og æbler­ne var klar til at bli­ve spist lige fra træ­et. Det er i dag også en måned siden vi blev gift og der­med blev Ulrik og Male­ne Høy­er Kold. Dage­ne er gået utro­ligt hur­tigt siden da — eksem­pel­vis prø­ver vi sta­dig at fin­de plads til alle vores gaver. Og mens jeg sid­der og skri­ver ind­læg, er Male­ne i gang med at skæ­re papir til, så vi kan få sendt tak­ke­kort ud. Det er vel ikke for sent at ven­te en måneds tid med dem?

I øvrigt er du sta­dig vel­kom­men til at sen­de os dine bil­le­der fra bryl­lup­pet d. 18. august. Vi har net­op mod­ta­get en hel mas­se fra Tho­mas Ledet. Dem bli­ver det mulig­vis også muligt at se mere til på 23.

Så er hun taget afsted

…og næste gang, jeg ser hen­de, er hun pyn­tet og klar til at bli­ve gift. Om 2½ time er hun Male­ne Høy­er Kold i stort bryl­lups­skr­ud og røde, tåre­fyld­te øjne. Mine som­mer­fug­le i maven er så småt ved at ind­fin­de sig.

I går send­te min bror Hei­ne en SMS:

Hej bro­der… Hva så? Er man ved at kun­ne mær­ke som­mer­fug­le­ne?

Hvor­til jeg på det tids­punkt kun­ne sva­re, at det hav­de plan­læg­nin­gen slet ikke lev­net tid til end­nu. Men nu er som­mer­fug­le­ne ved at være her. Jeg er så spændt på at se hen­de skri­de op af kir­ke­gul­vet i hvidt — smuk som aldrig før.

Her­hjem­me er der styr på alle for­be­re­del­ser — alt kører på skin­ner. Nu mang­ler vi bare, at solen duk­ker frem bag byge­sky­er­ne, at græs­plæ­nen tør­rer i et par timer inden gæster­ne kom­mer, at Male­ne og jeg højlydt siger “Ja” på det rig­ti­ge tids­punkt og gæster­ne kom­mer igen­nem Lim­fjord­s­tun­nel­len i tide.

Jeg glæ­der mig til en rig­tig god dag!

Er du troende?

På lør­dag skal vi mødes med præ­sten, så vi kan få styr på den kir­ke­li­ge hand­ling, hvil­ke sal­mer der skal syn­ges og hvad præ­sten skal sige i sin tale til os.

Vil præ­sten mon spør­ge os om, hvor­vidt vi er krist­ne? Vi er lige så tro­en­de som den gen­nem­snit­li­ge dan­sker og går kun i kir­ke jule­af­ten samt ved de tra­di­tio­nel­le fami­liæ­re begi­ven­he­der: bar­nedåb, kon­fir­ma­tion, bryl­lup og begra­vel­se. Men kan man som næsten-ikke-tro­en­de til­la­de sig at bli­ve kir­ke­ligt viet?

Det mener vi jo hel­dig­vis godt, at man kan, for hos os opfat­ter vi i lige så høj grad kir­ken som et styk­ke af vores dan­ske kul­tur og ikke kun en del af vor reli­gi­øse bag­grund. Det bety­der, at vi i høje­re grad tager del i en kul­tu­rel end en kir­ke­lig og reli­gi­øs hand­ling.

Jeg glæ­der mig meget til den kir­ke­li­ge hand­ling — sel­ve høj­ti­de­lig­he­den ved den. Jeg vil ger­ne kun­ne sige to run­gen­de ja’er når præ­sten spør­ger:

Lige­så til­spør­ger jeg dig Aningu­ak Male­ne Høy­er vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægte­mand?” — JA!

Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i med­gang og mod­gang, i hvad lyk­ke Gud den Almæg­ti­ge vil til­skik­ke jer, som en ægte­hu­stru bør leve med sin ægte­mand ind­til døden skil­ler jer ad?” — JA!

Der bli­ver med garan­ti ikke et øje tørt. Hos mig.

Test af chokoladekager 2. del

Vi har jo givet os selv den utak­nem­me­li­ge opga­ve at fin­de en cho­ko­la­de­ka­ge til vort bryl­lup 🙂 I går kaste­de vi os ud i en Gua­na­jakage uden mel fra Claus Mey­ers “Lidt men godt om cho­ko­la­de”. Opskrif­ten fin­des også her. Min invol­ve­ring bestod i at beklæ­de en bage­pla­de med bage­pa­pir og så gik jeg ind i stu­en med et: “Du kal­der, hvis du skal have hjælp!” Der er nem­lig ikke køk­ken­bord­plads til, at to per­so­ner kan være i gang på sam­me tid.

Ulrik hak­ke­de cho­ko­la­de, kom det i vand­bad, piske­de ægge­hvi­der, piske­de ægge­blom­mer, rev marci­pan, blan­de­de det sam­men, som skul­le blan­des sam­men, så det så ud til, at alt var i den skøn­ne­ste orden, så jeg behø­ve­de jo ikke at blan­de mig.

Plud­se­lig lød der et brøl fra køk­ke­net. Ulrik hav­de brændt sig på vand­ba­det. Da jeg jo godt kun­ne reg­ne ud, at han hav­de brændt sig, behø­ve­de jeg jo ikke at spør­ge, hvad der var sket. I ste­det råb­te jeg: “Vil du have tips? (som i gode køk­ken­råd)”. Hvor­til han sva­re­de irri­te­ret: ” Jeg vil ikke have chips, jeg vil have hjælp!” Ja, sådan kan man bli­ve mis­for­stå­et i kam­pens hede… Så jeg måt­te i køk­ke­net og red­de ham 😉 Jeg tog mig af den smel­te­de cho­ko­la­de og ryd­de­de op, så der blev lidt bord­plads igen. Og voilà efter 15 min. i ovnen var kagen klar, hvil­ket var halvt så lang tid som for­be­rel­sen.

Som I måske kan for­stå, så får kagen ikke gode karak­te­rer for sin bru­ger­ven­lig­hed, der skul­le bru­ges for man­ge skå­le 🙂 Kagen egner sig des­u­den mere som “lag­ka­ge­bun­de”, da den er max. 1½ cm høj og fly­der ud på 3/4 af bage­pla­den. Så den sco­rer hel­ler ikke på æste­ti­ken. Men det skal dog siges, at den er rig­tig saf­tig og fast. Den blev i hvert fald spist med vel­be­hag. Lidt oran­ge­s­mag vil­le klæ­de den godt og så skal den helst spi­ses med is/creme fraî­che til.

Inden vi spi­ser det hele, er der lagt noget på frys, så des­ser­ten til næste uges gæster er kla­ret 🙂

Telefonnummer og mailadresse

Jeg har lig­get søvn­løs i nat (eller i hvert fald lig­get og spe­ku­le­ret da jeg våg­ne­de). Var der mon skre­vet tlf.nr. under SU?? Det kun­ne jeg så kon­sta­te­re, at det var der ikke…
Da det ikke er alle invi­te­re­de, som har vores tlf. nr. må vi håbe, at de kan fin­de vores tlf.nr på anden vis (via fami­lie, Krak, De Gule Sider…) eller også kom­mer de her:

  • Ulrik: 2440 8448
  • Male­ne: 2263 6083
  • e‑mail: hoey­er­kold (a) os (punk­tum) dk
  • Pr. 1/6–2007 har vi des­u­den fået fast­net-tele­fon: 8616 8448

Han bliver flot!!!

Han bli­ver så flot, når vi skal gif­tes (det er han jo også nu), men han bli­ver ekstra flot d. 18/8. I går var vi nem­lig i Aal­borg og fin­de bryl­lup­støj til Ulrik. Jeg måt­te næsten fæl­de en tåre. Jeg kom­mer vist til at bru­ge vand­fast masca­ra på bryl­lups­da­gen 🙂