Månedsarkiv: januar 2009

Sidste dag i Danske Bank

I går var det min sid­ste dag i Dan­ske Bank (“i denne omgang” som nogen af mine kol­le­gaer bemær­kede). Og der­for var der natur­lig­vis sam­let ind i Moster Odas vind­tørre under­kæbe eller Mor Han­nes højre kon­disko (tak for hjæl­pen, Giro 413!) og det var ble­vet til en række gaver fra per­so­na­le­for­e­nin­gen på vegne af de kol­le­gaer, der nu måtte ønske at sige far­vel med manér.

Jeg kunne ind­kas­sere føl­gende gaver, og jeg sen­der en stor tak til alle gave­gi­vere (jeg scan­ner nok kor­tet ind, når jeg lige får tid):

  • Hen­rik Schur­manns bog om “Foto­gra­fe­ring med digi­tal spejl­re­fleks” som jeg glæ­der mig til at læse og lære af
  • Lulu Rou­ges meget roste CDBless You”, som jeg alle­rede har hørt med glæde — den sid­der næsten på repeat!
  • Foto­bo­gen “I, Tokyo” fra Jacob Aue Sobol — med flotte og nær­væ­rende bil­le­der af japa­nerne i Tokyo.
  • Det sid­ste nye num­mer af Wired — det er altid rart at kunne følge med i it-verdenen.
  • En t-shirt med gra­fisk equa­lizer — the “T-qualizer Clas­sic” — så jeg kan vise ver­den, hvor meget de lar­mer. Fuld­stæn­dig uundværlig!
  • Stille Nacht — en stærk (12%) juleøl fra det bel­gi­ske bryg­geri De Dolle Brouwers. Den skal vist nydes sam­men med en god, rød bøf.

Ikke en helt dår­lig høst for 3 års ansæt­telse. Tænk, hvad der kunne være sket, hvis jeg havde været ansat i 10 år?

Endnu en vintersuppe

Jeg har fun­det Hen­rik Boserups lille sorte koge­bog ‘MAD’ frem fra gem­merne. En rig­tig god sam­ling opskrif­ter, hvis man i for­vejen kan lave mad. Det er nem­lig ikke megen hjælp man får til mæng­der og fremgangsmåder.

Jeg er vild med sup­per, så jeg prø­vede en ny her til aften. Den kan bestemt anbe­fa­les. Vi fik stegt, røget flæsk til.

Opskrif­ten er skre­vet direkte af fra koge­bo­gen, men kan også fin­des på Boserups egen side. Det i paren­tes er mine egne tilføjelser.

Gulerod/avocadosuppe

  • gule­rød­der i fine små styk­ker (jeg tog 3 store gulerødder)
  • (en porre)
  • hak­ket hvid­løg (2 fed)
  • oli­veno­lie
  • vand eller bou­il­lon (jeg tog en grøntsagsbouillon)
  • avo­cado , ½ per per­son (jeg tog 2 små)
  • youg­hurt
  • tomat
  • kryd­derurt (jeg havde noget per­sille i fryseren)
  • salt og peber

Sautér gule­rød­der, (por­rer) og hvid­løg i olien. Skal ikke tage farve. På med væsken. Sim­rer i 5 min. (Jeg gav det nok 10 min.)

Afhæn­gig af avo­ca­do­ens moden­hed og dit ønske om kon­si­stens, hak­kes, piskes eller blen­des den i sup­pen. (De avo­ca­doer jeg havde købt var ret hårde, så jeg kogte dem med gule­rød­derne de sid­ste 5 min. og blen­dede det hele med en stavb­len­der. Til sidst mon­te­res youg­hur­ten i sup­pen (på dansk: hæld en lille klat youg­hurt oven i sup­pen). Smag til med salt og peber. Tomat og urt ovenpå.

Scanning af gulerod/avocadosuppe fra Henrik Boserups Mad (den sorte).
Scan­ning af gulerod/avocadosuppe fra Hen­rik Boserups ‘Mad’ (den sorte).

Lady Wasteland — en postapokalyptisk fremtid

Vuze HD Net­work fandt jeg for et stykke tid siden en web­se­rie opdelt i epi­so­der (en såkaldt webisode), der hed­der Lady Wasteland. Serien består lige nu af 7 afsnit — og ifølge den med­føl­gende blog arbej­des der på yder­li­gere 15 afsnit.

Histo­rien hand­ler om en ung kvinde, Lady Wasteland, som er på jagt efter en række mor­dere, der for år til­bage har slået en eller flere per­so­ner ihjel, der betød noget for selv­samme Lady. Under­vejs på sin færd møder hun andre, der enten selv jager eller er på jagt. Efter vær­dier, mad, magt eller blot blod. Øde­lan­det er for­u­den smadrede byg­nin­ger og over­gro­ede køre­tø­jer også kry­dret med zom­bi­e­lig­nende typer, der natur­lig­vis ikke gør livet på lan­de­ve­jene lettere.

Et wallpaper hentet fra Lady Wasteland-sitet.
Et wall­pa­per hen­tet fra Lady Wasteland-sitet.

For­u­den Lady Wasteland får vi også præ­sen­te­ret en række andre karak­te­rer: Yuri, en gal­ning, der slår ihjel, hvis han føler sig truet. Og Henry og Samantha, far og dat­ter, der blot for­sø­ger at over­leve i vild­nis­set. Henry for­sø­ger at belære Samantha om over­le­velse. Det er disse to, der er til­sku­er­nes iden­ti­fi­ka­tion i det rå og ubarm­hjer­tige ødeland.

Wallpaper hentet fra LadyWasteland.com
Wall­pa­per hen­tet fra LadyWasteland.com

I mine øjne er det vig­tig­ste og mest inter­es­sante ikke karak­te­rerne eller histo­rien, men der­i­mod for­nem­mel­sen af at være midt i et rol­le­spils­ce­na­rie — og så stem­nin­gen af håb­løs frem­tid, som er kraf­tigt inspi­re­ret af com­pu­ter­spil­lene Wasteland(!) og Fal­lout (der jo er en udlø­ber af Wasteland). Jeg er ikke helt sik­ker på, hvad det er, der hol­der min inter­esse fan­get — men jeg har lyst til at se mere, når der kom­mer flere afsnit. Hvis du har fået lyst til at se de før­ste 7 afsnit, så kan de down­lo­a­des som tor­rents i HD–kva­li­tet fra Vuze HD Net­work eller ses på net­tet på LadyWasteland.com.

Jeg tror, at næste webisode fra Vuze HD skal være enten San­ctu­ary eller Pink: The Series.

Barselsvikar søges

Før jeg fik mit job, havde jeg den “spæn­dende for­nø­jelse” at være job­sø­gende i en læn­gere peri­ode. Jeg har et ring­bind prop­pet med ansøg­nin­ger. Jeg har sendt ansøg­nin­ger, som jeg har brugt tid på og kys­set far­vel i håb om mini­mum en job­sam­tale. Og jeg har sendt ansøg­nin­ger, hvor jeg bare har lavet et ven­stre­hånds klik på “søg denne stil­ling” enten på Job­net eller via diverse vik­ar­bu­reau­ers hjemmesider.

Nu er én af mine kol­le­gaer gået på bar­sel og vi søger der­for en bar­selsvi­kar, så nu mod­ta­ger jeg selv ansøg­nin­ger til det jobop­slag, som jeg har skre­vet og lagt op på Job­net. Så tak­ket være Claus Hjort, skal jeg bruge min knappe tid på at læse pro­for­maan­søg­nin­ger. Men jeg vil gøre mit bed­ste for at give alle en tilbagemelding.

Det kan jo være, at nogle af ansøg­nin­gerne er ble­vet sendt afsted med kys og kryd­sede fingre.

Demoscenen genopdaget

Jeg bru­ger mine fri­dage frem til på fre­dag (hvor jeg har sid­ste arbejds­dag, hvis nogen er i tvivl) bru­ger jeg præ­cis som jeg selv har lyst til. Det vil sige, at jeg dels er begra­vet i en bog eller en avis, dels spil­ler World of GooWii, og dels sur­fer rundt på nettet.

Jeg abon­ne­rer på et hav af blogs og i et af disse mange dag­lige ind­læg faldt jeg over en sim­pel copperbar-effekt (også kendt som raster bars), der er lavet i Java­script ved hjælp af canvas-HTML–ele­men­tet.

Det bragte tan­kerne til­bage på de gode, gamle dage med demoer, introer, loa­der, disk­mags og meget andet fra mine Com­mo­dore 64– og Amiga-dage for snart mange år siden. Jeg købte en stor stak disket­ter med alskens demoer, musikpro­gram­mer og andet godt (blandt andet Red Sectors Demo­Ma­ker, som jeg aldrig fik til at virke!) hos det lille etmands­firma Hard Joy PD, som var den tids svar på Archive.org eller Pouët. Jeg deltog i The Party i et par år i træk — endda for Aal­borg Uni­ver­si­tet, der havde en stand i et par år ind­til The Party stop­pede i 2002.

Een af de demoer, jeg så og genså flere (mange!) gange var demoen Hardwi­red fra grup­pen Crio­nics og den dan­ske del af grup­pen Silents.


Crio­nics & Silents — Hardwi­red from Amiga500 on Vimeo.

Crio­nics & Silents — Hardwi­red (release date Decem­ber 1991).

Com­mo­dore Amiga demoscene.

Der­fra kom jeg forbi 3D Demo II fra grup­pen Anar­chy, State of the Art fra den nor­ske gruppe Spa­ce­balls, Bud­brain Mega Demo I fra den dan­ske gruppe Bud­brain (der sam­p­lede Dr. Baker’s Kaos på emi­nent vis), og sik­kert et par styk­ker mere. Dan­ske Hybris-Nemesis wild­de­mos South Party og 2001 — Back to BASICs er bestemt også et kig værd.

Det kan over­ra­ske mig gang på gang, hvor langt man kan komme med meget lidt kode — hvis man for­står at udnytte den maskine, man arbej­der med. Et blæn­dende (og sta­dig aktu­elt eksem­pel) er .the .pro­dukt fra tyske far­brausch. Demoen fyl­der kun 64KB(!) men ud af den kode kom­mer der mere end et kvar­ters non-stop musik og mere end 10 3D-scener. Den bli­ver bare ved og ved og ved. Hvis du ikke har set den, så er det ikke for sent endnu.

Og nu vi er i gang med at snakke om, hvad man kan med kode, så er et oscil­loskop jo en udmær­ket (og hur­tigt opda­te­rende) skærm, som man sik­kert også kan bruge til at vise demo­ef­fek­ter på. Til det fin­ske demo­ar­ran­ge­ment Assem­bly i 2007 blev der frem­vist neden­stå­ende demo. [via Waxy]

Hvis du også har gen­fun­det glæ­den, inspira­tio­nen, over­ra­skel­sen og erin­drin­gen om demo-undergrunden, så kan du se eller gense en lang række videoer af demoer på Demoscene.tv, down­load eller finde links til demoer på Pouët, læse om og down­lo­ade fra Demo Dun­geon, Demoscene.info, Scene.org, lytte til musik­ken fra Necta­rine (der i skri­vende stund er død :-( ), få over­blik over demo par­ties på demoparty.net, læse om demo sce­nen på Sleng­pung eller bare søge på demo + scene på din yndlingssøgemaskine.

Jeg smut­ter nu — jeg skal lige se vin­derne fra NVS­cene 08 i Cali­for­nien. Hvor? På Demoscene.tv, selv­føl­ge­lig.Og så skal jeg vist også lige gense 2nd Rea­lity

Hvis du har gode tips til demoer (nye eller gamle) som jeg skal se — hvad enten det er C64, Atari, Amiga, PC, PS2/3 eller alt muligt andet, så skriv ende­lig en kom­men­tar. For­tæl mig hvad jeg har overset.

En bøn til bløde trafikanter

Hver mor­gen kører jeg fra Ring­kø­bing til Hvide Sande og hver dag ser jeg mørke fod­gæn­gere og mørke cyk­li­ster — både voksne og børn. Og jeg læg­ger især mærke til det efter, at jeg selv er ble­vet bilist.

Jeg kan blive så for­ar­get over, at for­æl­dre sen­der deres børn ud i tra­fik­ken enten med dår­lige cykel­lyg­ter eller slet ingen cykel­lyg­ter og reflek­ser. Jeg har mange gange i løbet af vin­te­ren haft lyst til at kaste en tra­fik­vest efter fod­gæn­gere og cyk­li­ster, fordi jeg først i sid­ste øje­blik fik øje på dem.

Jamen, vi cyk­ler eller går da på fort­or­vet og der er da gade­be­lys­ning!”. Det kan godt ske! Men jeg kan altså ikke se jer, hvis der kom­mer en mod­kø­rende og I er klædt i mørkt tøj!

Så en bøn til alle bløde tra­fi­kan­ter rundt i Dan­mark: Få nu nogle ordent­lige cykel­lyg­ter OG en tra­fik­vest på, når du cyk­ler. Husk også tra­fik­ve­sten, når du går eller løber!! Det er ikke fordi, du skal frygte en bøde, at du skal have ordent­lige lyg­ter på, men fordi, det kan redde dit liv!

Fak­tisk burde man også ind­føre bøder til fod­gæn­gere eller løbere, som ikke har tra­fik­vest på!

Blogindlæg nr. 200

I dag har den stået på ren­gø­ring i Ulriks kælderlejlighed.

Vi kom hjem til Ring­kø­bing kl. 16.30. Fik pak­ket lidt ud, drak en smoo­t­hie, tændte for TV’et og faldt i søvn på sofaen.

Nu er vi ble­vet fær­dige med aftens­ma­den og så står den ellers på te og nyind­købt DVD-film (The Bro­t­hers Grimm), som blev betalt med en 8 måne­der gam­mel Bilka-flaskebon, som har hængt på Ulriks køleskab…

Håber Ulrik er lidt mere kre­a­tiv med mor­gen­da­gens blo­gind­læg. Jeg er i hvert fald for træt til at gøre mere ud af det i dag :-) Og det er endda vores 200. blogindlæg!

Sidste blog fra kælderen

Som nogen vil vide, så har jeg siden medio juni 2008 boet i en kæl­der­lej­lig­hed i Tilst. Det er snart ovre. Fra man­dag d. 2/2–2009 star­ter jeg med at arbejde hos Ørskov Web i Skjern. Der­for flyt­ter jeg også alt mit habengut til Ring­kø­bing og siger far­vel og tak til Århus i denne omgang. Det bety­der, at dette er den sid­ste blog her fra kæl­de­ren. En epoke er ovre og en ny kan tage sin begyndelse.

Lige nu nyder jeg 5 feri­e­dage inden jeg skal starte på arbejde. I efter­mid­dag kom­mer Malene fra Ring­kø­bing med en stor stak kas­ser, poser, tasker og andet godt, så vi kan få frag­tet det hele vestpå. Men inden vi for­la­der Østjyl­land helt, så tager vi lige til udflyt­ter­fest hos Kas­per Duhn (til­lykke med det nye arbejde!) og Maria Faar­vang (til­lykke med din afslut­tende eksa­men!), som er i gang med at flytte til Køben­havn. Jeg glæ­der mig til at nyde en fre­dag aften i gode ven­ners lag.

Det bli­ver en omvælt­ning i hver­da­gen at flytte til Ring­kø­bing. På flere plan. Malene og jeg skal til at vænne os til at bo sam­men igen. Vi har talt om, hvor­vidt det har for­an­dret os og vores for­hold at bo adskilt i mere end 9 måne­der. Og det har det vel­sag­tens. For­hå­bent­lig, vil jeg endda sige. Hvis vi ikke skulle lære noget af at leve på den måde i så lang tid, så ville der da være noget galt?

Og på et andet plan i mit liv, så bli­ver det en omvælt­ning at skulle arbejde i en lille orga­ni­sa­tion. Gan­ske vist er der 25 (26!) ansatte i Ørskov A/S — men det er trods alt også kun 1% af dem, der arbej­der i SSC (udvik­lings­af­de­lin­gen) i Dan­ske Bank-koncernen. Og det er kun 1‰ af dem, der arbej­der i hele kon­cer­nen. Jeg for­ven­ter, at der nok kan blive noget at lære begge veje — der er jo for­dele og ulem­per ved begge størrelser.

Men udover stør­rel­sen, så er der natur­lig­vis også en helt ny kol­le­g­af­lok at for­holde sig til. Jeg skal opbygge et nyt net­værk. Lære nye men­ne­sker at kende. Nye arbejds­ru­ti­ner. Nye for­kor­tel­ser. Nye sær­he­der, styr­ker, svag­he­der og for­ret­nings­for­dele. Jeg glæ­der mig til at få udvi­det bekendtskabskredsen.

Jeg skal også finde ud af, hvad jeg nu skal bruge min hver­dag til i Ring­kø­bing. Synge i kor? Synge i band? Spille rol­le­spil? Sælge bio­graf­bil­let­ter? Løbe dag­ligt eller næsten dag­ligt? Sætte garn i fjor­den? Der er så mange mulig­he­der. Det hand­ler blot om at vælge.

Snip, snap, snude. Histo­rien om livet som pend­leræg­te­par er ude. Tip, tap, tønde. Snart kan en anden histo­rie begynde…

Indkøbnet vs. Octopus

Jeg blad­rede i en gam­mel Poli­ti­ken og fandt en annonce for sorte ind­købs­net fra Dansk Røde Kors, desig­net af ni dan­ske desig­nere i sam­ar­bejde med det dan­ske modei­kon Uffe Buchard. Sådan én måtte jeg da ha’!

I dag kom der et ind­købs­net med dette design (for­side og bagside):

Indkøbsnet fra Dansk Røde Kors
Ind­købs­net fra Dansk Røde Kors

Ind­købs­net­tet, som jeg også har tænkt mig at bruge som taske, koster kun 50 kr, hvil­ket er en del bil­li­gere end den Octo­pus har­lekin­ta­ske, jeg har forel­sket mig i (kan ikke lige finde et bil­lede af den…).