Vi har taget et fint, sminket billede af chokoladekage nummer 2, som bliver afprøvet i disse dage. Du kan se flere billeder på 23HQ.
Der er flere billeder på ulrikkold!
vores arnested på Nettet
Vi har taget et fint, sminket billede af chokoladekage nummer 2, som bliver afprøvet i disse dage. Du kan se flere billeder på 23HQ.
Der er flere billeder på ulrikkold!
Vi har jo givet os selv den utaknemmelige opgave at finde en chokoladekage til vort bryllup 🙂 I går kastede vi os ud i en Guanajakage uden mel fra Claus Meyers “Lidt men godt om chokolade”. Opskriften findes også her. Min involvering bestod i at beklæde en bageplade med bagepapir og så gik jeg ind i stuen med et: “Du kalder, hvis du skal have hjælp!” Der er nemlig ikke køkkenbordplads til, at to personer kan være i gang på samme tid.
Ulrik hakkede chokolade, kom det i vandbad, piskede æggehvider, piskede æggeblommer, rev marcipan, blandede det sammen, som skulle blandes sammen, så det så ud til, at alt var i den skønneste orden, så jeg behøvede jo ikke at blande mig.
Pludselig lød der et brøl fra køkkenet. Ulrik havde brændt sig på vandbadet. Da jeg jo godt kunne regne ud, at han havde brændt sig, behøvede jeg jo ikke at spørge, hvad der var sket. I stedet råbte jeg: “Vil du have tips? (som i gode køkkenråd)”. Hvortil han svarede irriteret: ” Jeg vil ikke have chips, jeg vil have hjælp!” Ja, sådan kan man blive misforstået i kampens hede… Så jeg måtte i køkkenet og redde ham 😉 Jeg tog mig af den smeltede chokolade og ryddede op, så der blev lidt bordplads igen. Og voilà efter 15 min. i ovnen var kagen klar, hvilket var halvt så lang tid som forberelsen.
Som I måske kan forstå, så får kagen ikke gode karakterer for sin brugervenlighed, der skulle bruges for mange skåle 🙂 Kagen egner sig desuden mere som “lagkagebunde”, da den er max. 1½ cm høj og flyder ud på 3/4 af bagepladen. Så den scorer heller ikke på æstetiken. Men det skal dog siges, at den er rigtig saftig og fast. Den blev i hvert fald spist med velbehag. Lidt orangesmag ville klæde den godt og så skal den helst spises med is/creme fraîche til.
Inden vi spiser det hele, er der lagt noget på frys, så desserten til næste uges gæster er klaret 🙂
Jeg faldt over dette blogindlæg på Digital Photography School, som giver en liste på 21 punkter, der er lige til at gå til, hvis man som amatørfotograf er blevet bedt om at fotografere et bryllup. Jeg har prøvet at oversætte de 21 korte punkter til dansk (og gøre dem endnu kortere) her nedenfor:
Vi satser også på at stille engangskameraer frem, så alle gæster kan hjælpe os med at fastholde dagen. Vi glæder os meget til at se alle billederne fra dagen — husk at tage et kamera med.
Til vores aftenarrangement for den nærmeste familie og venner på vores bryllupsdag skal vi jo have en dessert. Vi regner med at servere en lækker chokoladekage med is/creme fraîche. I går testbagte vi Marias brownieopskrift og den blev rigtig god! Vi tilføjede en stor håndfuld grofthakkede paranøddekerner og det var ikke så ringe endda, nødderne skulle dog nok have været hakket lidt finere…
Det var den første testkage, vi skal lige prøvebage et par stykker mere, så hvis I har nogle forslag, må I gerne byde ind med dem 😉
Endnu en gang kom vi til at diskutere bryllupstraditioner — der er godt nok mange — og vi må jo forholde os til dem. Denne gang handlede det om at kaste ris efter brudeparret. Og myten om, at fuglenes maver eksploderer, når de spiser risene, der ligger på jorden. Det synes vi jo er synd — men øjensynlig er det også kun en myte.
Vi overvejede straks at bede vores gæster om at kaste med fuglefrø (solsikkefrø og lignende) i stedet for de dødbringende ris. Bryllup.dk mener dog at vide, at fuglene sagtens kan holde til det ligesom Skov- og Naturstyrelsen også har sagt god for traditionen.
Gad vide om myten om de eksploderende risfugle så ikke kunne stamme fra de danske kornproducenter, som hellere vil sælge korn til dyrevenlige mennesker rundt om i det danske land?
I øvrigt vil vi så i stedet gerne frabede os sæbebobler og konfetti.
Jeg har tidligere nævnt noget om min brudekjole. Nu er den færdig. Efter 6 prøvninger hos Signe — ejer af Kennedys brude- og selskabskjoler — har jeg fået min kjole hjem 🙂
Jeg fortalte jer, at den skulle være en kombination af mine mødres (plejemor Inge og biologiske mor Vibeke) brudekjoler. Inges kjole fra 1973 har været grundmodellen. Lige siden jeg var lille, har jeg sagt, at jeg ville giftes i den kjole, men jeg var da alligevel spændt på, om det kunne lade sig gøre størrelsesmæssigt og om den i det hele taget faldt i min smag.
Kjolen passede heldigvis perfekt. Der skulle kun enkelte justeringer og omsyninger til. Fra Vibekes kjole (model 1995) har jeg fået syet kniblinger på venstre skulder og ned over ærmet samt nederst på kjolen ved højre fod. Kjolen er desuden forlænget med chiffon fra Vibekes kjole. Til håret har jeg fået syet de samme kniblinger fast på en hårbøjle.
Signe havde ikke før prøvet at sy en brudekjole om, så det var også et spændende projekt for hende. Hun har været rigtig god til at lytte til mine behov og idéer samt give kreative input. Jeg kan på det varmeste anbefale et brudekjolesamarbejde med Signe!
Resultatet? Ja, det får I at se d. 18/8–2007. Men I kan få lov til at se denne hurtigtegning af kjolen 😉
Siden vi startede med at bruge Google Analytics for mere end en måned siden, har vi bemærket en mærkværdig fordeling af besøgene fra de danske byer. Ud over at det lader til at Jylland har fået røde hunde, så er der en markant plet omkring Tranebjerg på Samsø.
Vi havde forventet besøg fra Aalborg, Ringkøbing, Odense, København, Brøndby Strand og mange andre byer i Danmark — men så vidt vi ved, kender vi ikke nogen på Samsø. Vi har en mistanke om, at det måske er Poul Krebs, der bruger vores blog som inspirationskilde til sit næste album. Har du et godt bud på, hvorfor Samsø og Tranebjerg ligger så højt på listen? Og glem ikke, at der er flere billeder på 23hq.com/ulrikkold!
Som vi tidligere har skrevet, så har vi fået fastnettelefon. Desværre er vi blevet alt for forvænt med mobiliteten ved mobiltelefoner, så nu går vi og kigger efter et sæt trådløse telefoner, som vi kan ønske os til brylluppet.
Desværre er det besværligt at skaffe sig et overblik over mulighederne på det trådløse telefon-marked, så nu spørger vi læserne til råds:
Øvrige erfaringer eller henvisninger modtager vi naturligvis glad og gerne.
Jeg har lige været en tur omkring MAKE Magazines blog, hvor jeg opdagede dette smykke, der vil passe ind i enhver (tidligere) Commodore 64-ejers hjem — eller om hans kærestes eller kommende kones hals. Smykkerne er fra Mike & Maaike — og virkelig en fryd for øjet. Sammen med 8‑bit-slipset. Så slipset til jakkesættet er også reddet.
Men jeg vil godt lige spørge igen: er morgengaven endnu en tradition, man kan være foruden? Vi har i hvert fald fravalgt den. Brylluppets omkostninger bliver jo ikke mindre af også at skulle købe morgengaver — men på den anden side set, så er der jo ingen, der siger, at en gave behøves at koste tusindvis af kroner for at være beundringsværdig, romantisk og kunne huskes i mange år fremover.
Hvad siger du til morgengaver? Har du fået eller givet en morgengave, da du blev gift? Forventer du selv at få eller give morgengave til dit eget bryllup? Jeg vil gerne høre dit bud på endnu en tradition.
I nat havde jeg mareridt om vort forestående bryllup.
Jeg drømte, at min gode veninde Marianne, som har fået til opgave at ordne hår og make-up på mig på dagen, først dukkede op et kvarter før brylluppet. Hun havde egentlig mere travlt med at gøre sig selv klar, så jeg måtte hurtigt kaste noget mascara på vipperne og mit hår hang bare og var kedeligt.
På vej til kirken gik jeg forbi en tankstation med benzin til kr 7.00!! Og jeg var totalt ærgerlig over, at jeg ikke havde tid til eller mulighed for at tanke! Da jeg jo var i tidsnød, ventede jeg på en bil ved tankstationen, men hende, som jeg ville låne bilen af, kørte bare!! Så jeg måtte gå.
Da jeg kom til kirken var der ingen mennesker. Jeg gik alene op til alteret og fik at vide, at jeg nu var gift. Og så tænkte jeg meget skuffet; var det bare det?! Senere i drømmen, fik jeg dog at vide, at det måtte være noget, som jeg havde drømt, for jeg fik nemlig chancen igen.
Det er åbenbart essensen af det jeg bekymrer mig om for tiden: Bryllup og benzinpriser 😀