Hvis man leder en smule på 23 efter billeder fra Ringkøbing, så finder man hurtigt disse fine billeder fra 2008, hvor Andreas Bucher-Mack har taget billeder af Ringkøbing Torv.
Påskebillede fra Ringkøbing, 2008.
Det er værd at bemærke, at træerne på torvet er udsmykket med påskeæg, der er udsmykket af byens yngre beboere.
Flere påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv, 2008.
I år er træerne også udsmykket — men vi har desværre ikke haft tid til at tage billeder endnu. Vejret har ikke været så godt endnu. Vi håber og tror dog på, at fredag kan bringe så godt vejr, at vi kan tage et flot panoramabillede af Ringkøbing Torv og de påskeudsmykkede træer.
Hemingway opfandt den meget korte romanform på blot 6 ord. Efter sigende var det på grund af et væddemål, hvor han blev udfordret på netop det: At skrive en historie på blot 6 ord. For nylig har Uffe Stenstroptagetskrivestilenoppåsit Twitter-feed og jeg har nydt at læse danske, korte historier. Skrivestilen passer utroligt godt til vor tids mest hypede medie: mikrobloggen.
Derfor har jeg nu tænkt, at jeg her på bloggen vil bidrage med en eller flere 6‑ordsromaner. Initiativet har allerede tidligere været taget op (blandt andet hos Stenstrop), men en god ting kan aldrig overdrives og i mine øjne så er leg med det danske sprog en god ting.
En god historie skal fortælle noget og gerne indeholde en udvikling. Men det er ikke altid nødvendigt at beskrive denne udvikling. Eksempelvis historien her fra Robert Piil:
“Det kunne have været så godt.” –hentet fra førnævnte side hos Stenstrop
Det står hen i det uvisse, hvad det er, der kunne have været bedre. Men det er helt sikkert, at tingene ikke er optimale. Langt de fleste normale mennesker kan med meget stor sandsynlighed nikke genkendende til historien uden præcist at vide, hvad den handler om.
Som afrunding på dette indlæg vil jeg gerne fremvise en 6‑ordsroman fra henholdsvis Malene og jeg:
“Og sådan blev jeg konge her.” –Ulrik Høyer Kold
I går og i dag har vi besøgt mine forældre v/ Brønderslev. De tog os med på en af de utallige påskeudstillinger, der er i Region Nord hvert år. Vi kørte en tur til Manna for at se udstillingen i Herregårds-Galleriet Gammel Hammelmose.
Malene på trappen udenfor hoveddøren på Gl. Hammelmose
Vi undlod at tage billeder inde i galleriet men vil lige vise jer enkelte motiver fra herregården. Jette & Per Gantzhorn har kun galleri i herregårdens gemakker i tre uger hvert forår. Det betyder, at de tømmer deres egne stuer, ordner væggene, inviterer kunstnerne indenfor — som så hamrer søm og deslige i væggen — for derefter at holde kunstudstilling i tre uger. Derefter henter kunstnerne (og eventuelle købere) så kunstværkerne før vægge og gulve igen får en overhaling og møblerne hentes frem fra lofte, kamre og andre gemmesteder. Derefter går der ca. 9 måneder inden det hele starter igen.
Bent Jessens eftertænksomme stenskulpturer glor os i møde ved herregårdens hoveddør. Det er ham her, Malene kigger på på det ovenstående billede.
Sådan har det nu været i 12 år. I stueetagen ved pengekassen og som velkomst sidder Jette Gantzhorn og tager hjerteligt imod gallerigæsterne og fortæller dem, hvilke kunstnere der i dag er til stede. I den nyrestaurerede fange- og vinkælder underholder Per Gantzhorn med historier om indretning, restaurering og smagsprøver på årets kunstvin. Vinen har en unik etiket, der er designet af een af årets kunstnere, så hvert år kan man få en unik oplevelse med sig hjem.
Vi blev imponeret af Hans Christian Thomsens spraglede og livlige billeder, men kan desværre ikke vise nogen frem. Han er fra Silkeborg og har udstillet flere gange i både ind- og udland kunne vi erfare, så måske er det ikke sidste gang, vi har set noget af ham.
Lad mig lige slutte af med en lille detalje, som er kendetegnende for udstillingen på Gl. Hammelmose: en håndfuld kugler i forskellige størrelser, der svømmede rundt i springvandet. Det er sådan en detalje, der frister os til at komme igen næste år for at se, hvad Per og Jette Gantzhorn har fundet på til 2010.
Metalkuglerne svømmede rundt i springvandet uden for Gl. Hammelmoses hoveddør.
Hvis du er et sted i Region Nord i påskedagene, så tag chancen og besøg en påskeudstilling. Ifølge Nordjyske er der mere end 100 udstilligner i påskedagene. Det vil sige, at der er stor sandsynlighed for, at der er noget for enhver smag.
Søndag aften plejer jeg at være gået i seng inden kl. 23. Derfor har jeg ikke haft mulighed for at høre Anders Lund Madsens nye søndagsunderholdningsprogram, som bliver sendt den sidste søndag i hver måned. Derfor er det godt, at man kan podcaste udsendelser som disse! Her til aften hørte vi nemlig de to udsendelser der har været sendt.
Udsendelserne kaldes Den Selvlysende Hund fordi Anders i sin barndom så en uhyggelig film i smug, hvor der indgik en selvlysende hund. Bagefter kunne han ikke sove! Programmet handler altså om uhygge, spøgelser, gengangere og hvad der ellers er af artefakter i den genre.
Jeg kunne ikke lade være med at grine af Gitte fra Esbjerg. Hun ringede ind og ville have hjælp til at slippe af med et spøgelse, som hendes kæreste havde slæbt med hjem fra arbejde. Og en-to-tre, så tunede den inviterede clairvoyant ind på spøgelset og bad spøgelset forlade denne verden.
Når det er Anders, der står bag, så kan man ikke lade være med at smågrine under programmet. Så det kan helt klart anbefales enten at holde sig vågen fra 23–01 eller som vi gjorde: downloade Den Selvlysende Hund som podcast.
I aften tager vi til Volbeat-koncert i NRGi Arena i Århus. Det bliver den første metal-koncert vi nogensinde har betalt for — det plejer ikke at være Volbeat, der spiller i vores medieafspiller. Så måske bliver det også den sidste metal-koncert, vi betaler for. Eller måske bliver det den første i en lang række.
Under alle omstændigheder står Volbeat og deres tunge metalrock i meget stærk kontrast til den musikalske oplevelse, vi fik i går, da vi var en tur på Ringkøbing Rådhus (byens uofficielle musikscene for mindre arrangementer), da det i går var forårskoncert for Ringkøbing-Skjern Musikskoles elever over 25.
Malene har sunget i Kvindekoret siden efteråret 2008 og går stadig til øveaften hver mandag for at blive bedre og bedre til at synge. Kvindekoret startede og sluttede eftermiddagen med en fællessang sammen med de knap 100 fremmødte. Derudover sang de nogle af deres smukke flerstemmige numre, der fik kuldegysningerne frem blandt publikum.
De øvrige optrædende var en mandolinspiller (jeg har aldrig hørt live mandolin før!), et spillemandsorkester, en flok klarinetspillere (Klarinørderne), et riverdance-hold, et klassisk ensemble på klaver og tværfløjte samt et helt tværfløjtehold.
Som bekendt skal man lære så længe man lever — og det er fantastisk livsbekræftende at se, at så mange ældre mennesker stadig tør prøve kræfter med at lære at spille et instrument. For det er ikke helt forkert at sige, at der stadig var behov for øvelse. Samtidig var det også dejligt at se, hvor lettede eleverne blev, når de kæmpede sig (succesfuldt) igennem et svært stykke.
I aften står den imidlertid på højprofessionel metalrock af bedste danske skuffe. Jeg glæder mig til at prøve noget, jeg aldrig har prøvet før. Og jeg har fundet ørepropperne frem.
Det var faktisk rart med en overraskende afslutning på X Factor.
Jeg troede ellers at sms-generationen ville stemme på Mohamed.
Men det er uden tvivl godt for ham at vente lidt. Han har masser af tid og talent mangler han jo ikke.
Vi er lige kommet hjem fra en tur i den lokale Ringkøbing Bio. Det er en ganske lille biograf med plads til lige omkring 90 gæster. Højtalersystemet er helt almindeligt og stolene er sponseret af de lokale erhvervsdrivende. Bag på hver stol sidder der en lillebitte reklame, så man kan se, om man sidder i slagterens stol, frisørens stol, pizzeriaets stol eller en helt fjerde. Betjeningen er præcis så uformel, som den skal være, når stedet drives af lokale entusiaster og den intime stemning opretholdes af, at man selv kan vælge de bedste stole, for billetterne er unummererede.
Ugens film var Changeling (IMDb, Wikipedia) med Angelina Jolie i den altoverskyggende hovedrolle som moderen, hvis barn forsvinder og bliver erstattet af en anden dreng, som påstår at være hendes søn. Filmen følger hendes kamp mod en korrupt og uduelig politistyrke, der kæmper for at opretholde et pænt image. Hun får hjælp af den ukuelige og retfærdige pastor Gustav Briegleb (spillet af John Malkovich), der holder et vågent falkeøje med politikere og politistyrken i det bundrådne Los Angeles.
Filmen er instrueret af Clint Eastwood, der tidligere har instrueret livstykker som Letters of Iwo Jima, Mystic River og A Perfect World. Filmen holder en i et jerngreb hele vejen igennem, hvor vi lever, ånder og lider med den stakkels moder, der gang på gang må snydes for sandheden om den forsvundne søn.
Det er fantastisk at se Angelina Jolie spille en karakter med en smule mere dybde end de slå-og-skyde-og-derefter-sparke-de-andre film, hun ellers har været kendt for i den brede offentlighed. Der er ikke mange rappe replikker i Changeling — pånær i scenen, hvor doktorens hest bliver omtalt — og det klæder filmen at holde et sobert og troværdigt sprogligt niveau. Historien foregår fra 1928–35 og det kræver naturligvis en stor del af omgivelserne for at holde illusionen. Filmen starter og slutter i sort-hvid, så vi får et klart billede af, hvilken tidsalder, vi er tilbage i. Sporvogne, travle telefoncentraler og gamle Ford-automobiler er med til at holde os dér.
Uanset at historien er bygget over virkelige hændelser — hvilket i realiteten gør det hele en tand mere grusomt — så holder den spændingen til allersidste celluloid-strimmel er rullet over lærredet. Changeling kan anbefales — og jeg vil godt give den 5 ud af 6 (stjerner, hatte, filmruller, karameller, forhamre, egern, vælg selv!) for en god historie, en velspillende skuespillerliste, for at holde spændingen til sidste sekund, for at bringe os troværdigt tilbage til 1930’erne og for at have været en god første filmoplevelse i Ringkøbing Bio. Se den.
I formiddag kom posten med en pakke fra Laserdisken. Vi havde bestilt Heroes sæson 2 og Battlestar Galactica sæson 3. Da vi havde åbnet for Battlestar pakken og sat den første DVD i maskinen, fandt vi ud af, at vi faktisk allerede både har købt og set den 🙁
Stor var skuffelsen — især for ham, der havde konstateret, at den havde vi ikke og derefter havde spenderet 350 kr for endnu en sæson 3. Så nu har vi altså en Battlestar Galactica sæson 3 til salg.
Heldigvis havde vi endnu ikke set Heroes 2, så eftermiddagen er gået med at pløje gennem disc 1 🙂
Dejlig måde at holde lørdag på. Især når man har god samvittighed. Vi har nemlig vasket tøj, støvsuget, gjort badeværelse rent og været på genbrugspladsen inden vi gik igang med marathonkiggeriet.
Mandag d. 30. marts er det tid for os til at blande os i foreningslivet i Ringkøbing og omegn. Da er der nemlig generalforsamling i Ringkøbing Biograf. Vi har tænkt os at deltage — for vi er jo medlemmer af foreningen. Sidst vi var til generalforsamling i en forening, endte det med, at Malene blev bestyrelsesmedlem i tst løb i Tilst.
Biografen har haft en fremgang på 30% i antallet af besøgende (13.000+ såvidt jeg lige husker) i 2008, så der er noget fremdrift at starte på — der er tilsyneladende ingen krise for Ringkøbing Bio.
Nu starter vi med at deltage i generalforsamlingen og gå en tur i bio i morgen aften, så vi kan støtte det lokale kulturliv.
I løbet af de sidste 2 uger har Kutimans pladeprojekt ThruYOU været en tur igennem blogosfæren. Han har nemlig lavet et fænomenalt stykke musikalsk samplearbejde. På YouTube har han downloadet en masse videoer og snuppet stumper fra dem, som han derefter har brugt til at lave henholdsvis lyd og billedside til EP’en ThruYOU. Albummet består af 7 numre i stilarten dub og breakbeat.
Hans album beskrives som en ny kunstart — en ret stor udtalelse, synes jeg nok. Ganske vist har det sandsynligvis været et stort arbejde at klippe og klistre i det store udbud af video på YouTube, men grundlæggende gør han ikke andet end DJs og hip-hop-producere har gjort de sidste 25–30 år: Finder stumper, der lyder lækkert sammen og sætter det derefter sammen til noget nyt.
Kutiman bruger med andre ord både lyd- og videosamples som grundsubstans i stedet for blot at bruge lyd. Hans helt store bedrift består dog i at bruge samples, der stammer fra en art Open Source-katalog, YouTube. Han bruger andre menneskers kreative kræfter og bygger derefter ovenpå. At stå på skuldrene af — fremfor at stjæle andres kreative arbejde. Og det er utroligt, hvad der kan findes af musikstumper derude, når alle YouTube-brugere har mulighed for at levere råmateriale til pladen.
Hvad enten man kan lide musikstilen eller ej, så vil jeg sige, at Kutiman skal have ros for det store musikalske klistrearbejde, der er foregået. Han har virkelig et godt rytmisk øre — hvilket jeg gerne vil demonstrere ved at give dig muligheden for at høre nummeret I’m New fra pladen Thru You.
