Jeg elsker at rode rundt i Nettos tilbudsvarer. I sidste uge var fundet således en pose tørrede jordbær. I første omgang tænkte jeg: “Det lyder simpelthen for mærkeligt!”, men til 8 kr kunne jeg godt overtales. Nu har jeg så smagt på dem og det er en ret blandet fornemmelse. Konsistensen er lidt som det juleslik der hedder flæsk og det kan jeg simpelthen ikke klare! Jordbærene er vildt sukrede, så det var noget af en mundfuld at sluge. Ikke lige min favorit ‘sund’ slik. Men flotte ser de ud!
Endnu en vintersuppe
Jeg har fundet Henrik Boserups lille sorte kogebog ‘MAD’ frem fra gemmerne. En rigtig god samling opskrifter, hvis man i forvejen kan lave mad. Det er nemlig ikke megen hjælp man får til mængder og fremgangsmåder.
Jeg er vild med supper, så jeg prøvede en ny her til aften. Den kan bestemt anbefales. Vi fik stegt, røget flæsk til.
Opskriften er skrevet direkte af fra kogebogen, men kan også findes på Boserups egen side. Det i parentes er mine egne tilføjelser.
Gulerod/avocadosuppe
- gulerødder i fine små stykker (jeg tog 3 store gulerødder)
- (en porre)
- hakket hvidløg (2 fed)
- olivenolie
- vand eller bouillon (jeg tog en grøntsagsbouillon)
- avocado , ½ per person (jeg tog 2 små)
- youghurt
- tomat
- krydderurt (jeg havde noget persille i fryseren)
- salt og peber
Sautér gulerødder, (porrer) og hvidløg i olien. Skal ikke tage farve. På med væsken. Simrer i 5 min. (Jeg gav det nok 10 min.)
Afhængig af avocadoens modenhed og dit ønske om konsistens, hakkes, piskes eller blendes den i suppen. (De avocadoer jeg havde købt var ret hårde, så jeg kogte dem med gulerødderne de sidste 5 min. og blendede det hele med en stavblender. Til sidst monteres youghurten i suppen (på dansk: hæld en lille klat youghurt oven i suppen). Smag til med salt og peber. Tomat og urt ovenpå.
Biscotti med pistacienødder
Biscotti er en dejlig helårssmåkage ligesom Tusindfryd. Denne opskrift er endnu en fra udklipsgemmerne, som jeg ikke aner hvor kommer fra. Vi bagte dem i fredags og halvdelen er allerede spist :-):
Biscotti med pistacienødder (40–45 stk)
- 250 g hvedemel
- 250 g sukker
- 1 tsk bagepulver
- 2 æg str. M
- 100 g smuttede, ristede mandler
- 50 g pistacienødder
- reven skal af 1 appelsin
- Evt. 1 æg til pensling
Bland mel, sukker og bagepulver.
Tilsæt æggene, bland det hele godt og ælt mandler og pistacier i til sidst.
Form dejen til lange stænger, ca. 5 cm brede og 2 cm høje.
Pensl stængerne med æg og bag dem i 20 minutter ved 180 grader.
Lad stængerne afkøle lidt, inden de skæres i tynde skiver på skrå, og derefter bages endnu engang i ca. 20 minutter ved 150 grader, til de er hårde og sprøde.
Lad kagerne køle helt af, før de lægges i dåse.
Jeg havde ikke andet end ‘grov’, mørk rørsukker. Måske derfor, at dejen var så svær at samle. Jeg puttede derfor et æg mere i. Kagerne er også mere porøse end de plejer at være og det gør egentlig ikke noget, for de kan godt blive ret hårde.
Haiku om mad
Reglerne for haiku er ikke så svære — hvis man lige vælger den lette udgave: 5, 7 og 5 stavelser. Den svære, traditionsrige udgave rummer mange flere regler: Reference til natur, reference til en årstid, skal foregå i nutid, osv.
Vi har skrevet et haiku hver — inspireret af den fedtede, utroligt lækre Chokoladekagen fra Henrik Boserups bog Mad. Man kan blive helt henført og poetisk, når der involveres lækker mad.
Fortæl endelig i kommentarerne, hvad I synes om vores digte-/madkunst. Der er flere digte på lager, der bare venter på at komme ud.
Kagehaiku #1
Kage smager godt
Især når det er fedtet
“Tag et stykke til”
-Ulrik, 14. dec. 2008
Kagehaiku #2
Lort og lagkage
smager ikke godt med løg.
Fjern lort og løg. Spis!
-Malene, 14. dec. 2008
Suppe og bio
Rettelse: Nu virker links.
Jeg har haft en aktiv aften, men nu er jeg godt nok også træt. Efter arbejde har jeg nået at:
- handle
- vaske tøj
- lave mad (billede og opskrift kommer herunder)
- hjælpe i vores lille foreningsdrevne biograf og se filmen Amazing Grace (om slaveriets afskaffelse i Storbritannien)
- tørre tøj (må vente til i morgen med at lægge det sammen)
- lave franskbrødsdej (som skal stå i køligt natten og forhåbentlig bages i morgen tidlig)
- vaske op
- skrive dette indlæg
Jeg fandt opskriften på denne Aromatiske Gulerodssuppe i Politiken på et eller andet tidspunkt. Nu var det tid til at afprøve den. Og den kan bestemt anbefales!
- ½ liter vand
- 2 fed hvidløg, knuste
- 5–10 g frisk ingefær, grofthakket
- 1 tsk. Herbamara (urtesalt)
- 1/4 tsk. fish sauce
- 1/4 stang vanille eller vanillepulver (ikke vanillesukker!)
- hav- eller stensalt
- friskkværnet rosenpeber (jeg brugte nu almindelig peber)
- 300 g gulerødder, skåret i grove tern
- 50 g rød peberfrugt
- 1 tsk. fennikelfrø (jeg havde ikke noget, så jeg brugte lidt frisk fennikel)
- 1 tsk. koriander (havde jeg ikke)
- 2 spsk. ekstra jomfrusesamolie (jeg havde kun almindelig sesamolie)
- 1 spsk. friskpresset citron- eller limesaft
Bring vandet i kog med Herbamara, hvidløg, ingefær, fish sauce, vanille, salt, rosenpeber. Tilsæt gulerødder og lad dem koge i præcis 3 minutter. Blend gulerødder og al væsken samt krydderierne fra gryden sammen med rød peberfrugt, fennikelfrø, korianderfrø, sesamolie og citronsaft.
Umh, en himmerrigsmundfuld. Jeg kan især godt lide den stærke smag af ingefær og at der lidt ‘bid’ i suppen pga. af halvrå gulerødder. Jeg spiste rugbrød til med peanutbutter (det har jeg fundet ud af smager helt vildt godt!!).
Kernesund menneskeføde
I efteråret læste jeg to bøger om mad og sundhed. Kernesund familie, sådan! og Menneskeføde. Min plan var at holde de to bøger op mod hinanden som læseoplevelse.
Nu har jeg imidlertid efterhånden glemt detaljerne i det, jeg har læst, så derfor må jeg bero på det, jeg nu stadig kan huske af min oplevelse.
Som jeg nu husker det, så er Kernesund familie, sådan! en ret rodet bog at læse. Det virker ikke som om Ninka har tænkt meget over formidlingen — ikke sammenholdt med Tor Nørretranders’ Menneskeføde. I mine øjne var Kernesund en bog, hvor der ikke rigtigt var gjort rede for en rød tråd. Bogen kommer omkring mange interessante emner (motion, forfatternes erfaringer med at skifte kostplanen ud, beretninger fra en forfærdelig hverdag, osv.) men som læsere bliver vi ikke holdt meget i hånden gennem bogen. Der er store spring mellem de forskellige emner.
Ninka og Morten kender tilsyneladende en hel række helbreds‑, ernærings- og livsstilseksperter og henviser til dem i flæng samtidig med, at disse eksperter også får lov til at komme til orde i lange afsnit. Af og til kan det såmænd være svært at vide, hvem der er afsenderen af det, man sidder og læser: Ninka eller eksperten. I bund og grund er det ikke så vigtigt, da budskabet sandsynligvis vil være det samme — men det forvirrede min læsning, at der er disse skift i fortælleperspektivet.
Bogen er mere baseret på at fortælle en følelsesladet historie om hvordan familien Mauritson har fået et meget bedre liv for den lille familie, der nu ikke længere skal trækkes med alskens dårligdomme. Der kan jeg meget bedre lide Menneskeføde fra Tor Nørretranders, som i langt højere grad nøgternt og (letlæst) videnskabeligt forsøger at forklare hvordan vores krop fungerer og hvorfor det vi putter i munden har en utrolig stor betydning for vores velbefindende.
Nørretranders fortæller om skiftet fra stenaldermenneskets jagtliv til agerbruget og mener, at det allerede var her, der skete et dramatisk skift for vores krop og livsstil: det store indtag af græsarter (som korn jo i bund og grund er) og hvordan stivelse og sukkerarter i græsset påvirker kroppen.
Menneskeføde forsøger i princippet ikke at fortælle os, hvordan vi skal lægge vores fødeindtag om. Alligevel kræver det ikke mange siders læsning at regne ud, at madpyramidens råd i virkeligheden ikke passer til vores krop men til vores tegnebog: hvordan får jeg billigst en masse energi til kroppen?
Med den viden i baghovedet kan man hurtigt starte med madpyramiden ovenfra: mest fra toppen og midten og mindst fra bunden. Og lad nu være med at spise alt det græs!
Og må jeg så i øvrigt supplere med at anbefale Niels Ehlers’ bog Lev fedt — bliv slank, der på en lige så velfunderet og videnskabelig vis gør op med myten om, at vi skal undgå fedt for ikke at blive fede. Læs den, hvis du vil vide mere om hvorfor kolesterol hører til i kroppen, hvis man er sund og rask — og hvorfor pomfritter er den sikre vej til kirkegården. Langsomt, men sikkert.
Hvis man er bevidst om, hvad man putter i munden og hvordan det virker på kroppen, så kan jeg kun anbefale, at man læser alle tre ovennævnte bøger. Der er jo ingen der siger, at blot fordi man læser om maden og dens indvirkning på kroppen — dokumenteret eller ej ‑så skal man lægge sin kost om. Men det er svært at lade være.
God læselyst!
Fotomuseum og sushi
Det er ved at være længe siden, at vi har benyttet os af de kulturelle tilbud i Vestjylland. Da vi begge er interessede i at tage billeder, har vi længe talt om at besøge Danmarks Fotomuseum i Herning. Det gjorde vi så i dag. Museet fortæller om kameraets udvikling fra 1839 frem til i dag, herunder udstilling af fotografiapparater og fotohistoriske effekter samt diverse ældre fotografier. Lige nu vises desuden en fotoudstilling af fotograf Kennet Havgaards portrætfotografier af kendte danskere. Vi nåede at få 2½ time til at gå, inden museet lukkede, men kunne sagtens have brugt et par timer mere.
Det var kommet os for øre, at der var en sushi-restaurant i Herning, så den skulle naturligvis også besøges. Vi fandt Restaurant China House i en mørk baggård til Hernings restaurationsgade og tænkte: kommer der overhovedet nogen her? Men herningenserne er åbenbart ivrige restaurantgæster, for i døren blev vi spurgt, om vi havde bestilt bord og hvor længe vi havde tænkt os at at spise. “Tja, den tid det tager for at spise sushi…”. Vi blev henvist til et bord bagest i restauranten. Vi kom kl. 17.10 og der gik ikke længe førend, der kom andre gæster til ‘baglokalet’. Det måtte jo betyde, at det var et velbesøgt sted.
Vi bestilte Miso-suppe til forret for at få varmen. Til hovedret 2 sushimenuer med 11 blandede sushi til hver (nigri og små og store maki-ruller) serveret på en plastikguldbåd, som godt kunne ligne et mindre vikingeskib. Det ville vi gerne have haft et billede af, men kameraet lå derhjemme 🙂 Begge dele smagte super dejligt og tilmed til en dejlig pris: 120 kr for en menu med 11 stk. sushi!
Til maden fik vi Kirin øl — en øl som vækker gode minder. Ulrik serverede den nemlig første gang, jeg var på besøg hos ham og fik wok-mad 🙂
Vi kan varmt anbefale at spise der. Det er meget venlig og hurtig betjening og til sidst fik vi varme vaskeklude til at rengøre hænderne. Tilmed har China House en Elite Smiley!
Glutenfri pandekageopskrift
Jeg har skruet nedenstående pandekageopskrift sammen — den er baseret på boghvedemel og majsmel, så den skulle gerne være glutenfri. Derudover er der æg, soyadrik, salt og olie i. Simpelt og nemt.
Opskriften er modificeret fra bagsiden af Nutanas majspandekageopskrift, så den ligner en hel del.
Der bliver ca. 6–10 pandekager afhængig af størrelsen på panden. Det er min erfaring, at med denne opskrift bliver pandekagerne generelt en smule tykkere og mere stive end med den klassiske hvedemelsvariant.
Ingredienser
50 gram majsmel
90–100 gram boghvedemel
3–4 dl soyadrik
2 æg
2 tsk salt
1 spsk olie
krydderier efter ønske (peber, paprika, kardemomme, kanel, etc.)
Fremgangsmåde
Start med at røre soyadrik og æg sammen. Opløs evt. salt og andre krydderier heri.
Vej melet op og rør soya-ægge-blandingen ud i melblandingen. Uden klumper. Rør til sidst olien i.
Hvis dejen stadig føles meget tyk, da kan der røres mere væske i. Vand er en fin løsning.
Varm en pande op og put gerne en smule olie på den. Hæld pandekagedejen ud så tynd som muligt. Bag pandekagerne lysebrune på hver side og nyd dem med fyld (tomatsovs, kødsovs, chokoladesovs, honning, sirup, citron og sukker, etc.) efter ønske. Prøv evt. med en salt sovs til en sød pandekagedej eller omvendt: en salt madpandekage til en sød sovs.
Velbekomme — og kom endelig med kommentarer til opskriften.
Den årlige julebagedag
Det er snart tid for den årlige julebagedag sammen med Joakim og Astrid. I år har vi også inviteret Rolf og Maria. Det skal nok blive en dejlig dag med julekager, brændte fingre og opskrifter spredt ud over alt.
I dag ringede Joakim og spurgte bekymret til vores kostomlægning. Om den nu ikke kolliderede med julebagedagen?
Der til er der jo kun eet svar, når man er glad for kager: Jo, hvis man er puritaner! Men som med alt andet, så kan man være ekstremist eller mere pragmatisk. Og med maden er vi ret pragmatiske.
Naturligvis skal der kager til, når det er jul. Og den gode mad må vi også gerne spise. Sålænge den indeholder masser af de gode fedtsyrer, masser af protein, vitamin og mineral og nogle langsomme kulhydrater. Ikke alle de dér raffinerede, lynhurtige sukkerformer.
Men tak fordi du spurgte, Joakim.
Fortællefestival på Nr. Vosborg
For et stykke tid siden var vi i fortællingens og fantasiens verden, da vi besøgte herregården Nr. Vosborg lige syd for Vemb ved Holstebro. Nr. Vosborg er lige genåbnet i foråret 2008 efter en omfattende restaurering.
Vi kunne desværre ikke deltage i hele festivalens program, da der også var Fødevaremesse i Ringkøbing, som vi syntes, vi skulle deltage i. Masser af lækre delikatesser, masser af mennesker. Det er utroligt som arrangementer med mad kan trække folk til.
Da vi ikke kunne deltage i lørdagens dagsprogram, der ellers bød på fortællinger om Niels Holgersen, “Drengen og ham Jesus”, “Prinsen der drog ud efter livsens vand” og fortællinger fra nye talenter fra efterskolen i Vostrup, mente vi, at en god start på aftenens fortællinger ville være at spise af fortællebuffeten, der blev serveret i Nr. Vosborgs fine café. Det korte resumé: God mad, masser af den.
Derefter kastede vi os ud i aftenens fortællinger. Herregårdens borggård var blevet udstyret med højtalere til at forstærke den elektroniske musik fra musikeren Spejderrobot, der havde komponeret et stykke musik til en gammel fortælling om manden med den blå kappe, der byggede Nr. Vosborg. Stemningen blev yderligere forstærket af, at der var tændt bål og at herregården var befolket af unge mennesker i store munkekutter, der intet sagde, men blot pegede og dirigerede os rundt.
Vi hørte tre historier:
Lisbeth Filtenborg fortalte uddrag fra 1001 nats eventyr om Szeherazade og sultanen, der brutalt slår alle de unge piger ihjel, der ikke kan underholde ham. Ali Afsher spillede arabisk musik til.
I fangekælderen sad Lene Skovhus og fortalte skumle historier om den grusomme rakkerkvinde Lange Margrethe, der af en eller anden årsag havde valgt at spise børnehjerter. Lange Margrethe har tilsyneladende været spærret inde på Nr. Vosborg inden hun blev sendt til retten i Viborg. Og nogle gange kan man måske høre hende klynke om natten i kælderen. Eller måske er det sjælene efter de 6 børn, hun nåede at slå ihjel. Eller måske er det hele bare en historie.
Bagefter fortalte Michael Lykke en fantastisk historie om, hvordan stjernerne på himlen er kommet til. De er skabt af grimrianerne, der sidder i Jordens indre og skaber alle væsener. En dag fandt den grimmeste grimrian ud af, at han ville skabe en makker til månen, som sad helt alene oppe på himlen. Og for at gøre en lang historie kort, så lykkedes det ham ikke helt — men til gengæld så har han nu skabt de utroligt mange stjerner på himlen. Michael Lykke vil sikkert gerne selv fortælle historien i dens fulde udstrækning, hvis du spørger ham pænt.
Ulfborg-Vemb Koret var aftenens sidste kulturelle indslag. De stod i borggården og sang godnatsange i lygternes skær inden vi drog afsted mod bilerne for at køre hjem igen. Flot, hyggeligt, folkeligt.
Vi kan godt anbefale både Nr. Vosborgs buffet og også Fortællefestivalen, som vi ser frem til at deltage i i større omfang næste år. Måske endda med overnatning på Nr. Vosborg.