vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Sidste blog fra kælderen

    Som nogen vil vide, så har jeg siden medio juni 2008 boet i en kæl­der­lej­lig­hed i Tilst. Det er snart ovre. Fra man­dag d. 2/2–2009 star­ter jeg med at arbejde hos Ørskov Web i Skjern. Der­for flyt­ter jeg også alt mit habengut til Ring­kø­bing og siger far­vel og tak til Århus i denne omgang. Det bety­der, at dette er den sid­ste blog her fra kæl­de­ren. En epoke er ovre og en ny kan tage sin begyndelse.

    Lige nu nyder jeg 5 feri­e­dage inden jeg skal starte på arbejde. I efter­mid­dag kom­mer Malene fra Ring­kø­bing med en stor stak kas­ser, poser, tasker og andet godt, så vi kan få frag­tet det hele vestpå. Men inden vi for­la­der Østjyl­land helt, så tager vi lige til udflyt­ter­fest hos Kas­per Duhn (til­lykke med det nye arbejde!) og Maria Faar­vang (til­lykke med din afslut­tende eksa­men!), som er i gang med at flytte til Køben­havn. Jeg glæ­der mig til at nyde en fre­dag aften i gode ven­ners lag.

    Det bli­ver en omvælt­ning i hver­da­gen at flytte til Ring­kø­bing. På flere plan. Malene og jeg skal til at vænne os til at bo sam­men igen. Vi har talt om, hvor­vidt det har for­an­dret os og vores for­hold at bo adskilt i mere end 9 måne­der. Og det har det vel­sag­tens. For­hå­bent­lig, vil jeg endda sige. Hvis vi ikke skulle lære noget af at leve på den måde i så lang tid, så ville der da være noget galt?

    Og på et andet plan i mit liv, så bli­ver det en omvælt­ning at skulle arbejde i en lille orga­ni­sa­tion. Gan­ske vist er der 25 (26!) ansatte i Ørskov A/S — men det er trods alt også kun 1% af dem, der arbej­der i SSC (udvik­lings­af­de­lin­gen) i Dan­ske Bank-koncernen. Og det er kun 1‰ af dem, der arbej­der i hele kon­cer­nen. Jeg for­ven­ter, at der nok kan blive noget at lære begge veje — der er jo for­dele og ulem­per ved begge størrelser.

    Men udover stør­rel­sen, så er der natur­lig­vis også en helt ny kol­le­g­af­lok at for­holde sig til. Jeg skal opbygge et nyt net­værk. Lære nye men­ne­sker at kende. Nye arbejds­ru­ti­ner. Nye for­kor­tel­ser. Nye sær­he­der, styr­ker, svag­he­der og for­ret­nings­for­dele. Jeg glæ­der mig til at få udvi­det bekendtskabskredsen.

    Jeg skal også finde ud af, hvad jeg nu skal bruge min hver­dag til i Ring­kø­bing. Synge i kor? Synge i band? Spille rol­le­spil? Sælge bio­graf­bil­let­ter? Løbe dag­ligt eller næsten dag­ligt? Sætte garn i fjor­den? Der er så mange mulig­he­der. Det hand­ler blot om at vælge.

    Snip, snap, snude. Histo­rien om livet som pend­leræg­te­par er ude. Tip, tap, tønde. Snart kan en anden histo­rie begynde…