I dag er det tredje torsdag i oktober og dermed Den Store Bagedag. Ulrik startede allerede i går aftes med at blande ingredienser til en koldhævet dej. I morges kunne vi så hive nedenstående eksemplar ud af ovnen.
I Politikens Lørdagsliv fra d. 6/10 var der følgende bageråd, som vi tog til os til dette brød:
- Afvej saltet i stedet for at bruge teskeer. Saltmængden skal svare til 1,5 % af melmængden.
- Brug stegetermometer ved bagning. Centrumtemperaturen skal i hvidt brød være ca. 98 grader og i rugbrød 88 til 90 grader.
Brødet smager fantastisk, det har en dejlig krumme — ikke for fast og ikke for løs.
Og jeg har ikke engang smagt brødet selv — endnu. Jeg glæder mig til at komme hjem og sætte tænderne i frisk brød.