-
Tillykke til mig!
Een gang om året må man gerne være lidt selvsmagende — og det er når, man har fødselsdag. Så i dag er det min tur, da jeg runder 30 år. Det skarpe hjørne giver tid til eftertanke: Har man nået de mål, man satte sig? Har man fået de børn, man gerne ville ha’? Prøvet de ting, man gerne vil prøve? Hvis man altså synes, at 30 er et skarpt hjørne.
Jeg føler mig ikke meget ældre end i går (og da følte jeg mig heller ikke 30 år gammel!) så hvorfor skulle jeg dog blive så alvorlig og eftertænksom lige nu?Jeg venter til en stille aften i solens skær med et halvfyldt glas i hånden. Så må eftertænksomheden sænke sig.
Og apropos at smage på ting, så sæt endelig tænderne i disse muffins. Jeg bagte en dobbelt portion og tog med til mine nye kollegaer hos Ørskov. De smagte rigtig dejligt, men kunne godt have været mere luftige. Det sidste var vist mest min egen skyld. Tålmodighed er en dyd, siger de jo.
12 stk. muffins med hindbær og solbær
- 250 gram blødt smør
- 250 gram sukker (en blanding af almindeligt rørsukker og muscovado-rørsukker)
- 5 æg
- 150 gram hindbær og solbær
- 300 gram mel
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vanilie
- ¼ tsk. vaniliepulver
- 2 spsk. sukker
Rør smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene et efter et og rør grundigt imellem hvert æg. Vend bærrene i dejen. Sigt mel og bagepulver sammen, bland sukkeret i og vend det hurtigt og let i æggemassen. Kom straks dejen i 12 velsmurte muffinforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 25–30 minutter til de er fint fyldne, hævede og gennembagte.
Det er naturligvis muligt at skifte sol– og hindbær ud med anden frugt. Blåbær, æble, pære, eller hvad fryseren nu lige byder på.
Velbekomme! Og husk: Sådan en mængde sukker kræver en kop kaffe eller te.
-
Kære Dagbog…
Vi har jo valgt at skrive et blogindlæg om dagen, hvilket betyder, at vi hver skal skrive et indlæg hver anden dag.
I denne tid er jeg rimeligt hængt op arbejdsmæssigt, så det kan være ret svært at sætte sig ned og tænke kreative tanker og lave inspirerende indlæg. Sætningen:
“Åh, det er min tur til at skrive blogindlæg i dag!”, efterfulgt af et: “Hvad skal jeg dog skrive om?!”
…er røget ud af min mund nogle gange efterhånden. Jeg kunne da også bare skrive en masse indlæg, som kunne ligge og vente. Men sådan er jeg ikke indrettet. Jeg vil gerne skrive dagbogsindlæg. Fortælle hvad jeg har oplevet eller lavet. Det er bare ikke altid, at ens hverdag er det mest ophidsende at fortælle om. Og det er begrænset, hvor personlig jeg har lyst til at være her på bloggen. Derfor kan det nemt blive overfladisk…
Lidt rodede tanker fra en pt. rodet hjerne…
-
Nanoblogg er den nye mikroblog
Jeg ser en udvikling her, som er værd at gå videre med.
Først havde vi bloggen. En lang stribe ord — som regel sammenhængende.
Derefter kom mikrobloggen. Den reducerede mængden af ord til 140 tegn. Man kan sige utroligt meget med 140 tegn, hvis man tænker sig om inden man skriver.
Nu er nanobloggen her allerede. Her er vi begrænset til eet ord. Et ord. Tag lige og brug pladsen fornuftigt. Det kan blive en utroligt langstrakt diskussion, hvis. Vi. Kun. Må. Skrive. Et. Ord. Af. Gangen. Erfaringen viser dog, at det oftest er enten tillægsord eller navneord, der bruges. De bærer trods alt også mest information.
Nu forudser jeg (og andre — @UffeStenstrop blandt andet) at næste skridt bliver en blogform, hvor vi kan få lov at skrive et bogstav. Lad os kalde den pikobloggen (eller picoblog alt efter sprogvalg). Med pikobloggen bliver det meget, meget centralt at overveje, hvad det er, man har lyst til at sige. Og det kan ikke udelukkes at indtil flere af os europæere vil begynde at lære kanji eller andre (fra vores synspunkt og breddegrader) eksotiske alfabeter for at kunne bruge skrifttegn, der siger mere eller oven i købet ligner små tegninger og derfor kan bære mere betydning. Et tegn er meget, meget lidt information.
Men størrelsesbetegnelserne stopper jo ikke ved piko. Vi har også en femto-forstavelse. Så hvorfor ikke lave en femtoblog? En blogform, hvor vi har een bit per indlæg. En bit. Et 0 eller et 1-tal. Tænk over det. Hvornår dukker piko– og femtobloggen op? Går der mere end 3 måneder?
Jeg spår, at inden 2009 er omme, så har vi set eksempler på begge dele.
Gad vide, om det er godt tidspunkt at registrere picoblogging.com og femtoblogging.com?
-
X-tra plastikposer fra COOP går i stykker
Hvad er det COOP forsøger at sige med varemærket X-tra? At man får x-tra dårlige produkter? X-tra billige priser? X-tra ussel kvalitet? Eller hvad?
For et stykke tid siden købte vi en rulle plastikposer (3 liter), hvor stort set hver anden er revnet i svejsningen i bunden. Vi har som regel nået at opdage det, inden der er sket ulykker. De fleste gange har det været en fyldt pose med suppe eller andet flydende. Posen er så gået i stykker, når indholdet er frosset og dermed blevet større i fryseren.
I dag købte jeg en stak kyllingelår og noget hakket oksekød, der skulle omfordeles i ikke-familievenlige størrelser. Jeg måtte putte alle poserne med oksekød ned i endnu en pose, da jeg undervejs i processen opdagede, at de (endnu engang) var gået i stykker i svejsningen i bunden efter at jeg havde puttet indhold i posen og bundet en knude på.
Det er da utroligt uhensigtsmæssigt at skulle bruge to poser hver gang — og i øvrigt dårligt for miljøet blot at bruge flere poser end nødvendigt. Og min irritation kommer nu til at gå ud over COOP og deres X-tra-varemærke.
Hvorfor producere produkter, der irriterer forbrugerne? Hvorfor kalde det X-tra (underforstået ekstra godt), når det tydeligvis er ekstra dårligt? Jeg har da aldrig før oplevet at så mange plastposer revner.
Hvorfor, COOP? Hvorfor?
-
5 minutter i den lokale æter
I mit job som projektmedarbejder i Turistgruppen Vestjylland sender jeg af og til pressemeddelelser ud. I dag ringede så selveste Radio Klitholm for at få et eksklusivt interview med mig i anledningen af, at vi har sendt vores Himmel & Hav magasin ud.
Så i dag kl. 17.11 til 17.16 var jeg simpelthen live on air
Nu kan jeg skrive 5 radiooptrædener på mit CV. En gang på
DR (det hedengangne program Uland Undersøger) og 2 gange på
Studenterradioen i Aalborg. Og sidst men ikke mindst på
Radio Djursland, hvor vi sang Sankta Lucia i 5. klasse.Hvis der er nogen som har optaget det, så modtager jeg gerne en lydfil til arkivet
-
Ting, der ikke passer sammen
Her er den næste omgang af ting, der ikke passer sammen:
- Den nye single fra Pet Shop Boys: Love Etc. — se det er Pet Shop Boys som jeg kender dem. Melodiske, et let smil på læben og syng-nu-med-attitude.
- Imagining the Tenth Dimension er en bog af Rob Bryanton.
- Alle frokostpauser burde stoppe med MC Hammer.
- Rollespilscenariet The Little Engine That Could Kill er frigivet under Creative Commons-licens. [ via BoingBoing]
- Et svensk konfekturefirmas oplæg til en kostplan
Det var alt for denne gang. Hvis du har kommentarer, forslag eller andet, så er du velkommen til at lægge en kommentar.
-
Post-zoneterapi.
Jeg fik zoneterapi i forbindelse med Helenas polterabend i går. Efter behandlingen fik jeg at vide, at man efter sådan en behandling kan blive træt og at ens dårligdomme lige skal markere sig. Det kan eksempelvis vise sig som hovedpine (hvis man i forvejen lider af det). Jeg synes bare, at jeg er lidt præ-influenza-agtig og har ondt under min venstre fod.
Skal vist lige have læst lidt om hvad zoneterapi egentlig går ud på. Måske finde en zoneterapeut i Ringkøbing, som kan fjerne mine dårligdomme — eller bare for at få fødderne masseret
-
Jakobs polterabend
“I dag er det Jakobs polterabend — hurra, hurra, hurraaa!”
Min lillebror Jakob Kold skal giftes i starten af marts med hans udkårne Helena og derfor holder vi polterabend for ham i dag. Jeg går ud fra, at han i dag ikke får tid til at læse, hvad jeg skriver om hans polterabend, så derfor vil jeg godt allerede nu delagtiggøre alle I andre i planerne.
Kl. 10:00 — alle (drenge og pigerne, der skal holde polterabend for Helena) brager ind ad døren og serverer amerikansk brunch. Det der ikke kan laves på forhånd skal laves færdig.
Kl. 12.45 — Drengene skal køre gokart v/ Skive Gokart — vi kører et Le Mans-løb, der varer 45–50 minutter.
Ca. kl. 14.30 — Når vi har fået armene strakt ud igen, slukket tørsten og tørret sveden af panden, så tager vi 90 minutter på Paintball-banen og pløkker Jakob. Vi skal se, om han kan holde til at stå for skud.
Ca. kl. 16.30 — Vi har klædt om igen og har slukket tørsten igen. Vi begiver os tilbage til Jakob og Helenas lejlighed og slapper af, klæder eventuelt om og gør klar til næste punkt.
Kl. 19.00 — Der er bestilt bord på Restaurant Kreta i Skive. Vi tager både drenge og piger med derned. Efter middagen er planlægningen en smule løs og afgjort af, om vi stadig kan holde øjnene åbne og benene oprejst. Måske byder Skives natteliv på en god oplevelse. Måske er det bedre at gå hjem i seng og blive klar til mandag morgens udfordringer.
Det kan jo være, at andre på Skive-egnen skal planlægge en polterabend. Planen her er et forslag til jer
-
Baconmuffins
Jeg fik lyst til at lave muffins, som ikke var søde og fandt denne opskrift i min muffinsbog fra Le Cordon Bleu–serien. De er gode til brunch eller bare som mellemmåltid.
Baconmuffins
- 200 g bacontern
- 1 stort løg, finthakket
- 375 g hvedemel
- 3 tsk bagepulver
- en knivspids salt
- 1 spsk friskhakket persille
- 2 æg
- 2½ dl mælk/soyamælk
- 125 g smeltet smør
210 grader i 20 min.
125 g smør smeltes, brug noget af det til at smørre muffinsformen (medmindre du bruger en silikoneform). Steg bacon, tag det op og lad det dryppe af på noget køkkenrulle. Steg løg i baconfedtet, til det er blødt og gyldent.
Mel og bagepulver sigtes ned i en stor skål, tilsæt salt. Tilsæt hakket persille. Lav en fordybning i midten. Pisk æg og mælk sammen og hæld det over de tørre ingredienser. Tilsæt også det smeltede smør samt bacon og løg. Rør dejen sammen med en dejskraber. Rør ikke for længe, dejen må gerne være klumpet.
Fordel dejen i muffinsformens huller. Bag kagerne i 20 min. Prøv evt. med en kødnål, om kagerne er helt gennembagte. Lad de færdige muffins hvile i formen i ca. 5 min. inden de vendes ud på en bagerist.
Velbekomme!
-
Vestkysten kan være tåget
I weekenden var vi ude at køre en tur i det våde vejr — en cykeltur bragte os gennem sne, slud og regnvejr. Foruden naturligvis forbi den lokale Kvickly.
Den mest interessante del af turen var udsigten ved Ringkøbing Fjord. Horisonten var helt udvisket på grund af det fugtige vejr — og ligesom øjnene, så havde kameraet svært ved at fokusere. Vi prøvede alligevel at tage et par billeder. Det her er det mest vellykkede.
Gråvejr over Ringkøbing Fjord
Langs fjorden løber fjordstien, der bliver brugt flittigt af hundeluftere, motionister og cyklister. Vi løber der gerne en 2–3 gange om ugen og har overvejet at gøre vores tur langs fjorden længere. Den overvejelse tager vi dog i os igen efter at have opdaget, at stien blot ender i det blå. Eller burde jeg sige det grå?
En mystisk rute ud i det grå.
En mytisk rute ud i det blå.
Det var næsten eventyragtigt at stå dér og kigge ind i intetheden. Naturen er forunderlig.
Nye kommentarer