Så ku’ det nok være at der blev sparket gang i flytteplanerne!
Vi har haft en fugtskade i soveværelset. I går havde vi så igen, igen besøg af Mette Maler. Jeg tænkte, at hun garanteret kendte nogen, der lejede lejligheder ud.
“Jo! Jeg ringer lige til Anders” (eller Annes, som man siger herude).
15 minutter senere var vi på vej ud af døren for at kigge på lejlighed. I dag har vi opsagt vores lejlighed i ældrekomplekset og sagt ja tak til 80 m2 og ikke mindst OPVASKEMASKINE! I morgen skal vi aftale de praktiske ting med Anders.
Hvis vi er totalt hardcore flytteagtige, så flytter vi allerede i påskeferien! Det klarer vi nemt 🙂