Dengang jeg var barn…

I dag har jeg været i godt sel­skab med en flok tøser. Anled­nin­gen var fejrin­gen af min venin­de, San­nes fød­sels­dag. Som efter­mid­da­gen skred frem, skul­le man næsten tro, at det var en kom­sam­men med fle­re ryge­re, der jævn­ligt måt­te ud. Det var dog hel­dig­vis “bare” baby­er, der skul­le til­ses. Baby­a­lar­mer har man­ge for­skel­li­ge lyde, har jeg erfa­ret. De nye­re baby­a­lar­mer har hol­de­re til bæl­tet; så er man helt  sik­ker på hvil­ken alarm det er, der kom­mer lyd fra. Hvor­dan kla­re­de man sig i grun­den tid­li­ge­re uden alar­mer.

Vi sad og tal­te om, hvad vi fore­tog os som 5–6 åri­ge. Vi cyk­le­de ale­ne til stran­den, var der hele efter­mid­da­gen og kom hjem til aften. Tog med bus­sen, gik i fjel­det (jeg boe­de jo i Grøn­land de før­ste 8 år af mit liv), hand­le­de, og man­ge andre, i dag helt usand­syn­li­ge ting. 

Det var andre tider i “gam­le” dage for ikke så læn­ge siden.

Lukket for kommentarer.